Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
Stor interesse for danske seniorboliger
Skrevet af Solkysten
Mere end 40 mennesker var mødt frem på Hotel Puerto del Sol i starten af maj, da direktør Ole Kronholm fra Jyske SeniorBOLIG fortalte om de forskellige igangværende projekter i Danmark. Firmaet opfører udelukkende seniorboliger og har derfor opbygget en stor viden om, hvad seniorer lægger mest vægt på.

Seniorboligerne opføres som store og lyse private ustøttede andelsboliger. Denne boligform er en fordel for de fleste seniorer af flere årsager. For eksempel er man ikke bundet af restriktioner omkring boligernes størrelse. Firmaet er kendt for at bygge store boliger fra 100-200 kvm. Andre fordele er at man ikke betaler ejendomsværdiskat og man kan bruge sin opsparede friværdi fra den nuværende ejerbolig.

Der var stor interesse for boligerne ved mødet, og flere reserverede en bolig. Boligerne er som hovedregel for ikke-residenter, men kan i nogle tilfælde købes af residenter. Hvis man som resident ønsker at købe en bolig, skal der derfor fra myndighedernes side fortages en konkret vurdering for så vidt angår den skattemæssige side af sagen. I de fleste af projekterne er der nemlig ikke bopælspligt, hvilket naturligvis er en stor fordel, når man gerne vil bo i udlandet en del af året.

Firmaets stifter og indehaver Svend Aage Sørensen og hans ægtefælle Anni Sperling er selv bosiddende i Mijas. Grundet den store interesse overvejer Jyske SeniorBOLIG at gentage arrangementet til efteråret.
Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Juni 2003

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga