Fra toppen af en bjergtinding spejder to svenske golfere efter bolden. Den er på vej gennem en kløft og lander ti meter fra det røde flag. Ophavsmanden stråler for en gang skyld af glæde. Han har på de to forgående huller været mindre heldig og har betalt prisen for sine upræcise slag fra tee.

Bjergbanen Monte Mayor Golf Club er svær selv for gode golfspillere. Banen kræver både selvtillid og en fornuftig taktik, og det gør heller ikke noget at medbringe samtlige køller. Man kan nemt få brug for dem, for banen er fyldt med fælder og drilske overraskelser.

Monte Mayor Golf Club tilhører en gruppe aktionærer med det hollandske bolig- og byggeselskab La Perla Living i spidsen. Selskabet købte for to år siden banen af den franske golfspiller og forretningsmand François Perdrix. Han havde i flere år været med til at organisere store turneringer på Real Club de Golf Las Brisas i Marbella og købte sidst i 70erne et stykke jord i en dal ved bjerget Monte Mayor i Benahavís. Området havde alle forudsætninger for at blive til en usædvanlig bane. Den fredelige dal var fuldstændig uberørt og der var flere tusinde træer og buske.

François Perdrix havde som klog forretningsmand sikret sit drømmeprojekt de bedste betingelser. Han havde på forhånd bedt den spanske golfbanearkitekt José Gancedo om at designe de 18 huller i den vilde natur. I 1987 gik han i kast med det udfordrende projekt og kunne to år senere fremvise resultatet.

- Monte Mayor Golf Club er en enestående fusion af golf og natur. José Gancedo har skabt en slagspilsbane, som respekterer de fredelige omgivelser og sætter golferne på prøve på hver eneste hul. Hullerne er svære at overskue og det forudsætter en klog taktik at undgå de mange fælder i det kuperede terræn, siger Harro Rijnders, direktør for Monte Mayor Golf Club.

Banen har siden åbningen været en af de mest populære på Costa del Sol. Den er anlagt i en dal og er omringet af klipper og bjergskrænter til alle sider. Banen bliver rost for de harmoniske omgivelser. Golferne dyrker deres favoritsport med udsigt til stejle skrænter og en frodig vækst af fyrretræer og korkege. Det eneste forstyrrende element er syngende fugle og et par fårekyllinger.

Den fantastiske beliggenhed er langt fra banens eneste force. José Gancedo har taget udgangspunkt i de stejle bakker og store højdeforskelle, således at de enkelte huller forbinder yderpunkterne i landskabet, som bliver en sammenhængende enhed. Det har desuden været nødvendigt at bygge seks stenbroer over en bæk, som slynger sig gennem dalen. Broerne er forbundet med et netværk af stier, der er anlagt af hensyn til golferne, der bevæger sig rundt i lydløse, batteridrevne buggys.

- Banen har så store stigninger, at vi pålægger alle golfere at leje en buggy. Uden den taber de pusten på halvvejen og er nødt til at give op. Vi foretrækker en god stemning på banen og har af samme grund reducerer antallet af spillere. De starter med 15 minutters interval, hvor konventionelle baner tillader det dobbelte antal spillere. Golfere spiller parvis eller i mindre grupper, men de spærrer ikke for hinanden, forklarer Harro Rijnders.

Golferne sætter pris på andre detaljer. Alle tees er forsynet med charmerende keramiktegninger, som giver nyttige oplysninger om hullets længde, vinkler og placering af faldgrupper.
- Golferen har nemmere ved at vælge de bedst egnede køller og kan bedre beregne boldens fart. Det giver større selvtillid at studere tegningen en ekstra gang. Hullerne er fyldt med overraskende fælder, som golferne skal passe gevaldigt på, siger Harro Rijnders.

Selvbedrag
Andre faktorer driver gæk med golferne. Flere tees ligger højere end greenen og giver et falsk indtryk af en bane med smalle fairways. I virkeligheden er de betydeligt bredere end det første indtryk, med det opdager golferne for sent. De slår for blødt til bolden af frygt for at ryge uden for banen og spilder et slag eller to for at nå frem til green.
Selvbedraget forsvinder efter at have gået banen på ny.

- Gengangerne spiller betydelig bedre end golfere, som besøger banen for første gang. De erfarne golfere tager ved lære af de optiske bedrag og præsterer bedre scorekort. De planlægger deres taktik for at undgå fadæserne fra forrige runde, og banen bliver efterhånden en overkommelig opgave, siger Harro Rijnders.

Monte Mayor Golf Club serverer ikke alt på et sølvfad. Banen byder stadigvæk på store udfordringer for de tilbagevendende handicapspillere. De må flere steder minde sig selv om de finurlige, bølgeformede greens, hvis græs er betydelig kortere end andre baner. Bolden triller til stor overraskelse langsommere end ventet, men det umiddelbare handicap kommer i virkeligheden golferne til gode.

- De fleste ville sende bolden på afveje med hurtige greens. Det ujævne terræn gør det svært at beregne boldens fart og kurs på forhånd. Vi giver golferne en håndsrækning, uden at de tænker over det. Naturen bremser boldens fart og er således med til at reducere antallet af fejlslag, siger Harro Rijnders.

Omtanke
Flere huller fortjener en beskrivelse som eksempler på det gennemtænkte design. Hul 6 (par 4 – 359 meter) er banens største udfordring. Golferen skal fra en forhøjet tee slå bolden gennem en slugt med en kompliceret fairway. Den har flere træer på begge sider, som spærrer udsigten til den tværgående bæk. På den modsatte side af bækken ligger greenen på toppen af en bakke med to bunkers på højre hånd.

Mange golfere frygter hul 4 (par 5 – 425 meter) mest af alt. Det er delt op i tre platforme med forskellige forhindringer og to gangbroer ved siden af et vandfald. Golferen kan fra tee skimte flaget på den forhøjede green, hvilket frister til at forsøge at nå frem på to slag. Det forudsætter et præcist slag, da bolden ellers ender i det tætte krat, der findes på begge sider af greenen. Alternativet er at bruge tre slag, men også det kræver stålnerver. De to platforme er forskudt for hinanden og gør det svært at beregne afstanden korrekt.

Hul 2 (par 4 – 362 meter) giver tilsvarende hovedbrud. Golferen har fra tee udsigt til den runde greenen og føler sig fristet til at nå frem til greenen med en driver. Taktikken bør tages op til overvejelse. Greenen er beskyttet af to bunkers til venstre og har et kraftigt fald i bunden.

Andre huller er til at hamle op med. Hul 8 (par 4 – 311 meter) har en mindre dogleg på venstre hånd, men kræver ellers ingen mirakler. Golferen skal blot være opmærksom på to beskyttende bunkers til højre for greenen, men det kompenseres af greenens længde på 31 meter.

Hul 13 (par 4 – 291 meter) har en dogleg på venstre hånd, hvilket giver flere valgmuligheder. Præcisionsgolferen når med et afmålt slag fra tee frem til greenen på første slag eller vælger at bruge en kølle og et wedge-jern til indspil på to slag. Begge muligheder lægger op til en birdie eller en eagle, selv om de er sjældne på en mesterbane som Monte Mayor Golf Club.

Jesper Sander

Tilmeld nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven

---