Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
Steen Ravn er vendt tilbage til kysten
Skrevet af Solkysten
Statsautoriseret ejendomsmægler Steen Ravn har atter åbnet ejendomsfirma på Costa del Sol, et område han kender særdeles godt fra førhen. I seks år drev han forretning i Benalmadenas havn, til han i 1994 vendte tilbage til Danmark - dels af familiemæssige årsager, men også fordi det spanske ejendomsmarked dengang var midt i en alvorlig krise.

Krisen er forbi og fra 1. december i fjor er Steen Ravn tilbage i “et område, hvor jeg føler at jeg aldrig blev helt færdig,” som han siger. Hans nye kontor (S.R. España International Property Services) er kommet til at ligge i Fuengirola, hvor Steen Ravn har fundet en medarbejder med lige så stor ekspertise på det spanske marked, Pernille Pleidrup.

Der er sket store forandringer på det sydspanske boligmarked siden 1994. Markedet har fået et kvalitetsløft, og ejendomsmæglerens arbejdsform er blevet radikalt ændret med udbredelsen af Internet. Sidstnævnte gør forretningen 100 pct. international. Men S.R. España skal drives “på dansk”, fremhæver Steen Ravn.

Han tænker på den danske ejendomsmæglers totalservice overfor sælger og køber, som er af særlig betydning for de mange kunder uden lokalkendskab.

- Vores politik er at kunden har krav på fuldstændig information om alle aspekter ved handlen med en bestemt bolig. I Spanien kan det af og til være et problem at finde udførlig information hos ejendomsmæglerne, fordi boligerne ofte udbydes til salg gennem flere forskellige firmaer, og for den enkelte mægler er det ikke umagen værd at sætte sig for grundigt ind i forholdene om en bolig, som måske bliver solgt gennem konkurrenten.

- Det er naturligvis ikke en tilfredsstillende situation for nogen, hverken mægler eller kunde. Vores forretning skal især koncentreres om boliger i enekommission, som vi til gengæld kan støtte med hele vores ekspertise, siger Steen Ravn.
Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - April 2003

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga