Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
Dansk køkkencenter øst for Málaga
Skrevet af Solkysten
Et af Danmarks største køkkenfirmaer, Invita, går ind på det spanske marked med åbningen af Cocina Invita køkkencenteret i Algarrobo Costa.

Butikken er startet af det danske ægtepar Dorthe Absalon og Lasse Bertelsen, som har allieret sig med Tonny Marchmann. De tre partnere har indrettet køkkencenteret i et hjørnelokale ved frakørslen til Algarrobo Costa. Det lyse lokale er på 275 kvadratmeter og bruges til udstilling af køkkener, spisekroge og talrige dekorationselementer i dansk design (krukker, vinreoler, bestikholdere, etc.).

- Vi har haft en dygtig arkitekt fra Danmark til at stå for indretningen, hvilket har givet et stort udbytte. Udstillingen præsenterer de seneste trends og ideer indenfor køkkenmøbler. Kunderne kan stort set finde alt, lige fra den hyggelig landstil til de mest moderne køkkener, som forener det praktiske med det harmoniske, siger Dorthe Absalon.

De tre partnere starter køkkenforretningen med forskellig baggrund. Dorthe og Lasse har et stort rengøringsfirma i København, som nu administreres af en direktør. Tonny kommer fra møbelbranchen, hvor han blandt andet har været bestyrer af en eksklusiv møbelforretning i Birkerød.

Invita-butikkens beliggenhed er valgt med omhu. De tre partnere har undersøgt markedet og er nået til den samme konklusion. Man skal lede længe efter et udenlandsk køkkenfirma øst for Málaga.

- Der er enormt behov for udenlandske køkkenforretninger i la Axarquía. Antallet af udenlandske tilflyttere stiger hvert år, og de har hidtil været nødt til at køre langt for at finde et anstændigt køkkenfirma.

De lokale firmaer ejes af spaniere uden kendskab til fremmedsprog. Tilflytterne har derfor savnet en forretning, hvor de kan bestille deres køkken uden sproglige misforståelser, forklarer Lasse Berthelsen.
I Danmark glæder Leif Nygaard, grundlæggeren af Invita køkkener, sig over åbningen af forretningen på Costa del Sol. Han ser frem til et frugtbart samarbejde.

- Vi går for første gang ind på det spanske marked og venter spændt på resultatet. Cocina Invita bliver et pilotprojekt, da vi har planer om at åbne flere forretninger på begge sider af Málaga de kommende år, siger Leif Nygaard.
Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Maj 2003

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga