
Den gamle olivenmølle fungerer nu som kunstnerherberg.
Kunsternes fristed
Skrevet af Solkysten
Fundación Valparaíso
tilbyder dem
arbejdsro
tilbyder dem
arbejdsro
De to malere er for øjeblikket indlogerede på det danske kunstnerhjem Valparaíso. Det er indrettet i en restaureret oliemølle tre kilometer fra byen Mojácar og tilhører en stiftelse af samme navn, som blev startet af den afdøde danske kunstmaler Paul Beckett og hans kone Beatrice. De købte i 1972 den forfaldne oliemølle i landdistriktet La Huerta de Abajo ved foden af Mojácar og besluttede femten år senere at forvandle stedet til et åndehul for kunstnere.
Stiftelsen tog i 1992 mod de første kunstnere, som behøvede fred og ro til at arbejde. De boede en måned ad gangen i den istandsatte hovedbygning og i de fredelige omgivelser kunne de udfolde deres kreativitet indenfor en bred vifte af kunstneriske udtryksformer.
- Vi har haft besøg af bl.a. kunstmalere, billedhuggere og litografer fra hele verden. De udtrykker deres kunstneriske talenter på forskellige måder, men har én ting til fælles. De har brug for fred og ro til at koncentrere sig og til det formål har landstedet vist sig perfekt. Deres kreativitet blomster i samme øjeblik, de træder ind ad døren og mærker den afslappede stemning, siger Beatrice Beckett.
Hun har siden sin mands død i 1994 været formand for stiftelsens bestyrelse og leder de mange aktiviteter fra sin privatbolig et stenkast fra kunstnerhjemmet. Efter en ombygning i 1996 er der plads til otte gæster i individuelle soveværelser, hvortil hører et fælleskøkken og et bibliotek med 5000 kunstbøger og opslagsværker på alverdens sprog.
- Min afdøde mand havde en svaghed for kunstbøger og købte massevis af kendte og sjældne værker på loppemarkeder eller i antikvariater. Samlingen er i særklasse og er siden blevet suppleret med bøger, som gæster har medbragt eller har sendt til os som tak for deres ophold, fortæller Beatrice Beckett under en rundvisning i herberget.
Bygningen er indrettet i flere afdelinger. Opholdstuen bruges til fælles aktiviteter og læsesal, og på første sal er der indrettet et lydisoleret rum til musikere
- Værelset er forbeholdt komponister, og deroppe er der blevet skabt bl.a. symfonier, klaverkoncerter og operaer. De kan afslutte deres komposition uden at forstyrre de øvrige gæster, forklarer Beatrice Beckett.
Hun stopper ved en række malerier i forhallen og beretter om deres baggrund. Billederne har set dagens lys i et af herbergets atelierer, som kunstnerne disponerer over.
- Kunsterne har hver deres rum, hvor de kan arbejde i fred og ro. De får selv lov at rydde op efter sig og kan arbejde, når de har lyst uden at nogen blander sig. Atelieret er deres fristed, når inspirationen indfinder sig. De lukker døren efter sig og går på opdagelse i deres kunstneriske univers, siger Beatrice Beckett.
Den eneste undtagelse er stenhuggerne, som er henvist til en overdækket pavillon ved siden af herberget.
- Stenhuggerne laver utrolig flotte figurer, men larmer forfærdeligt. Derfor har de fået deres egen lille krog, hvor lyden af hammerslag ikke generer de øvrige gæster. De fleste kunstnere behøver stilhed for at kunne koncentrere sig om deres arbejde. De kan ikke skrive en roman eller komponere en symfoni med hammerslag som baggrundsmusik, forklarer Beatrice Beckett.
Hun blander sig for øvrigt ganske lidt i den daglige drift, da hun har fundet betroede medarbejdere til at styre herberget. Direktrice Pilar Parra løser de praktiske opgaver sammen med personalet, som bl.a sørger for at lave mad til kunsterne og passer den store park, som hører med til olivenmøllen.
Den tilbagetrukne rolle skyldes, at Beatrice Beckett for tre år siden købte en lejlighed i Wien. Hun bor på skift i den østrigske hovedstad og den sydspanske by Mojácar. Af og til rejser hun til Danmark og besøger sine børn og børnebørn.
- Jeg har ikke trukket mig ud af stiftelsen, men jeg har besluttet at skrue ned for blusset. Stiftelsen har flere kunsteksperter i bestyrelsen, som hjælper mig med at tage de store beslutninger. Jeg har derfor kunnet tillade mig at gå mere op i min anden store fritidsinteresse, hestene, der også behøver opsyn, fortæller Beatrice Beckett og peger på sin fold med 7 heste.
Stiftelsen har for øjeblikket travlt med at udpege vinderen af årets musikpris. Den går til en af de musikere, som i årets løb har benyttet de fredelige omgivelser til at blive færdige med deres kompositioner.
- Vinderen får en økonomisk belønning, men det vigtigste for komponisten er, at stiftelsen sørger for, at værket bliver opført offentligt. Komponisten får på den måde anerkendelse for sit arbejde og bedre betingelser for sin fortsatte karriere, siger Beatrice Beckett.
Fundación Valparaíso bruger den samme filosofi ved uddelingen af to andre priser til fremstående kunstnere, der har været på visit i Mojácar. Årets kunstmaler får udstillet sine værker på en særudstilling i stiftelsens kunstgalleri. Årets digter får som de to øvrige en økonomisk belønning for sin kreativitet, men desuden udgiver stiftelsen digtsamlingen.
- Priserne hjælper kunsterne videre ud i livet. De får inspirationen under deres ophold og bliver sikret en plads i kunstelskernes hukommelse. Deres værker når på hver sin måde ud til et bredt publikum, som får mulighed for nyde udbyttet af kunstnerisk udfoldelser i enestående omgivelser, konkluderer Beatrice Beckett.
Jesper Sander Pedersen
| Tilmeld nyhedsbrev | Version til udskrift · Send til en ven |

Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - November 2003
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - November 2003

