1. Fra hvornår stammer den ældste kendte beretning om et nisselignende væsen?
2) omkring år 1000
b) omkring år 1200
c) omkring år 1500

2. Det ældste billede af en nisse findes i Olaus Magnus’ “Historie om de nordiske Folk”. Hvornår udkom dette værk?
a) i 1300-tallet
b) i 1500-tallet
c) i 1700-tallet

3. Nisse er i virkeligheden en slags kælenavn for Niels - ligesom Lasse er det for Lars. Nisse betyder altså noget i stil med “Lille Niels”. Men hvilken “artsbetegnelse” havde nissen også i ældre tid?
a) hestepasser
b) husvogter
c) gårdbo

4. Almuens nisser var meget forskellige fra nutidens julenisser og kunne ting, som vi nok ikke forbinder med nisser i dag. Hvad kunne den oprindelige nisse for eksempel?
a) han kunne flyve
b) han kunne gå over (dvs. på) vand
c) han kunne skifte skikkelse, f.eks. til en kalv.
5. Nisser kunne også i ældre tid bo andre steder end på en gård. Men hvilken af disse nissetyper kendte man ikke i bondesamfundet?
a) kirkenissen
b) skovnissen
c) skibsnissen

6. Hvis en bonde havde særligt held med sin ejendom, mente man bl.a. at det kunne skyldes, at vedkommende fik nissehjælp. Hvilken af disse tre kvinder, der alle blev dømt og henrettet for trolddom, tilstod overfor retten at have haft en nisse?
a) Maren Spliid
b) Christence Kruckow
c) Anna Palles

7. Nissens “opgave” var at hjælpe på den gård, hvor han holdt til. Hvilke dyr holdt han særlig meget af?
a) køer
b) heste
c) får


8. Det var ikke alle gårdens dyr, som nissen brød sig om. Hvilket husdyr optræder i en del sagn som nissens “fjende”?
a) katten
b) gåsen
c) hunden

9. Hvis man havde spurgt en 1700-tals bonde, hvor stor en nisse var, hvilket svar havde man så - sandsynligvis - fået?
a) som et barn på ca. 1 år
b) som et barn på ca. 10 år
c) som en ung karl

10. Hvis man havde bedt 1700-tals bonden om at beskrive nissens tøj, hvad ville han så - sandsynligvis - have svaret?
a) skindtøj og brun hue
b) vams, brune hoser og grøn hue
c) gråt tøj og rød hue

11. Til jul skulle nissen gerne have grød med smør, men hvilken rolle spillede han ellers i bondens jul?
a) han spillede faktisk ikke rigtig nogen rolle
b) man lavede forskellige ritualer, så han blev på gården i det kommende år.
c) man fortalte børnene, at nissen kom med julemaden og med godter som svesker og æbler.

12. At nissen skulle have noget særligt med jul og hygge at gøre er en ide af nyere dato. De første kendte julenisser var klippet i papir og blev lavet til en julefest for danske kunstnere i Rom. Hvilket årstal?
a) 1798
b) 1813
c) 1836

13. Hvem var den kunstner, der stod for klipperiet og altså på sæt og vis kan siges at være julenissens “far”?
a) Constantin Hansen
b) Wilhelm Marstrand
c) Bertel Thorvaldsen

14. Oprindeligt var nissen en gammel mand og inkarneret ungkarl. I folketraditionen findes der ikke det mindste spor af kvindelige nisser. Hvilket år så den første nisse af hunkøn - så vidt vides - dagens lys?
a) 1758
b) 1858
c) 1958

15. Et af de seneste skud på nissernes stamtræ er kravlenisserne til at pynte op med på billeder, spejle, hylder m.m. i hjemmene. Hvilket årti stammer kravlenissen fra?
a) 1890erne
b) 1920erne
c) 1940erne

P.Ras



Svar til nissequiz

1.a - Den ældste nisseberetning er fra omkring år 1000.
I Olav Tryggvessons saga fortælles om en islænding ved navn Kodran, der havde en “årmand”, som boede i en sten og som hjalp ham med avlen på gården - nøjagtig som en nisse. Årmanden blev imidlertid fordrevet af en kristen præst ved hjælp af bl.a. vievand. Første gang noget tilsvarende nævnes på dansk grund er i 1587.

2.b - Det ældste nissebillede er fra 1500-tallet.
På det træsnit, som findes i værket, ligner nissen næsten en lille djævel. Han er afbildet, mens han går og fejer i en stald. Historien om de nordiske folk udkom i 1555, men billedet er en smule ældre. Det blev også brugt i Olaus Magnus’ “Carta Marina” fra 1539.

