På børnenes præmisser
Skrevet af Solkysten
Legestuen har fået stor succes. 14 forældre har siden den første sammenkomst i februar hver skudt 20 euro i en fælleskasse, som er gået til indkøb af legetøj. Gruppen har sørget for farveblyanter og tegnebøger, ligesom der er købt modellervoks og skabeloner.
Initiativet er blevet hilst velkommen af både børn og forældre.
- Det er stimulerende for børnene at lege sammen med jævnaldrende De taler dansk sammen og føler sig mere frigjorte. Samtidig er det hyggeligt for os at møde andre forældre. Vi deler vores erfaringer og hjælper hinanden med at løse praktiske problemer, siger Anette Larsen, hvis 4-årige datter Emma har fundet nye legekammerater på rekordtid.
Heidi Knudsen er særlig glad for initiativet. Hun flyttede i fjor til Costa del Sol med sin mand og deres to små børn, Emelie på 3 år og Teresa på fem måneder. Det unge par har som andre tilflytterfamilier mange tvivlsspørgsmål om valg af børneinstitutioner, sundhedsplejen og tilmeldingsregler. I legestuen har Heidi truffet andre mødre med børn i den samme alder og har fået mange gode råd.
- De har fortalt mig om deres gode og dårlige erfaringer. Deres viden er guld værd, før jeg snakker med børnelægen eller tager på indkøb for at købe tøj til børnene. Problemer virker mere overskuelige, når de bliver diskuteret over en kop kaffe i fællesrummet, og børnene hygger sig som aldrig før, forsikrer Heidi.
Oplysninger og tilmelding kan ske til Margrethekirken, tlf. 952 587 481.
| Tilmeld nyhedsbrev | Version til udskrift · Send til en ven |

Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Maj 2003
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Maj 2003

