Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
Anna Andersen (til højre) og Vibeke Toustrup er de to danske medarbejdere på kontoret i Fuengirola.
Anna Andersen (til højre) og Vibeke Toustrup er de to danske medarbejdere på kontoret i Fuengirola.
Direkte linje til Luxembourgs nr. et
Skrevet af Solkysten
Dexia-BIL, en af Europas førende banker, er klar til nye udfordringer på Costa del Sol, hvor aktiviteterne er blevet samlet på repræsentationskontoret i Fuengirola med to danske og en finsk medarbejder.

Repræsentationskontorets interne rolle i koncernen er ændret i forhold til tidligere, idet det nu refererer direkte til Dexia-BIL, der er Luxembourgs ældste pengeinstitut og nr. et inden for private banking i selve Luxembourg.

I Luxembourg er det gamle Dexia Nordic Private Bank gledet ind som en ny afdeling i moderbanken, hvor danske Finn Ancker er ansvarlig for de nordiske aktiviteter.

I Fuengirola skal Anna Andersen, Vibeke Toustrup samt finske Markku Koljonen udover de gamle nordiske kunder også betjene kunder af andre nationaliteter fremover.

Dexia-BIL i Luxembourg har med rødder tilbage til 1856, og en balance der overstiger 300 mia. euro, skabt sig en position som en af Europas førende banker inden for følgende forretningsområder:

Projektfinansiering (udlån til stater, kommuner og andre institutionelle grupper), privatkunderådgivning samt formuepleje og investerings-rådgivning.

- Når både Moody’s og Standard & Poors har givet banken topkaraktererne Aa2 og AA understreger det noget af det, vi ønsker at stå for, nemlig tryghed og stabilitet, siger Finn Ancker.

- Dexia koncernen har mere end 26.000 ansatte i finansielle centre over hele verden. Vores medarbejdere lægger vægt på at synliggøre de menneskelige værdier, fordi det er den eneste ressource der virkelig kan tilføre betydelige merværdier i en seriøs, diskret og skæddersyet rådgivning.

- Med Dexia Private Banking’s repræsentationskontor i Fuengirola, der blev åbnet for mere end ti år siden, og vores to dansktalende ansatte Anna Andersen og Vibeke Toustrup, der begge har mangeårig bankerfaring og et indgående lokalt kendskab, har vi skabt det bedste udgangspunkt for at yde den service, der tilbydes i tilknytning til formuepleje og investerings-rådgivning til nuværende samt til nye kunder.

- Vore medarbejdere i Fuengirola tilbyder indgående information om produkter og markedsudvikling, ligesom kontakten til kundens personlige danske investerings-rådgiver i Luxembourg knyttes gennem kontoret.

- Det er med stor tilfredshed vi ser tilbage på året 2002, hvor banken og vore medarbejdere på trods af et globalt svært investeringsmarked formåede for et flertal af vore kunder at opnå et tilfredsstillende afkast.

Med en professionel og individuel forankret rådgivning er grobunden dannet for et interessant og udfordrende år 2003, slutter Finn Ancker.
Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Februar 2003

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga