Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
Danske frimurere hjalp spanske børn
Skrevet af Solkysten
En lille gruppe danske logebrødre gik i fjor sammen om at stifte en frimurerloge, der arbejder under Den Spanske Storloge (Grand Logia Española). Den nye loge blev navngivet “San Juan no. 125” og de 14 logebrødre påtog sig at arrangere et “årets projekt” for at støtte et velgørende formål.

Den 1. marts holdt logen sit første velgørenhedsarrangement, som fandt sted i Arroyo de la Miel i samarbejde med Benalmádena kommune, der havde rejst et stort telt på en central plads. Arrangementet blev besøgt af 732 personer og gav et overskud på 5842 euro - næsten en mio. af de gamle pesetas - som går ubeskåret til organisationen La Carpa’s arbejde med nødlidende børn i Málaga provins.

- Arrangementet skal være en fast tilbagevendende begivenhed, men til næste år lægger vi nok festen på et lidt senere tidspunkt af hensyn til vejret, siger logens sekretær Preben Rueda Martín, som benytter lejligheden til at takke de sponsorer, der gjorde arrangementet muligt: Scan Transport, restauranterne Entrada 2, Los Alamos og Happy Days, tandlægerne Pia & Kurt Rosasco, gaveboden Candy, La Cuenta Vinos, B&B Barkling, Jyske Bank, Pacific Cars, BG Banking, Jyske Bank, La Panera og BHF-Bank Zürich.

- Logens ritualer foregår på spansk, men vi har tilladelse til at benytte det danske sprog på vores møder, fortæller Preben Rueda Martín. For at blive optaget i logen skal man ikke nødvendigvis være kristen, men blot besidde troen på et højere væsen.

Logebrødrene mødes på den anden og den fjerde torsdag hver måned i Fuengirolas nye mødested El Giri. Interesserede kan i øvrigt finde mere information om logen på www.logiasanjuan.com
Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - April 2003

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga