Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
Uklarhed om pensionsskat
Skrevet af Solkysten
Danske førtidspensionister skal passe på skatten. Afhængig af hvilken revisor eller skattekonsulent de spørger, risikerer de at komme til at betale mere end de skulle.

Den erfaring har Leo John Jensen, Torreblanca, gjort. Han har i 14 år haft førtidspension som følge af invaliditet og flyttede for otte år siden bopælen til Spanien. Her fik han ved henvendelse til skattevæsenet i Torremolinos besked på, at han ikke behøvede at selvangive sin pensionsindtægt, hvad han følgelig glemte alt om til den 3. september i fjor. Her modtog han brev fra den hjemlige Sociale Sikringsstyrelse, som bad om dokumentation for beregningen af hans danske førtidspension.

For at undgå et stop i pensionsudbetalingen, skulle Leo John Jensen bl.a. fremsende en årsopgørelse fra de spanske skattemyndigheder for skatteåret 2001. En sådan eksisterede af gode grunde ikke, og Leo John Jensen henvendte sig til en revisor for at høre hvordan han skulle forholde sig.

- På ti minutter beregnede han, at jeg skulle efterbetale 1800 euro. Dem havde jeg selvfølgelig ikke på mig, hvad der var heldigt nok. For allerede dagen efter fik jeg besked hos en anden revisor om, at jeg var intet skulle betale, siger hovedpersonen.

Han har nu sendt Sikringsstyrelsen attest fra skattemyndighederne, som viser at han ikke har indleveret selvangivelse. Han vedlægger en rapport fra advokat Manuel Gonzalez Lamothe, hvis konklusion lyder:

- Hvis Hr. Jensen modtager sin pension for “invalidez absoluta” eller “gran invalidez”, er den fritaget for indkomstskat.

De to invaliditetsformer indebærer begge, at pensionisten er helt uarbejdsdygtig, også til et erhverv der ikke er hans.

- Efter samtale med andre førtidspensionister har jeg opdaget, at mange bliver forskrækket når de får brev med en af Sikringsstyrelsens stikprøvekontroller. Nogle har betalt et beløb, der varierer fra 500 til 1800 euros, alt efter hvilken revisor de har spurgt til råds.
Er der nogen som vil have del i mine erfaringer, deler jeg dem gerne, siger Leo John Jensen. Han kan træffes på tel. 606 607 808.
Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Februar 2003

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga