Skuespilleren Lone Hertz tror på dialog mellem mennesker, og dialog har man ikke megen mulighed for når man står over for “den fjerde væg”, som scenekunstnerne siger – tilskuerne. Derfor gav hun sig for en halv snes år siden til at holde foredrag. Hvert år kører hun 50.000 km i Danmark for at snakke til folk og – især – for at snakke med folk.

Hun kommer også til udlandet og var i slutningen af april i Torremolinos, hvor Jyske Bank Private Banking havde inviteret kystens danske koloni til en spændende eftermiddag med den tidligere direktør i Statens Teaterskole.

Lone Hertz talte om det evigaktuelle behov for en gøre en grum verden lidt bedre med udgangspunkt i det eneste, som vi har virkelig indflydelse på: os selv. “Måske taler jeg oppe i skyen, men da folk selv plejer at trække lidt fra, så ender det forhåbentlig med noget som både er jordnært og brugbart,” sagde Lone Hertz, som citerede flere digte af El Formann.

El Formann levede et bedsteborgerligt liv i Viborg, men endte nærmest som posedame i København. Men hun kunne skrive digte – dejlige digte – og dem solgte hun på papirlapper på Københavns beværtninger. De er altså ikke nemme at finde på tryk, men her følger et af Lone Hertz’ favoritter:

Jeg møder en lille kvinde, rynket med ridekasket
mellem stregede læber hænger en cigaret.
Hun er så gammel, at glæden blomstrer i bare frø,
og øjnene råber til mig – du, jeg vil ikke dø.
Så tager jeg et stykke himmel og lægger på hendes vej
og hvisker, oh lev du bare, jeg kommer og dør for dig.

Tilmeld nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven

---