3.c - I ældre tid betegnedes nissen som en gårdbo.
“Gårdbo” er et navn, hvis indhold minder meget om det svenske “tomte” eller nordmændenes “gardvord”, d.v.s. et væsen, der bor på og vogter eller våger over en bestemt gård eller dens område.

4.c - Den oprindelige nisse kunne skifte skikkelse.
I mange sagn fortælles, at nisser uden problemer kan lade sig se som dyr. Et populært nissetrick var at lade, som om man var en nyfødt kalv, for så at få gårdens folk til at knokle på med at tørre og ordne den “nyfødte”. Når de så var færdige, grinede nissen og forsvandt. Sådan et trick kunne han godt lave flere gange på en nat. Den første “øjenvidneskildring” af en nisse stammer fra 1734, hvor herremanden Hans Rosborg så nissen som en rød mynde med hvid mave.

5.b - Bondesamfundet kendte ikke til skovnisser.
Skovnisser findes ikke rigtigt i den folkelige overlevering. De overnaturlige væsener, som boede i skove, bakker og høje var ellefolk eller bjergfolk, som i øvrigt i modsætning til almuens nisser fandtes i såvel en mandlig som en kvindelig udgave.
Svar til nissequiz

6.c - Anne Palles tilstod at have haft en nisse.
Anne, der som den sidste dansker blev henrettet for trolddom i 1693, tilstod for Falsters Nørre Herreds Ting, at “Niels Goddreng” gik i hendes gård og bl.a. hjalp med hestene.

7.b - Nissen holdt særlig meget af heste.
Nissen er knyttet til mændenes arbejdsområder, og pasning af heste hørte herunder. At hestene var velplejede og velnærede synes at have været en æressag for mange nisser - måske inspireret af, at mændene dengang var lige så optaget af hestene og deres udseende, som mænd i dag kan være af deres biler.

8.c - Hunden optræder i en del sagn som nissefjende.
Hunde er slet ikke uinteresserede i at bide og snappe efter nisser, hvis man skal tro overleveringen. Tit er nisserne selv ude om det, fordi de driller hunden og får den til at gø og skabe sig, mens de selv er bekvemt uden for snappevidde.

9.b - Nissen var på størrelse med et ca. 10-årigt barn.
De fleste af de sagn, som nævner nissens udseende lader ham være en lille gammel mand, men på størrelse med en 10-12 årig dreng.

10.c - Nissen menes at have gråt tøj og rød hue.
Nissens tøj minder i påfaldende grad om bondens eget, altså gråt. Formodentlig vadmelstøj og rød tophue.

11.a - Nissen spillede ingen særlig rolle.
At nissen skulle have en særlig forkærlighed for julen er en ny “opfindelse”. I bondesamfundet skulle han have sin grød juleaften, men det skulle han i øvrigt også have til forskellige andre højtider, f.eks. nytårsaften. Almuens nisse var ikke en julenisse.

12.c - De første julenisser i papir blev klippet i 1836.
Nisserne, der blev klippet som udsmykning ved julefesten, er de første egenltlige julenisser, for det er første gang, der kendes en beskrivelse af, at nogen har lavet nisser specielt fordi det var jul. De første julenisser blev klippet i papir og billederne forestillede nisser, der dansede om grøden, sloges med katten etc. Julefesten blev beskrevet af Bindelbøll, der oplyste, at nissebillederne var klipet i “orange papir og limet på sort grund; konturerne hvide og lidt farvede på enkelte steder”.

13.a - Det var Constantin Hansen, som stod for nisseklipperiet.
De to øvrige kunstnere, Wilhelm Marstrand og Bertel Thorvaldsen, var dog også med til festen. Thorvaldsens bidrag bestod i to fede gæs, og Marstrand havde været med til at lave en vise.

14.b - Første kvindelige nisse optrådte i 1858.
I en samling illustrerede rimgåder fra 1858 er en “nissekone” ét af de ord, der skal gættes. På billedet ser hun noget mandhaftig ud, men har dog fået en fiks, rynket bort om sin nissehue.

15.c - Kravlenissen er fra 1940erne.
I 1947 udgav “Alliance-forlaget” nogle pap-ark med nisser til at klippe ud, tegnet af Frederik Bramming. Der eksisterer dog kravlenisser, der er få år ældre - sandsynligvis fra 1944 - men det var først med Brammings tegninger, at ideen for alvor slog an.

Tilmeld nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven

---