I bunden af den smalle gade ved bjergbyen Casabermeja gør de unge mænd klar til et af midsommerfestens højdepunkter. De skal traditionen tro springe over bålet med bare tæer og hælder vand over deres fødder før ilddåben. Gløderne er forfærdelig varme og giver i værste fald brandsår.

De modige knægte deltager i en af Spaniens ældste folketraditioner. Spanierne fejrer den 23. juni Skt. Hans (Noche de San Juan) og brænder bål som en hyldest til solen. Aftenen bruges samtidig til at vaske sjælen ren. Det sker symbolsk ved at dyppe fødderne i Middelhavet ved midnatstid.

Skt. Hans festen kommer som alle andre folketraditioner til udtryk på forskellig vis. Den røde tråd er som alle andre steder i Europa afbrænding af bål, hvis flammer symboliserer afsked med de onde kræfter i det forgangne år og starten på en ny periode med større held og lykke.

Traditionerne veksler i Spaniens enkelte regioner. Galicerne tænder bål på stranden for at bede om beskyttelse til de mange søfolk og fiskere. Catalanerne holder Skt. Hans som symbol på deres uafhængighed og bruger midsommerfesten til at styrke deres identitet som en selvstændig region.

Andalusierne har som alle andre regioner talrige Skt. Hans traditioner. Midsommerfesten fejres flere steder i Málaga ved at lave ”juas”. Det er opsætningen med kludedukker af brugte materialer, som brændes på et bål inden midnat.

- Kludedukkerne symboliserer det onde og er altid fremstillet af brugt tøj, som ikke længere har værdi. Flammerne fjerne de negative vibrationer, som har gjort skade i det forløbne år. Det er en anden måde at vinke farvel til det dårlige og starte på en frisk, siger kludedukkemageren Dolores Balbuena.

Hun bor i den ældre del af Arroyo de la Miel og holder sammen med en snes familier i byen den originale Skt. Hans tradition i live.

- Jeg laver små situationsspil med kludedukkerne. De gengiver enten kendte personligheder eller navnløse mennesker, som alligevel fortjener en hyldest. De berømte personer får ofte en sarkastiske kommentar eller to, og de anonyme ansigter bruges til minde om byen i de gamle dage, fortæller Dolores.

Hun har i tidens løb gengivet scener fra Barberen fra Sevilla, Don Quijote og Sancho Panza, samt flere kendte tv-stjerner. De navnløse personer er blandt andet blevet repræsenteret gennem en billetmand bag lugen og to togpassagerer på den gamle station i Arroyo de la Miel. Hun har også lavet kludedukker med Málagas berømte fiskesælger og har vundet førstepræmie for en opsætning med en postdiligence fra det 19. århundrede.

- Jeg forsøger hele tiden at finde originale ideer. Kludedukkerne viser spontane situationer, men de må ikke være for besværlige at fremstille. Materialerne er primært slidte ting, som nu får den sidste chance, før flammerne forvandler dem til aske, siger Dolores.

Hun bruger hvert år fantasi til at lave sine kludedukker. Den slidte gulvskrubbe bliver med et tørklæde og fem tøjklemmer til en stående person. En udstoppet sæk forvandles med behændighed til et gedekid, og tre papkasser ender som facaden af en bondegård.

- Det er spørgsmål om at bruge de rigtige materialer. En gummihandske blæses op med luft og ligner pludselig yveret på en ko. Potteplante med visne blomster tømmes for jord og bliver med lidt maling ændret til små hatte, fortæller Dolores.
Hun kæler specielt for de små detaljer. De giver opsætningen den rigtige stemning.

- Kludedukkerne er mange gange omringet af gamle nyttegenstande. Rustne segl, fyrtøj med flintesten og illustrerede tobaksdåser forvandler situationsspillene til en midlertidig udstilling af folkeminder og hjælper med at lokke flere tusinde nysgerrige til byen, siger Dolores.

