Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
Sommerfestivaler
Skrevet af Solkysten
Nu kommer tiden for de tilbagevendende sommerfestivaler (Festivales de Verano), som byder på koncerter, balletter, flamenco o.m.m. I de skønne sommeraftener begynder aktiviteterne som regel først kl. 22.00, når den værste varme har lagt sig.

Når man tænker 25 år tilbage, var Andalusien nærmest at betragte som et bondeland helt ind i byerne. Det har bestemt ændret sig, så man i dag kan få store kulturelle oplevelser på alle fronter - altså også ved Festivales de Verano.

I skrivende stund er det lidt småt med præcise informationer. Men 52. Festival International de Música y Danza de Granada har udsendt sit righoldige og detaljerede program, som er for stort at redegøre for her. Festivalen starter den 20. juni og slutter den 6. juli.
Klik ind på www.granadafestival.org eller ring på 958 221 844 for nærmere information eller tilsendelse af program. Ruta Solar har som vanligt en ballet-tur den 26.-27. juni, hvor Lyon-balletten danser Bizets “Carmen”. Ring til Ruta Solar på 952 479 954.

Festivalen i hulerne i Nerja er der endnu intet om. De har tlf. 952 529 520 for nærmere information. Også her plejer Ruta Solar at arrangere en tur til.

For otte år siden startede Fuengirola sin Festival Ciudad de Fuengirola, der bliver afholdt i den arabiske borg Castillo Sohail. Programmet er ikke færdigt endnu, men datoerne bliver den 12., 18. og 25. juli. Desuden afholdes specielt for de unge “Noches del Castillo” den 8. og 14. august.

Festival de Verano de Benalmádena afholdes for anden gang i Auditorio de Benalmádena (Junto Parque de la Paloma), og her foreligger et foreløbigt program, der fortæller:

Juli
Den 1: Orquesta Filarmónica de Málaga
Den 11: Klassisk ballet med Kiev-operaens balletkorps
Den 19: Orquesta de Córdoba og som solist Carlos Alverez - baryton
Den 27: Ute Lamper giver koncert
August
Den 1: Jane Birkin med et arabisk orkester
Den 7., 8. og 9: Noches de Flamenco
Den 22: Terence Trent D’Arby giver koncert
Den 29: Æreskoncert for Canción Española med Pasion Vega, Rocio Alba og Raquel Framit
September
Den 2: Efter et gæstespil ved festivalen i Edinburgh danser San Francisco-balletten fra USA i Benalmádena.
I Torremolinos kalder de det ikke Festival de Verano, men “Temporada Lirica de Torremolinos 2003”, der omfatter tre operaer og to zarzuela’er i koncertversion.
Juli
Den 5: Zarzuela’en “Luisa Fernanda”
Den 25: Operaen “Carmen”
August
Den 8: Operaen “Lucia de Lammermoor”
Den 16: Operaen “Madame Butterfly”
Den 29: Zarzuela’en “Los Gavilanes”
Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Juni 2003

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga