Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
Ny udvikling i drabssag
Skrevet af Solkysten
Sagen mod den engelske statsborger Tony King, der sigtes for drabet på Rocío Wanninkhof og Sonia Carabantes, kompliceres stadig. Efter først at have tilstået sig skyldig i begge forbrydelser har King involveret en landsmand i den første sag. Han hævder nu at det var Robert Graham, dengang bosat i Nerja, som dræbte Rocío Wanninkhof i 1999. Graham er af samme grund blevet sigtet af undersøgelsesdommeren, men opholder sig nu på ukendt sted.

Robert Graham havde allerede været i politiets søgelys. Graham tilstod i undersøgelsesretten at han havde dækket over sin bedste ven King efter drabet på Rocío, da King ville have hans hjælp til at slette sporene. Graham nægtede at hjælpe, men gik ikke til politiet med sin viden. Han gjorde sig skyldig i en forbrydelse, som var forældet efter tre år, hvorfor retten var nødt til at løslade ham igen. Graham var ikke sen til at forsvinde ud af landet.

Ifølge King’s nye forklaring var motivet til drabet at Rocío havde arbejdet med salg af timeshare og havde opdaget at forretningen tjente til hvidvaskning af penge. Et medlem af banden bag denne aktivitet var Robert Graham, som ifølge King truede ham og hans datter på livet, hvis han ikke påtog sig ansvaret for Rocío’s dødsfald.
Undersøgelsesdommeren opretholder også formelt sigtelsen mod Wanninkhof-sagens første dømte, Dolores Vázquez, selvom denne hver gang virker mere fremmed overfor alle sagens aspekter.
Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - December 2003

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga