Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
En ny varmluftsballon bliver denne sommer Krone Rejsers reklameblikfang i Danmark.
En ny varmluftsballon bliver denne sommer Krone Rejsers reklameblikfang i Danmark.
Krone Rejser i luften med nye ejere
Skrevet af Solkysten
Rejsevirksomheden Krone Rejser A/S har indledt et generationsskifte. Direktør Jørgen Løye, der grundlagde selskabet for mere end 15 år siden, har trukket sig tilbage fra den daglige drift, der er overtaget af Henrik Neelmeyer. Jørgen Løye vil dog fortsat være tilknyttet Krone Rejser med henblik på udvikling af nye produkter og forretningsideer.
Henrik Neelmeyer har de seneste to år været direktør i Radisson SAS hotelkæden. Før dette var han 16 år i Spies koncernen, sidst som administrerende direktør for Spies Danmark.

En række nye investorer, herunder Henrik Neelmeyer, er trådt ind i ejerkredsen. Ny hovedaktionær og bestyrelsesformand er Lars Thuesen, der tidligere har været direktør i både SAS og MyTravel koncernen. - Krone Rejser har over årene opbygget en stærk position på markedet for flyrejser til Sydspanien og Frankrig. Kunderne er pris- og kvalitetsbevidste rejsende, ofte med egen bolig i syden, der lægger vægt på at prisen er i orden, men samtidig ikke vil undvære den service og kvalitet som de øvrige charter- og lavprisselskaber har skåret bort. Krone Rejser skal fortsat drives efter de hidtidige forretningsprincipper og virksomheden skal vokse i et fornuftigt tempo på de destinationer, hvor der er en naturlig efterspørgsel efter et konkurrencedygtigt kvalitetsprodukt fra de ferierejsende. Udviklingen væk fra den traditionelle charter-pakkerejse mod mere individuelle ferierejser, gør at Krone Rejsers forretningside står stærkt i kampen om kundernes gunst, mener Lars Thuesen.

Krone Rejser er en af de betydeligste udbydere af flyrejser til Málaga, Nice og Geneve. Sidste år havde Krone Rejser mere end 100.000 kunder på sine fly.
Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Juni 2003

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga