Depression
Skrevet af Solkysten
Jeg har selv lige været nede at mærke denne rædselsfuldt tunge kåbe af depression. Det var, da det gik op for mig, at der ikke var flere forhandlingsveje, men at jeg blev nødt til at opgive forretningen i Merca Centro til lokalets ejere, der selv ønskede, at drive helsekostforretning der. Kontraktmæssig er de i deres fulde ret, så det skal der ikke være nogen misforståelse omkring. Forretningen var endelig begyndt at give bonus efter mange års flid bl.a. ved Lisbeths store indsats, og så skulle andre komme og skumme fløden Jeg var helt i kulkælderen.
Helt klart drejede depressionen sig om uforløst vrede. Jeg fik håndteret min sindsstemning og erkendte, at årsagen lå hos mig selv alene, og at jeg ikke kunne give nogen som helst skylden for den
Der findes mange årsager til depression. En af de hyppige, men ikke altid anerkendte årsager er som nævnt ovenfor - en uforløst vrede.
Andre årsager kan være for megen alkohol, lavt blodsukker, allergi, dårlig ernæring, stress, mørke vintermåneder, hormonale forstyrrelser, alderdom, ensomhed, vitamin- og mineralmangel, forgiftning, tab af partner, dødsfald, arbejdsløshed o.m.m.
Er din depression længerevarende, uoverskuelig eller tilbagevendende, skal der selvfølgelig søges kvalificeret lægehjælp. Derudover er der mange ting du selv kan gøre for at få det bedre.
En af de ting, der virkelig giver mit humør et løft og øger min energi, er motion. En tur på motionscyklen ude på terrassen, eller 10 raske ture frem og tilbage i poolen er en dejlig hjælp. Ligeledes er det uvurderligt at have en god ven, der med indfølelse, men uden medlidenhed, lægger øre til alle beklagelser.
Af kosttilskud er det vigtigt med en god B-vitamincomplex f.eks. Multi B. Dertil kan der for en periode tilføjes B1 100 mg daglig. B1 giver en dejlig selvværdsfølelse og styrker også selvtilliden. Selv holder jeg uendelig meget af Schisandra. Den giver sindet fred og hjertet ro. Den øger livsappetitten, er særdeles nyttig ved depression og afhjælper irritation og glemsomhed m.m. Forholdsvis nyt, men meget effektivt er Carnosine, der består af 2 aminosyrer. Udover at hjælpe på humøret er det også en stærk antioxidant med mange funktioner. Forskellige former for perikonprodukter f.eks. Velzina er også gamle, velkendte og effektive hjælpemidler.
Lettere at holde den slanke linie
Der er ingen vej udenom. Vi ved alle, at selvom der findes et hav af mere eller mindre gode slankemidler er en sund og lødig kost uden for mange kalorier det væsentlige. Ofte har man måske opfattelsen, at slankemad er kedelig, og i en travl hverdag kan det være svært at lave en varieret madplan, hvor der både tages hensyn til kalorier, næringsindhold og at maden skal være indbydende.
Ovenstående kan der rådes bod på, idet Lasse og Toni nu tilbyder friske færdiglavede slankeretter, der bare skal en tur i ovnen, før de nydes. Der er to kategorier mad at vælge imellem, nemlig en afdeling for dem, der er på en speciel diæt med få kulhydrater, og en afdeling for de mennesker der bare vil spise mad med få kalorier. Til dem, der er på en kaloriefattig diæt, følger der en ugeplan med forslag til alle dagens måltider, hvor alle kalorier dagen igennem er medregnet. Der er endog levnet plads til en lille udskejelse.
Bestilling af maden foregår efter en menuplan (findes i Anni’s Vitalshop). Derefter bliver den eller de valgte menuer leveret i køleposer i Anni’s Vitalshop, hvortil der vil være levering 2-3 gange ugentlig alt efter behov og efterspørgsel. Den kaloriefattige mad er ikke fryseegnet, hvorimod maden med de få kulhydrater fint kan fryses.
Sen-virkning fra sukkersyge
Udover at passe din medicin og kost er der samtidig meget, du kan gøre, for at undgå de fæle sen-virkninger, der kan følge en diabetes.
En dejlig te ved navn Diabetosan indeholder en masse gode urter som havebønne, stregbælg, cikorie og brændenælde. Lad teen trække i 15 minutter og nyd 1-3 kopper om dagen.
Alpha lipoic acid er en meget stærk og effektiv antioxydant, Forskellige undersøgelser viser, at midlet bl.a. virker positivt på blodsukker-stofskiftet, hjælper på blodgennemstrømningen til de perifere nerver, samt stimulerer regenerationen af nervefibre.
Dertil må tilføjes essentielle fedtsyrer såsom omega 3 og 6 samt lecithin, som alt sammen findes i f.eks. Epa-Gla+, samt spormineralet chrom, der virker stabiliserende på blodsukkeret
Et dagligt supplement til dit vitamin- og mineraltilskud kan således være: Alpha lipoic acid 100 mg 1 tabl. daglig. Epa-gla 1 kapsel 2 gange daglig, Bio Chrom 1 tabl. 2 gange daglig.
For højt blodtryk
er en af de virkelig store risikofaktorer for hjerte-karsygdomme og blodpropper. Mange faktorer kan have indflydelse på forhøjet blodtryk, bl.a. den daglige kost med for mange sukkerstoffer og for få fibre. For mange mættede fedtstoffer, overvægt, samt underskud af vitaminer og mineraler.
Lider du af for højt blodtryk er det vigtigt at du undgår salt, begrænser alkohol, koffeinholdige fødemidler, samt sukker. Du må være opmærksom på at drikke nok med vand. Derudover er det vigtigt med en god daglig motion efter evne.
Som tilskud til dit daglige vitamin- og mineraltilskud kan det yderligere være en hjælp at tage omega 3 fiskeolie f.eks. Pikasol 2-3 kapsler dagligt. Q 10 30-100 mg dagligt, magnesium 300 mg 2 tabletter daglig, C-vitamin 500 mg 1-2 tabletter daglig.
Herpes
Herpes simples virus er en yderst ubehagelig og smertefuld infektion, der kan dukke op som sår næsten overalt på huden eller på slimhinderne. Mest almindelig er det, vi kalder forkølelsessår omkring munden og på kønsorganerne. Efter første udbrud hviler virus i kroppen, hvor den igen kan komme til udbrud specielt hvis kroppens immunsystem af en eller anden årsag har været provokeret af f.eks. infektion, ulykke eller stress. Stressen kan være af følelsesmæssig art, dårlig ernæring eller forurening. Heldigvis får mange efter det første udbrud aldrig mere lidelsen, mens andre desværre må døje med udbrud 4-5 gange årlig i mange år.
For at afhjælpe symptomerne og udbruddene er der en masse, du selv kan gøre: Først og fremmes må den daglige kost være baseret på sund kost med masser af fuldkornsprodukter, grønsager og frugt - meget gerne økologisk. Derudover er det vigtigt at begrænse kaffe, alkohol og sukkerholdige fødemidler. Det er vigtigt at være i så god form som muligt, hvorfor den daglige motion er absolut nødvendig.
Af gode kosttilskud kan anbefales: Multivitaminmineraltablet f.eks. Omnimin 1-2 tabletter daglig, L.Lysine 500-1000 mg daglig, C-vitamin 3-8 gram daglig, omega 3 olie f.eks. Pikasol 1-3 kapsler daglig.
| Tilmeld nyhedsbrev | Version til udskrift · Send til en ven |

Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - November 2003
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - November 2003

