Med et opgivende blik spejder en frustreret golfer efter sin bold på venstre side af green ved hul 4. Den hvide kugle er forsvundet i et vildnis med tidsler, hvor store skilte forbyder ham at gå hen. Den uheldige spiller er tvunget til at droppe bolden og bliver straffet med et ekstraslag på sit scorekort.

Der er svære betingelser på golfbanen Valle del Este Golf Club. Den ligger i udkanten af kystbyen Vera ved siden af motorvej E-15 mellem Almería og Murcia, og trods brede fairways og relativt korte distancer fra tee til green er den blevet kendt som en hård prøvelse for såvel erfarne handicapspillere som nybegyndere. Banen er en target-course med 18 komplicerede huller, hvis gennemtænkte design kræver en fænomenal slagteknik og et køligt overblik.

Valle del Este blev åbnet i fjor som første fase af en udstykning på 108 hektarer, hvoraf golfbanen optager halvdelen. Banen ligger i et uvejsomt ørkenområde og fik efter åbningen i fjor kvalitetsstemplet som en af Andalusiens bedste baner for golfere med lyst til at spille i usædvanlige omgivelser.

De 18 huller er anlagt i et ujævnt terræn på grænsen til den trøstesløse ørken, som umiddelbart virker menneskefjendsk. Området er fra naturens hånd fyldt med høje kaktusser, tørt græs, flere kløfter og stejle bakker. De fire elementer gør det til en stor udfordring at holde banens par 71.


Naturlige forhindringer
Golfarkitekten José Canales har tegnet Valle del Este og bærer en stor del af ansvaret for det vellykkede resultat. Han er søn af den hæderkronede banedesigner Enrique Canales (ophavsmand til Islantilla Golf Club ved Isla Cristina i Huelva og Santa Clara Golf i Marbella) og er gået i sin fars fodspor. Han har i Almería valgt at forvandle den golde natur til golferens værste fjende.

José Canales har taget udgangspunkt i områdets specielle topografi, som har givet ham mulighed for at lege kispus med golferne, og han har anlagt de 18 huller som små, selvstændige enheder. Hullerne slanger sig gennem det knoldede terræn, hvis niveauforskelle har krævet særlige foranstaltninger. Der findes forhøjede platforme med kunstgræs ved de fleste tees, som ellers ville være umulige at bruge. Golferne har op til seks forskellige platforme med forskellige afstande og vinkler. Det gør det nemmere for den enkelte spiller at angribe hulle
.
- Platformene løser ikke alle problemer, men de giver hullerne en variabel sværhedsgrad. De professionelle har større afstand fra tee til green end handicapspillerne og skal ramme bolden med større kraft. De almindelige golfere har derimod kortere distance og slipper nemmere fra at notere en bogey eller dobbeltbogey på scorekortet, siger Alfredo Caparrós Blanes.

Han er administrerende direktør for Valle del Este Golf Club og glæder sig over den pæne start. Banen har siden åbningen haft en konstant vækst af tilrejsende golfere, heriblandt et stigende antal skandinaver. De leder efter spænding og er blevet anbefalet at besøge den nye bane.

Modsætninger
Det er ikke alene på grund af det gennemtænkte design, at Valle del Este Golf Club er i særklasse. Banen ligger på grænsen til den golde ørken i et regnfattigt område med høje temperaturer i sommerhalvåret. De tre faktorer skulle i teorien umuliggøre anlægget af en golfbane, men Valle del Este har i praksis vist at det kan gøres med succes.

Den ringe nedbørsmængde ville forvandle de vandsugende greens til afsvedne pletter, men det problem er løst ved installation af et afsaltningsanlæg, som renser vandet fra undergrunden. Det neutraliserede vand bruges til at vande de tørstige greens og hjælper med at holde græsset på de brede fairways ved lige.

Den økologiske politik gælder ligeledes tilførslen af energi. Der er opført et fællesanlæg med flere hundrede solfangere, som leverer strøm til golfbanen og resten af komplekset.

Ud fra samme princip har golfbanen udelukkende eldrevne buggys. De forurener mindre end benzindrevne og larmer mindre.

De agtpågivende golfere bemærker andre forskelle. Valle del Este har langt færre bunkers end de konventionelle baner. De tredive bunkers er suppleret med tre søer (hul 3, hul 5 og hul 18) og et imponerende vandfald. Det forfrisker luften, men forstyrrer også golfernes koncentrationsevne.

- Banen behøver ikke et stort antal kunstige forhindringer. Det knoldede terræn er i sig selv en konstant udfordring, fyldt med uventede overraskelser. Flere steder er golfernes udsigt til greenen blokeret, og de skal vælge kølle med forsigtighed. De kan enten angribe hullet med risiko for at komme i vanskeligheder eller holde sig til det sikre spil uden chance for at score en birdie, forklarer Alfredo Caparrós.

På rundtur
Den travle direktør ville gerne vise banen frem, men han styrer også golfakademiet og overlader ansvaret til klubsekretær Belén Cazorla. Hun kender banen som sin egen bukselomme og fortæller med glæde om de sværeste huller.

Belén sætter kurs mod hul 4 (par 5 på 476 meter), som tager kegler. Golferen har udsigt til de okkerfarvede ørkenbjerge og kan ikke undgå at blive fascineret af de mange nuancer. Hullets design er genialt. Golferen skal fra den forhøjede tee slå bolden i lige linje mod greenen. Den er skjult på toppen af en bakke og nås i bedste fald med en driver i to slag. De forsigtige foretrækker at placere bolden i venstre side for at undgå en dyb bunker.

Hul 5 (par 4 på 287 meter) virker umiddelbart uskyldigt, men er fyldt med faldgrubber. Hullet har en dogleg med et knæk til venstre og er beskyttet af en sø til højre. Golferen skal specielt på andet slag ramme bolden med præcision. Greenen ligger ved kanten af søen og lidt uopmærksomhed eller sløseri vil resultere i et irriterende plask.

Golferne behøver endnu større koncentration på hul 9 (par 5 på 425 meter). Fra den forhøjede tee er golferen nødt til at lede efter greenen for enden af en bakke. På højre hånd er fairway beskyttet af en dyb kløft, som snævrer sig sammen foran den bølgeformede green. Den modige prøver at nå direkte frem på andet slag med udsigt til en eagle. De varsomme stiller sig tilfredse med tre slag og noterer i bedste fald en birdie.

På anden runde venter der lige så store udfordringer. Hul 15 (par 4 på 399 meter) kræver omtanke. Hullet har midt på fairway en højredrejet dogleg og tre beskyttende bunkers. Dertil ligger hullet parallelt med et udtørret flodleje, som truer de distraherede.

Hul 18 (par 4 på 321 meter) afslutter runden med manér. Fairway’en har en kraftig stigning, der krydres med et vandløb og flere kaskader. Greenen er i forkanten beskyttet af vandfaldet, hvis lyd er sød musik på en golfbane med udsigt til ørkenen.


Jesper Sander Pedersen

Tilmeld nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven

---