
Har du brug for ekstra energi ved juletid?
Skrevet af Solkysten
Julen byder som regel på mange søde fristelser. Derfor gælder det om at være ekstra opmærksom på at spise de rigtige næringsstoffer ind imellem selskabelighederne. Lad være med at belaste din krop med sukker, alkohol, koffein, sodavand, tobak, og raffinerede kulhydrater.
Spis gerne godt med fibre. Drik rigeligt med vand, gerne suppleret med en nyre/lever-te. Spis masser af grøntsager, især de grønne, f.eks. spinat. Husk også godt med løg og hvidløg. Spis godt med fuldkornsprodukter, helst økologisk, og vær ligeledes opmærksom på at få de rette fedtstoffer såsom koldtpresset planteolie, fiskeolie og olivenolie.
Supplerende tilskud
Det kan være en god ide med supplerende kosttilskud. Et eksempel er Maximum, der udover at indeholde samtlige vitaminer og mineraler, også indeholder bl.a. spirulina, ingefær, aloe vera, guarana, gelé royale og ginseng, altså en rigtig booster i bare én tablet.
En anden ide er at supplere din daglige vitaminpille med Vital energi, der er en kapsel med 3 stærke elementer, nemlig ginseng, russisk rod og schisandra.
Ginseng er kendt for at styrke energien og øge modstandsdygtigheden overfor stress.
Russisk rod virker som ginseng, men er lidt mere stimulerende og hjælper på at klare stress og pres.
Schisandra øger livsappetitten, beskytter leveren og gør nervefunktionen stærkere.
Som nævnt ovenfor må de vigtige fedtstoffer også huskes. Epa-Gla+ består af lakseolie, olien fra hjulkrone samt lechitin.
Lecitin modvirker træthed samt styrker koncentrationsevne og hukommelse.
I julemåneden får vi ofte for mange mættede fedtstoffer. Her hjælper lakseolien til at nedbryde de skadelige triglycerider, vi får gennem de mættede fedtstoffer. Triglyceriderne øger risikoen for hjertekar-sygdomme.
Olien fra hjulkrone er bl.a. vigtige for cellevæggens opbygning og for hudens fugtbalance.
Forslag til "julekur"
Omnimin 1 tabl. 2x daglig
Epa-gla 1 kapsel 2 x daglig
Vital energi 1 kapsel daglig.
Et ekstra pift til
ris á l’amande
Fås ved at overhælde den med dessertvinen Commanderia St. John, der ifølge firmaet er verdens ældste vinmærke.
Selv lavede jeg en dejlig, meget hurtig dessert i sommer, hvor jeg blot tog en god vanilleis, overhældte den med Commandaria St. John og serverede den i pæne portionsglas.
Commandaria St John er en fin og fyldig dessertvin med en dyb glød og en smag af nødder, honning og rosiner. Den er sød, men ikke påtrængende.
Ifølge historien bragte Richard Løvehjerte i det 12. århundrede vinen med sig til England, efter et af sine mange korstog, og der var vinen populær i mange år. I det 13. århundrede arrangerede den franske konge Philippe Auguste en vinsmagning for at finde verdens bedste vin. Kongen kårede Commandaria St. John som den bedste, og gav den navnet "Vinens Apostel"
Kanel - et af julens krydderier
Som forløber for ris á l’amande spises ofte risengrød med kanel, der smager dejlig varm og lidt træagtig. Kanel er en ældgammel plantemedicin, der mest blev brugt mod forkølelse, influenza og til fordøjelsen. Yderligere styrker den blodcirkulationen overvejende til fingre og tæer.
Økologisk jul
Jeg hører til dem, der med stor glæde kaster mig over julens søde lækkerier. Allerbedst bekommer det mig, hvis lækkerierne også er økologiske. Heldigvis findes der nu mange økologiske godter. Blandt mine favoritter er chokolade, marcipan og nougat. Som værtindegave findes der også mange "søde" fristelser f.eks. marcipanhjerter - juletræer - juleroulader m.m.
Både til gløggen og til julemaden bruges en del vine. Jeg finder det dejligt at der i dag er så mange gode vine - såmænd også snaps og øl i mange varianter til julefrokosten - der er produceret økologisk.
Julefedt - nej tak
Apropros al den snak om julens mad, så er der nok ingen, der ønsker, at den sætter sig som fedt på sidebenene. Derfor er det godt at være opmærksom på den daglige motion, og måske lige give den en ekstra tand, så der er plads til lidt flere kalorier. Det er vigtigt, at du laver den motion, der passer allerbedst til dig. Min foretrukne motionsform er så absolut motionscyklen. Ind imellem bliver det til lidt aerobic på terrassen på stepmaskinen eller på et stepbræt ledsaget af god musik. Er der ingen i nærheden elsker jeg at danse for fuld udblæsning. Er vejret dejligt, er det pragtfuldt med en tur i bjergene, evt. med gode venner, hvor man ved, at traveturen sluttes af med et godt måltid på en lækker restaurant. En tur langs vandet gør også godt både for sjæl og legeme. I motionssituationerne kan evt. suppleres med L-Carnitine der er en aminosyre der laver fedt til muskler, giver dejlig energi, og samtidig er særdeles godt for hjertet.
Julemaver
Vores krop må være i balance mellem indtagelse, optagelse og udskillelse af maden. Det kan være svært, hvis maden og drikkevarerne er meget anderledes, end de plejer at være i en periode, eller man er julestresset. Hyppige symptomer er forstoppelse, luft i maven, følelse af oppustethed, krampagtige smerter, diarre m.m.
Ved forstoppelse kan anbefales terningerne Frugt og Fibre. De smager godt, er virkningsfulde og består bl.a. af figner, rabarbermos, tamarindefrugt og dadelmos.
Føler du dig oppustet af for meget eller forkert mad, kan anbefales Samarinpulver opløst i et glas vand. Det giver øjeblikkelig lindring.
Er du blevet for "syrlig" kan Frutin tyggetabletter være en god løsning, de består bl.a. af dolomitkalk og pektin. Du tygger 1 - 2 stk. ca. 1/2 time efter måltidet.
Skulle du være uheldig at få en diarre, er det godt med tilskud af mælkesyrebakterier f.eks. Symbioflor.
Røde næser
I julen er vi her i Spanien mange gange sammen med mange mennesker fra forskellige lande, og det er dejligt, men ofte er vi mere modtagelige overfor disse fremmede vira og bakterier. Derfor er det en god ide at have et lille husapotek parat med ekstra C-vitaminer og et echinacea-produkt f.eks. Echinacea Gold fra Biosym.
Julegaver
Jeg synes altid, det er spændende med utraditionelle gaver, både til at give væk og at modtage. En ide kan måske være et gavekort til et godt fitnesscenter, eller et gavekort til en helsekostforretning, hvor man lige netop kan vælge det, man allerhelst ønsker. En god bog vækker som regel også altid lykke, ligesom et dejligt stykke musik. Mine børnebørn har simpelthen alt, hvad hjertet kan begære, og jeg ved, at de får et hav af gaver af hele familien. Derfor er gaven fra mig, at vi alle samles lidt før jul, ser en god film i biografen og bagefter spiser middag på deres favoritrestaurant, hvor de selvfølgelig får lov til at vælge menuen ligegyldig, hvor usund den så må være.
Det allervigtigste er at nyde julen, tænke over dens budskab og bære håbet og julefreden i hjertet.
Glædelig jul ønsker
ANNI
| Tilmeld nyhedsbrev | Version til udskrift · Send til en ven |

Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - December 2003
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - December 2003

