Vi ved vel alle, at Danmark er et af de værste lande, når det gælder personlig skat. Ja, måske er vi det værste land i Verden. Det måles i alle statistikker og sammenligninger med andre lande, og så er der endda nogle områder, hvor tekniske kneb fra systemet gør det endnu værre.

Det gælder bl.a., når man flytter til Danmark eller rejser fra Danmark i løbet af året, så man kun er skattepligtig en vis periode af året. Jeg har været med til at behandle mange uretfærdigheder gennem årene, siden vi fik kildeskatten i 1970, og som rådgiver er der mange ting at huske på, når der stilles spørgsmål fra klienten.

Til forskel fra de fleste andre lande har Danmark med sit høje progressionsniveau en særlig interesse i at aktivere de højere progressionssatser i skatteskalaen, så det gør man ved at omregne en periodes indkomst til helårsindkomst, så man når op i topskatten på årsbasis. Så beregner man skatten af denne helårsindkomst, og derefter den andel af skatten, der svarer forholdsmæssigt til periodens indkomst. På den måde kommer man også til at betale topskat, selvom man kun har været i Danmark ganske kort tid. Der findes tekniske finesser om, at engangsindtægter og –udgifter holdes uden for omregningen; så det nærmest en hel videnskab.

Systemet har ført til mange uretfærdige skatteansættelser, men man har bare kunnet sætte sig med hænderne i skødet og resignere; for lovgivningen fortæller, hvad man skal gøre!

For nylig blev der dog rammet en pæl igennem systemet, da teknikken kom frem til et helt grotesk resultat. En skatteyder, der boede i Sverige, var begrænset skattepligtig til Danmark af en lønindkomst indtjent i en periode på 11 dage, hvor han havde været udlånt af sin svenske arbejdsgiver. På grund af de særlige udstationeringsforhold havde han på de 11 dage tjent 39.176 kr., hvilket er en meget pæn dagløn for en lønmodtager. Beløbet blev så omregnet til 365 dage svarende til godt 1.2 mio. kr. Reglerne siger nemlig, at beskatningen præcist skal afspejle indkomsten på helårsbasis.

De faktiske forhold var imidlertid, at skatteyderens reelle årsindkomst var på 240.523 (SEK 284.776) svarende til ca. 20% af den omregnede helårsindkomst. Landsskatteretten afgjorde derfor, trods alt, at under hensyntagen til arbejdskraftens fri bevægelighed i EU osv. skulle man ikke beskatte en så meget højere indkomst end den faktiske. Sagen endte derfor med beskatning af den reelle indkomst på de 240.523 kr.

Når man planlægger at vende hjem til Danmark, eller når man planlægger at rejse fra Danmark, skal man derfor være opmærksom på disse omregningsregler; især hvis man har meget svingende indtægter. Mindst lige så vigtigt, eller endnu vigtigere, er det at analysere, om der kan være tale om éngangsindtægter, der ikke skal med i omregningen. Ofte bliver der tale om bonusudbetalinger efter en udstationering til Danmark, men hvis disse penge kun kommer til udbetaling under visse betingelser, skal Danmark som oftest slet ikke have skat af disse udbetalinger. Diskussionen opstår, fordi den danske arbejdsgiver trækker skat af udbetalingerne, hvorfor diskussionen opstår, når man skal have skatten tilbagebetalt.

Det helt essentielle er nemlig, hvornår har man opnået endelig og ubetinget ret til pengene. Dette er nemlig det rette beskatningstidspunkt. Omvendt opstår derfor også problemet, hvis man kommer til Danmark og får udbetalt en bonus på grundlag af en arbejdsperiode i udlandet. Hvornår er ”endelig og ubetinget” ret til pengene opnået. Hvis det er efter ankomsten til Danmark, skal der herefter tages stilling til, om beløbet skal med i omregningen til helårsindkomst, eller skal regnes som et éngangsbeløb. Det kan have meget store konsekvenser at begå fejltagelser i disse tilfælde.

Tilmeld nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven

---