
Luftfartens nye lavprisselskaber har skabt et behov for leje af hoteller og lejligheder på de gængse feriedestinationer omkring Middelhavet, og et af de firmaer, der er aktive på det område, er portalen dinferie.dk., som nu også findes i svensk udgave med benævnelsen dinsemester.se. Bag såvel dinferie.dk som dinsemester.se står nogle forhenværende Spies-medarbejdere med Jakob Lund Nielsen som forgrundsfiguren. Han startede hos Spies som almindelig guide i 1977 og efter 17 år i udlandet endte han i produktionsafdelingen i Mytravel i København. Jakob så udviklingen med hensyn til det nye rejsemønster, hvor kunderne selv sammensætter flyrejse og ophold, og med de voksende muligheder for at købe en såkaldt ’seat-only’ med lavprisselskaberne, stod det klart, at der måtte være basis for udleje af både lejligheder, huse og hotelværelser af individuel karakter. Med hjælp fra sine mange kontakter på de sydeuropæiske destinationer gik Jakob og to af hans kolleger i gang med at opbygge en database med det nødvendige udbud af ferieboliger, og for et år siden havde portalen dinferie.dk premiere. ’Vor portal er blevet en klar succes,’ fortæller Jakob, der nu har udvidet virksomheden til også at omfatte Sverige. Det sker i et samarbejde med en svensk kollega fra Spies-tiden. Hun hedder Christina Rylander Bergquist, og den svenske portal er navngivet dinsemester.se. Selvom det er meningen, at kunderne skal booke via nettet, så er det indtil videre også muligt at foretage sin bestilling pr. telefon, og i Sverige bruges også rejsebureaukæden Swetravel som distributionskanal. De to websites indeholder i alt 300 boliger på 37 rejsemål i 14 lande.
Telefon til Din Ferie 57 60 16 20.
| Tilmeld nyhedsbrev | Version til udskrift · Send til en ven |
Dine Spanien-kommentarer
Kom med dine kommentarer her eller forslag til ændringer



