Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
Musik på Nettet
Skrevet af Solkysten
MP3-filer er komprimeret lyd, der i kvalitet er tæt på en cd, men fylder meget mindre. Et musikstykke på 40-50 MB presses sammen på 2-4 MB, og det har den fordel, at i løbet af ca. fem minutter kan du med et almindeligt standardmodem hente musikstykket ned på din pc. Og Internettet er et rent slaraffenland hvad musik angår.

Der er ingen lovgivning omkring MP3-filer - og der kommer sandsynligvis heller ingen. MP3 er et filformat - og intet andet. Det er indholdet i en MP3-fil, der kan være lovligt eller ulovligt.

I Danmark har digital kopiering af ophavsretsbeskyttet materiale været forbudt, med mindre man havde ophavsretsindehaverens tilladelse.

Til gengæld måtte brugeren gerne lave sit eget analoge kassettebånd.En lovændring i maj 2001 medførte, at en del af begrænsningerne omkring digital-til-digital kopiering blev ophævet.

Således siger Ophavsretsloven § 12: "Af et offentliggjort værk må enhver fremstille eller lade fremstille enkelte eksemplarer til sin private brug. Sådanne eksemplarer må ikke udnyttes på anden måde."

Dette indebærer altså, at der kun gives adgang til kopiering af tekst, musik og billeder i digital form til personlig brug, f.eks. kopiering af en musik-cd til bilen, til sommerhuset eller til en walkman, alt sammen inden for den enkelte husstand.Derimod er det ikke tilladt at fremstille digitale eksemplarer til bekendte og skolekammerater, ligesom det heller ikke er tilladt at videresende musikværket via e-mail. Kopiering til personlig brug omfatter heller ikke kopiering som led i arbejde eller undervisning.

Mange nye bands og solister bruger Internettet til at markedsføre sig selv. F.eks. har den danske gruppe TV-2 lagt "Sænk mine skibe" til fri download på deres officielle hjemmeside, hvorfra du roligt kan hente den ned. Du må lytte, kopiere og bytte, men du må ikke sælge filen.

Sådan gør du
Da MP3 filer er komprimerede, skal de først "pakkes ud" inden musikken kan afspilles på computeren. Det er softwaren og processoren, der tager sig af udpakningen af de mange data, inden de sendes til lydkortet. Selv om du lytter til en MP3 fil, så modtager lydkortet faktisk musikken som en rå WAV-fil, altså i udpakket form.

Der findes utallige MP3 afspillere på markedet, også freeware, og den mest udbredte er nok Winamp.

Selv bruger jeg B&O's "beoplayer". Som med alt andet B&O design er deres "player" yderst lækker, og en udførlig brugsvejledning medfølger på dansk. Du kan f.eks. oprette en "playlist" - en liste over musiknumre, der skal afspilles i rækkefølge eller random (tilfældig orden). Jeg har fundet mange gode sider med kun lovlige MP3 filer, og alle links finder du på www.solkysten.net og www.zapin.net

Er du i tvivl om ophavsrettigheder, kan du besøge
KODA.dk - en forening for komponistrettigheder i Danmark, eller læse om ændringerne i ophavsretsloven på ophavsret.dk .
Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Maj 2003

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga