Her kommer vi valfartende i hobetal, unge som ældre, ofte veluddannede og kompetente, altid med en god portion fascination af Andalucía, dets folk, kultur, historie, natur - og selvfølgelig dets milde og solrige klima, som vel nok for de fleste nordboere var den første bevæggrund for at gæste landet.

Fyldt med sand entusiasme og vilje til flid møder vi op til spanskundervisning. Hvem vil ikke gerne kunne læse landets forfattere på originalsprog og forstå kustoderne på dets spændende museer, gå i teatret, følge lidt med i nyhedsudsendelserne og være så nogenlunde orienteret. Eller måske går bestræbelserne slet og ret på for enhver pris at undgå at havne i et skrækscenario, hvor eneste referenceramme er en dansk ghetto, hvorom tjørnehækken vokser sig højere og højere, alt imens vagthundene bliver jo længere jo mere glubske.

Alle disse prisværdige intentioner til trods må vi sande, at det spanske sprog yder os en undertiden voldsom modstand. Vi er målløse. De fleste danskere taler et pænt engelsk, mange også et rimeligt tysk, uden i øvrigt at have ulejliget sig synderligt. Så, hvad foregår der? Spansk tilhører en anden sprogstamme, men kan det forklare det hele? Nej - vi er oppe mod langt mere end en grammatik, hvor subjektet er indeholdt i verbet, for nu blot at nævne den største sproglige forskellighed. Psykologiske faktorer gør sig gældende, hvilket vi tydeligt fornemmer, men kan have svært ved at præcisere.

Vidtgående proces
Man kan med fordel skelne mellem sprogtilegnelse og sprogindlæring.

Sprogtilegnelse er det, vi kender som naturmetoden, f.eks. når et barn ubevidst lærer sit modersmål ved at bruge det. Barnet samler så at sige sproget op uden at være bevidst om sproglige regler og strukturer.

Gennem film og tv får vi også betydelige engelskkundskaber. Vi tænker ikke over, hvor meget engelsk, vi faktisk hører via reklamer, sangtekster og computersprog, og i hvor høj grad vi tilegner os sproget ad denne vej.

Hav det in mente, hvis du lige er flyttet hertil og er begyndt at lære spansk. Vær lidt tolerant overfor dig selv.
Sprogindlæring er en langt mere kompliceret proces, hvor eleven for at lære sproget samtidig må tilegne sig viden om grammatik, sætningsstruktur, betydning, kulturel kontekst osv.

Sprogindlæring baserer sig på tænkning og erkendelse, hvilket i fagtermer betegnes som en kognitiv proces. Netop derfor er sprogindlæring en mere vidtgående proces end man umiddelbart skulle tro, idet den kan forstyrre vor tilvante måde at orientere os i verden på - vores selvopfattelse, identitet, meninger og holdninger.

Sproget strukturerer din verden og fortæller, hvem du er. Begiver du dig ud i et nyt sprog, begiver du dig samtidig ind i en ny verden og din identitet vil blive sat på spil – som altid, når du lærer noget nyt. Det kræver en nærmere forklaring.

Tilvante skemaer ændres
Ifølge psykologen Piaget foregår den kognitive udvikling (dvs. alt hvad der har med tænkning, erkendelse og indlæring at gøre) som en vekselvirkning mellem assimilation og akkomodation.

Ved assimilation forstår man den proces, hvorved individet forsøger at tilføje ny viden til erfaret viden som ved at lægge en puslespilsbrik i en allerede lagt ramme. Undertiden med vold - vi hugger hellere en hæl og klipper en tå, end vi laver om på den skabelon eller det skema, vi i forvejen har etableret. Vi søger ihærdigt at reducere al ny viden til noget, vi i forvejen kender. Eller sagt med andre ord ligger der en meget vigtig stræben efter mening til grund for den måde, hvorpå vi fortolker vores omverden.

Kun nødtvungent ændrer vi på disse erkendelsesskemaer når vi konfronteres med hændelser og viden, som vi ikke har skemaer til at begribe. Først når uligevægten mellem ny og gammel viden bliver rigtig stor - når vi forstyrres i et sådant omfang, at den mentale ligevægt ikke kan bevares - omstrukturerer vi modvilligt vore erkendelsesskemaer.

Denne akkomodative proces er voldsomt krævende og forstyrrende, idet vor identitet forandres, når vore skemaer forandres og dermed vor måde at forstå vores omverden på. Her foregår der en personlig udvikling, og for voksne mennesker, som er nået længere i deres identitetsudvikling end børn og unge, hilses det ikke altid velkomment, at der rokkes ved ens verdensbillede og selvoplevelse.

Et fremmedsprog tilbyder os nye strukturer at erkende i. Det spanske sprog har en noget anderledes sætningsopbygning end den, vi danskere er fortrolige med fra de germanske sprog. Det har vendinger og talemåder, som vi ikke umiddelbart kan oversætte til vores eget sprog, og idet sprog, kultur og mentalitet er nært forbundne, byder Spanien os på en forunderlig ny verden. At træde ind i denne verden vil påvirke og forandre dig og, vil jeg mene, give dig en intens følelse af at være i live.

Tilmeld nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven

---