Hvad er nu det for noget sludder! Hvorfor skal en skattelov leve længe?

Det var skatteminister Svend Erik Hovmand, der for nylig udbragte ovenstående leve for Statsskatteloven i anledning af 100-året for dens fødsel den 15. maj 1903. Og sandt for dyden, ministeren har ret. Den er vores ”grundlov” inden for skatteretten, for når man ikke kan finde argumenter for det ene eller det andet fradrag ja, så henviser man blot til Statsskattelovens § 6a: ”Ved beregning af den skattepligtige indkomst bliver at fradrage: Driftsomkostninger, d.v.s. de Udgifter, som i Aarets Løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde Indkomsten, derunder ordinære Afskrivninger;” og så får man normalt ikke godkendt sit fradrag. Eller hvis man diskuterer skattepligt af en eller anden indkomst, henviser man til § 4 om indtægter, hvor der står som indledning: ”Som skattepligtig Indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte Undtagelser og Begrænsninger den skattepligtiges samlede Aarsindtægter, hvad enten de hidrører her fra Landet eller ikke, bestaaende i Penge eller Formuegoder af Pengeværdi, saaledes f.Eks.: …….” Og så er beløbet skattepligtigt! Det er simpelthen skattevæsenets ”sikkerhedsventiler”, når de ikke kan finde brugbare argumenter.

Nu var det godt nok ikke den første skattelov i Danmark, for man havde i en årrække opkrævet kommunale indkomstskatter. Men det var trods alt den første skattelov for hele landet, og faktisk er stort set alle reglerne intakte den dag i dag. Der skete godt nok en justering i 1912 med indførelse af en klageinstans. Ændringen var en følge af diskussionen om skattesnyd, idet man antog at ca. 10% af skatteprovenuet blev unddraget af skatteborgerne; altså at der var 10% ”sort arbejde”. Den anden justering kom i 1922, og den væsentligste nyskabelse var, at bogføringspligtige skulle vedlægge et driftsregnskab med selvangivelsen. Der er ikke siden sket ændringer, bortset fra at en stor del af paragrafferne er afskaffet og erstattet med speciallovgivning.

Men tænk engang, hvor var verden simpel dengang. Hele skattelovgivningen – inklusive skattesatserne, den subjektive skattepligt (om dem der er skattepligtige), indkomstopgørelsen, ægtefællebeskatningen og reglerne om indkomståret – kunne rummes i 9 paragraffer. 7 paragraffer til alt om formueskatten.

Forskellige andre bestemmelser om strafferet, opkrævning og klagemulighed m.m. bragte den totale lovgivning op på i alt 50 paragraffer. Og de er alle sammen gældende lov i dag, men som sagt kraftigt udbygget i de forløbne 100 år gennem speciallovgivning.

Så der er faktisk noget at råbe hurra for. Man har tænkt sig godt om i 1903 – noget mere end i dag med alle kludetæppeforligene.
Men der er naturligvis et par væsentlige grunde til, at skattelovgivningen er mere kompliceret og detaljeret i dag. Den første er, at skattesatserne var noget anderledes dengang:

• Af de første 2.000 kr. betalte man 1,3 %
• Af de næste 1.000 kr. betalte man 1,4 %
• Af de næste 1.000 kr. betalte man 1,5 %
• .
• .
• Over 100.000 kr. betalte man 2.5 %

og det var altså marginalskatten! Og – 100.000 kr. i 1903 var en hel del penge. Dertil kom en formueskat på 0,6 promille (0,06 %). Derfor var det ikke så vigtigt, hvor nøjagtigt man opgjorde indkomsten; om man nu fik det hele med, eller om man nu fik trukket det hele fra. I dag skal man være mere nøjagtig med en marginalskat på mere end 60 %.

Den anden væsentlige grund er, at man ikke var så internationalt orienteret for 100 år siden. Det var først efter den 2. Verdenskrig, man begyndte at indgå aftaler til undgåelse af dobbeltbeskatning. Her er Danmark et af de absolut førende lande i Verden med op mod 100 aftaler med andre lande. Her på det seneste har man desuden i EU-regi forsøgt at harmonisere skatterne i medlemslandene; ikke med ens skattesatser, for det kan nok aldrig lade sig gøre. Men i udstrakt grad har man ensrettet den måde, man opgør indkomsten på.

Tænk f.eks. på hele den debat, der kører i denne tid om fradrag for og beskatning af pensionsordninger. EU-borgerne vil have fradrag for pensionsindbetalinger til selskaber i andre medlemslande, og i f.eks. Frankrig kommer der formentlig en pensionsreform i nærmeste fremtid, så pensionister med indkomst fra danske pensionsordninger skal betale mere i skat. Det hænger sammen med, at Frankrig vil prøve at sidestille offentlige ordninger og private pensionsordninger. Og det er tjenestemændene ikke så glade for. Så det vil nok give lidt uro på det franske arbejdsmarked.

Min kollega, Ole Arenholdt Pedersen i Frankrig har dog regnet på de nye regler for et dansk pensionistægtepar: Ved en årlig udbetaling på 300.000 kr. vil skatten stige fra 6,7 % til 8,1 %; med 700.000 kr. udbetalt vil skatten stige fra 11,9 % til 19,4 % og med 900.000 kr. fra 13,7 % til 23,0 %. Derefter indtræder marginalskat med 49,82 %. Det er stadig billigt i forhold til dansk skat med ca. 60 %!

Men også på den hjemlige arena sker der fremskridt; i Øresundsregionen har der i årevis været stor diskrimination af folk, når de boede i Sverige og arbejdede i Danmark. Så betaler man skat i Danmark og undgår de høje arbejdsafgifter i Sverige på ca. 33% oven i skatten. Men arbejdede man blot en enkelt dag hjemme i Sverige, faldt fars hammer. Det udløste de svenske arbejdsgiverafgifter. Det er der nu kommet en løsning på i de tilfælde, hvor arbejde i et andet land end det sædvanlige arbejdsland ikke udløser denne ekstrabeskatning, der medførte noget nær 100 % i totalskat. Der skal blot være tale om kort tid og tilfældigt arbejde; ikke noget med ”en fast rytme”.

Der sker altså en fortsat udvikling både internationalt og regionalt. Og så kan vi selvfølgelig også håbe på, at vi kan stole på løfterne om lavere skatter i Danmark på biler, spiritus/tobak og ikke mindst indkomsten. Så vil skattelovgivningen måske samtidig kunne forenkles igen, men nok ikke helt til 1903-niveau.

Tilmeld nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven

---