Med syvjern og sandsynlighedsberegninger forsøger en svensk gæstespiller at løse et hovedbrud på hul 2. Han har slået til bolden fra tee uden at tage højde for den kraftige sidevind på toppen af bakken og skal nu bruge et ekstra slag for at spille bolden ind til greenen.

Den stejle bakke er en af mange udfordringer på El Paraíso Club de Golf. Banen ligger midtvejs mellem San Pedro de Alcántara og Estepona og er anlagt på en skråning med udsigt over havet. Golferne kører fra den støjende hovedvej N 340 gennem det fredelige villakvarter med samme navn og ender i et frodigt paradis for naturmennesker. El Paraíso har flere hundrede træer og buske, som golfarkitekten Gary Player har forvandlet til naturlige forhindringer.

Træerne spærrer flere steder for udsigten fra tee og gør det svært for professionelle golfere og handicapspillere at holde banens par (71 slag).

Flere huller fortjener ros. Hul 2 (par 4 på 353 meter) giver store udfordringer. Golferen skal fra tee slå bolden op ad en stejl fairway og bør passe på flere drilske bunkers ved greenen, som er betydelig mindre end de andre huller og har et let fald. Bolden triller let forbi hullet eller ender i semirough.

Hul 6 (par 5 på 442 meter) driller golferne. Hullet har en venstredrejet dogleg midtvejs, som snyder de uagtsomme. Bolden skal lande midt i fairway for at komme forbi fælden.

Golferne møder et genialt design på hul 11 (par 4 på 395 meter). Man kan skimte greenen fra tee bag en klynge jacarandatræer, men den er beskyttet med to bunkers på hver side.

Hul 13 (par 4 på 399 meter) er banens største hovedbrud. Golferen skal bruge to præcise slag for at komme frem til greenen ved siden af søen. Spilleren risikerer at sende bolden i vandgraven, hvis beboere, en flok skræppende ænder og gæs, næppe bryder sig om at blive forstyrret.

Det følgende hul 14 (par 3 på 138 meter) letter trykket. Golferen rammer som regel greenen i første slag og kan i bedste fald notere en birdie på sit scorekort.

Dunkel fortid
El Paraíso Club de Golf adskiller sig fra de konventionelle baner ved ikke at have en hovedaktionær. Den drives som medlemsbane med adgang for gæstespillere (pay and play systemet). Klubben har 550 medlemmer, hvoraf 480 er aktionærer. De øvrige medlemmer er golfere uden aktiepost. De har samme rettigheder som aktionærerne, men betaler det dobbelte i medlemsgebyr.

Klubbens usædvanlige status skyldes en dunkel fortid. El Paraíso Club de Golf blev opført i 1974 af et skotsk byggeselskab, som midt i 80erne solgte klubben til det engelske byggekonsortium Wimpey. Den nye ejer opførte boliger i udstykningen og købte banen som en spekulationsinvestering. Konsortiet brugte ikke fem flade ører på at vedligeholde banen, og El Paraíso endte som en pløjemark. Wimpey solgte midt i 90erne de sidste udstykninger og satte i 1996 klubben til salg med forkøbsret til de daværende medlemmer. De fleste medlemmer accepterede tilbudet og købte en mindre aktiepost for at redde den synkende skude.

- Klubben ville være forsvundet, hvis banen ikke havde skiftet hænder. Den foregående ejer havde hverken opført et anstændigt klubhus eller brugt penge på at passe greens. Der var intet udstyr tilbage, og golferne måtte klæde om i en skurvogn, fortæller Colin Christison, direktør for El Paraíso Club de Golf.

Han har sammen med bestyrelsesformanden Vincent Oakes og den driftige ledelse fået det visne paradis til at blomstre igen. Klubben har siden ejerskiftet købt moderne udstyr til vedligeholdelse af banen. El Paraíso Club de Golf har udskiftet vandingssystemet med sprinkleranlæg ved alle greens og er som den første klub på Costa del Sol begyndt at vande og gøde banen på samme tid.

- Gødningsmængden styres af et computersystem, som beregner koncentrationen ud fra de forgående vandinger. Græsset gror mere ensartet, og de brune pletter med udgået græs undgås, forklarer Colin Christison under sin rundvisningen på banen.

El Paraíso Club de Golf har også fået et nyt klubhus med reception og omklædningsrum, som er opført ved siden af hul 1. Klubhuset har egen restaurant med overdækket terrasse og opholdsstue for medlemmer og gæstespillere.

Ledelsen bruger den samme politik på forbedringer af banen. El Paraíso Club de Golf har for tre år siden udskiftet græsset på de ni første greens. De er nu sået med Tifway 409 græs, som er mere modstandsdygtig overfor skadedyr og tørke.

I den kommende tid bliver græsset også skiftet ud på de ni sidste huller, og banen vil være åben, mens arbejdet står på. Forbedringerne sker i små bidder med et eller to huller ad gangen. Der er allerede nu placeret to midlertidige greens på sidste runde, så det er muligt at spille hullerne trods gartnerarbejdet.

Jesper Sander Pedersen

Tilmeld nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven

---