Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
Costa Atlantica sætter den 15. maj kursen mod København.
Costa Atlantica sætter den 15. maj kursen mod København.
Tag båden til Danmark
Skrevet af Solkysten
“Forkæl dig selv og få samtidig sjælen med på årets sommerrejse til Danmark”. Sådan lyder tilbuddet fra Scandinavian Cruise Center som lancerer et specielt krydstogt fra Málaga til København den 15. maj.
- På et af det italienske Costa rederis flagskibe, Costa Atlantica, har vi købt et stort antal pladser. Derfor kan vi tilbyde en meget favorabel pris, når skibet til maj kommer til Málaga hvorfra det sætter kursen mod København, forklarer Harald Rytz, som er administrerende direktør for Scandinavian Cruise Center.

Krydstogtet er et spændende alternativ til fly eller bil for skandinaverne, der bor på Costa del Sol.

- Jeg tror, de færreste vil vælge at sejle begge veje, men en af turene kunne være årets julegave-idé, som forener det nyttige med det fornøjelige, når man alligevel skal hjem til Danmark om sommeren, siger Harald Rytz.

Den rejsende får “sjælen med” – og op til 60 kg. bagage, som der er bedre plads til på skibet end i flyet.

Forplejning er inkluderet i billetprisen. Morgenmad kan indtages i kahytten eller restauranten efter eget valg. Frokosten indtages på en af skibets cafeer som buffet eller i restauranten. Om eftermiddagen er der kaffe, te og kager. Aftensmaden består typisk af fire, fem á la carte retter.

- Herefter er det tid til en tur i skibets teater inden man slutter dagen af med en natbuffet. Det eneste som koster ekstra er drikkevarerne, siger Harald Rytz.

Efter klargøring på hjemmebasen i Savona i Italien sejler Atlantica til Málaga, hvor afgangen er fastsat til lørdag den 15. maj kl. 20. Sejlturen tager otte dage, hvorunder skibet anløber Cádiz, Lissabon, Vigo, Dover og Amsterdam. Søndag morgen kl. 9 den 23. maj lægger skibet til i Frihavnen i København.

Costa Atlantica er et imponerende krydstogtsskib: Så højt som en 20 etagers ejendom og næsten 300 meter langt har skibet et areal som er 20 gange større end det olympiske stadion i Rom. Skibet er tilegnet filminstruktøren Fellini og alle dæk er opkaldt efter en af hans film.

En stor del af kahytterne har egen balkon. Aktivitererne om bord er utallige, bl.a. findes et tre dæk højt teater med to shows hver aften. Et fitness center i 2 etager, en stor shopping arkade samt et utal af restauranter og barer udgør en flydende by.
Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - December 2003

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga