
Den danske japaner
Skrevet af Solkysten
Bag den nye forretning står Johnny Mehl Hansen. Som navnet lyder er han pæredansk, men med stor kærlighed til alt japansk. Han elsker japansk sushi i sådan en grad, at han i forrige måned byttede et arbejde i den danske tøjbranche med tilværelsen som sushi-restauratør i Sydspanien.
- Sushi er på mode. Der findes efterhånden en restaurant i alle byer, men ideen var stadig ikke kommet til Puerto Banús, fortæller den danske igangsætter.
Sushi er, kort fortalt, rå fisk med ris. - Oftest bruger vi tun, laks, ål, hvidfisk, blæksprutte og rejer. Det nydes med sammenpresset ris og lidt af den stærke wasabi-sovs, siger Johnny Mehl Hansen.
Sushi Zona serverer et stort udvalg af japanske specialiteter til frokost og middag, men satser også stærkt på mad ud af huset, både til virksomheder og til private selskaber. Af samme grund kan man både finde a la carte og menuer på menukortet.
| Tilmeld nyhedsbrev | Version til udskrift · Send til en ven |

Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Juni 2003
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Juni 2003

