På vej til Sevilla gennemgår Esperanza Oña, den konservative borgmester i Fuengirola, dagens hårde program. Kl. 11.00 skal hun mødes med en række andre spidskandidater fra Partido Popular for at lægge de sidste brikker i valgkampagnen på plads. Om eftermiddagen har hun bundet sig til et møde i sin egen partiforening, som afsluttes med en middag i handelsstandsforeningen.

Solkysten har på forhånd aftalt et interview med den energiske dame. Hun ville helst fortælle om sig selv ansigt til ansigt, men de mange opgaver før kommunalvalget den 25. maj tvinger hende til at gå på kompromis. En mobiltelefon og en række spørgsmål løser problemet.

Du stiller op som spidskandidat for fjerde gang i træk. Trænger Fuengirola ikke til nye boller på suppen?.

- Jeg har været borgmester i Fuengirola siden 1991 og har skabt en moderne by ud fra en model, som stadigvæk mangler at blive afsluttet. Projekterne drejer sig primært om at modernisere lystbådehavnen og opføre et mindre hospital til den stigende befolkning. De to projekter vil forbedre Fuengirola, men afhænger af regionalregeringens velvilje, hvilket indtil nu har forhindret os i at gennemføre anlægsopgaverne. I tilfælde af genvalg bliver det min største opgave at få løst disse mærkesager, da det ville være synd at forlade rådhuset, før projekterne er færdige. Jeg vil nødig se Fuengirola stå i stampe, siger hun.

Esperanza Oña udtaler sig ikke som nogen grønskolling. Hun har været involveret i politik siden midten af 80erne og føler sig ikke udbrændt, selv om hun har styret kommunen de sidste tre valgperioder. Den 45-årige kvinde har kombineret borgmesterposten med andet politisk arbejde. Hun har tidligere haft et mandat i kongressen fra 1995-1999 og har siden 1999 været medlem af det andalusiske parlament. Posterne har givet hende politisk indflydelse i højere instans, men hun foretrækker alligevel at bruge mest tid på det lokalpolitiske arbejde.

- Det er mere tilfredsstillende at være borgmester for en voksende by end at sidde i parlamentet. Jeg ser udbyttet af det politiske arbejde i det daglige, mens det parlamentariske arbejde er sværere at bemærke. Der er stadigvæk uløste problemer og løbende projekter, men jeg tager det som en udfordring at fortsætte med samme energi, siger Esperanza Oña.

Hun nævner flere eksempler på den målrettede planlægning. Strandpromenaden er blevet flottere efter afslutningen af den tredje fase, og kirkepladsen er efter hendes opfattelse et mønstereksempel på arkitektonisk harmoni.

- I arbejdet på kirkepladsen har vi slået to fluer med et smæk. Pladsen har genvundet sin charme med det nye springvand, bænkene og den kunstneriske udsmykning, og den underjordiske parkeringskælder tillader bilisterne at parkere midt i byen, siger hun.

Beskyldninger
Strandpromenaden og kirkepladsen har udløst en arrig stillingskrig mellem de konservative og den socialistiske opposition under ledelse af Salvador Moreno. Socialisterne har i årevis beskyldt Esperanza Oña for inkompetence og hovedløs planlægning på borgernes bekostning. Hun afviser beskyldningerne som tyndbenede.

- Det store flertal mener, at kirkepladsen er blevet smukkere end nogensinde. Parkeringskælderen har været en streng nødvendighed, og den kommer nu de forretningsdrivende til gode. Kunderne har nemt ved at parkere deres bil og behøver ikke længere at gå fra udkanten af centrum for at handle, argumenterer hun.

Oppositionen har et andet syn på sagen. Byggeriet forvandlede i 13 måneder kirkepladsen til et gigantisk kaos. De smalle fortov forhindrede mødre med barnevogne at komme frem og tilbage, og forretningerne mistede op til 80 procent af deres omsætning. Flere butikker måtte lukke eller fyre personalet.

Esperanza Oña påtager sig ikke skylden for den faldende omsætning og de lukkede forretninger.

- Man skal ikke kaste med sten, når man bor i et glashus. De småhandlende havde i forvejen problemer og ville under alle omstændigheder være lukket. Det er for let at give byggeriet skylden for eksisterende problemer i stedet for at se den positive side af sagen. Forretningerne har haft en stigende omsætning efter genåbningen af kirkepladsen, og lokalerne er steget i værdi, siger borgmesteren.

Hun er i andre tilfælde blevet stillet til regnskab. Socialisterne beskylder de konservative for at præsentere spøgelsesprojekter og bruger blandt andet anlægget af en sejlrende med moler i Sohail-floden som bevis. Sejlrenden skulle bruges til fortøjning af sejlbåde, men er aldrig blevet gennemført som lovet.
Esperanza Oña afviser beskyldningerne som grundløse.

- Kanalen har aldrig været beregnet til fortøjning af sejlbåde. Broen over floden er for lav til at de kan passere. Sejlrenden er udelukkende anlagt for at rense flodudmundingen, og vi har startet en kommunal kano- og kajakklub. Den fungerer perfekt, og både spaniere og udlændinge er begyndt at dyrke denne sport sammen, siger Esperanza Oña.

Borgmesteren bruger det som et foregangseksempel på den gnidningsløse integrationen af udlændinge. De har valgt at bosætte sig i Fuengirola, og hun har hele tiden opfordret dem til at blive integreret i det lokale samfund.

- Udlændinge bør deltage aktivt i de kulturelle og sociale aktiviteter. De har mulighed for at gå til undervisning på den kommunale aftenskole.

Kurserne udvider deres kundskaber og giver indsigt i spændende emner. Som en ekstra gevinst udvider de deres omgangskreds og får mulighed for at blande sig i den lokalpolitiske debat, konstaterer Esperanza Oña tilfreds.


Jesper Sander Pedersen

Tilmeld nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven

---