Grillfest
Málaga markerer også, at Skt. Hans festen i høj grad drejer sig om at hygge sig og have det rart sammen med familie og venner.

Det kan man tydeligt se, hvis man går en tur langs kysten. I flere århundreder har det været en udbredt skik at holde midsommerfest på stranden, hvilket har sine egne ritualer og forløb. Man mødes i små grupper sidst på eftermiddagen og gør klar til årets største grillfest på udvalgte strandstrækninger. Deltagerne medbringer campingstole, læsejl og campingblus. Madholdet sørger for friske sardiner og spyd med krydret kyllingekød som grilles over bålet. Tørsten stilles med sommervin ”tinto de verano” til de voksne og forfriskninger til børnene.

- Skt. Hans festen har religiøse rødder, men er i dag en blanding af hyggelig samvær og overtro. Strandfolket nyder årets længste dag til lyden af de skvulpende bølger, og de overtroiske dypper deres fødder i Middelhavet ved midnatstid. Det siges at rense sjælen, men det bliver ofte brugt til at tage en forfriskende dukkert, siger Tomás Zaragoza, formand for festudvalget i Benalmádena kommune.

De yngste familiemedlemmer har en vigtig opgave ved den traditionelle strandfest. Forældrene sender dem på ekspedition for at lede efter brænde til bålet.

- Skt. Hans traditionen bliver forvandlet til en leg. Børnene finder vraggods og brædder fra gamle fiskekasser, som ender på bålet. Forældrene belønner ekspeditionerne med iskager og slik, samtidig med at den nye generation lærer at respektere naturen. De hjælper deres forældre med at begrave asken i sandet, før de forlader stranden, forklarer Tomás Zaragoza.

Ritualer
Flere andalusiske byer har med tiden indført usædvanlige traditioner og skikke. Deres oprindelse går mange gange flere hundrede år tilbage, men giver fortsat midsommerfesten et festligt præg.

I Torrox er det blevet en skik at vaske ansigtet med vand fra overrislingskanalerne i byens arabiske bade. Den symbolske handling har været populær i flere generationer og skyldes sandsynligvis, at de ældste indbyggerne har været trætte af at vandre de seks kilometer fra landsbyen til stranden.

Vélez-Málaga fejrer Skt. Hans i boligkvarteret Triana med flere originale indslag. Festprogrammet består blandt andet af “tøndeslagning”, hvor festdeltagerne med bind for øjnene skal ramme ophængte vandkander, og der arrangeres fodboldkampe mellem kvarterets ungdomsspillere og oldboys.

Estepona skiller sig også ud fra de øvrige kystbyer. Indbyggerne fremstiller ikke klassiske kludedukker, men bruger midsommerfesten til at lave farvestrålende figurer af papmaché. De minder i størrelse og form om de berømte Fallas fra Valencia og sætter kolorit på Skt. Hans festen. De enkelte figurer deltager i en konkurrence for bedste resultat, hvis vinder modtager en original belønning. De øvrige figurer brændes den 23. juni, men vinderen får lov til at blive stående en ekstra dag. Det tillader at holde Skt. Hans fest to dage i træk, hvilket heller ikke er dumt.

Naboprovinsen Granada fejrer Skt. Hans med samme skikke, men der findes altid undtagelser. Byen med de berømte kilder, Lanjarón i Alpujarra, tænder ikke bål på byens pladser. I stedet holder indbyggerne natten mellem den 23. og 24 juni ”Fiesta del Agua”. Flere tusinde mennesker mødes i udkanten af byen og deltager parvis i et gadeløb, som leder dem frem til pladsen foran rådhuset. Undervejs belønner indbyggerne deltagerne med spandevis af vand, da det er obligatorisk at være sjaskvåd for at have heldet med sig resten af året.

Følgende hjemmesider har fyldig information om de spanske og nordeuropæiske Skt. Hans traditioner:
www.fut.es
www.webmalaga.com
www.hannelindquist.dk


Jesper Sander Pedersen

Tilmeld nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven

---