”Jeg har læst din artikel om en herre, der kom til at synge bedre efter et kurophold, og jeg kunne godt bruge en bedre sangstemme,” bemærkede en dame. Hun var først i 60erne og ivrig korsanger.

Det var nu ikke det eneste, hun kom for. Siden sine yngre dage havde hun lidt af forstoppelse og taget afføringsmidler for at få maven til at fungere. Hun havde let til sure opstød og tålte ikke stærk mad. Der var begyndende gigtgener i hænder og håndled og hyppige forkølelser og halsbetændelser.

Da mave og tarmfunktionen er afgørende for optagelse af næringsstoffer, tog vi først fat på den.

Mayr’s teorier
Den østrigske læge Dr. Mayr beskrev i 1921 sammenhængen mellem kroppens tarmfunktion og forskellige sygdomme og kropstilstande.
Han havde bemærket, at ved udrensning og skånebehandling af tarmen indtræder selv hos mennesker, der synes deres mave/tarm fungerer tilfredsstillende, en total forandring i skikkelse, holdning, udseende og endda livsholdningen.

Dr. Mayr mente ikke, det var nok at have appetit, regelmæssig afføring og være fri for sygdomssymptomer. For at bevare sundheden mente han, vi burde have øje for svagere sygdomstegn end smerter, organbrist og den slags. Han rettede i den forbindelse opmærksomheden mod tarmene og deres funktion.

Ved fordøjelse opløses og omdannes fødens næringsstoffer, således at de kan opsuges af tarmvæggene. Dette foregår hovedsageligt i tyndtarmen og støttes af fordøjelsesenzymer.

Tyndtarmens overflade er overordentlig stor, idet den indvendigt er besat med et stort antal fine frynser, de såkaldte tarmtrævler. Uden tarmtrævlerne ville tyndtarmens opsugende overflade kun være en halv kvadratmeter, men inklusive de en halv mm. lange tarmtrævler er fladen hele ti gange så stor.

Den spaltede føde opsuges hovedsageligt i tyndtarmen og føres over i blodet. Ved for træg afføring afrives tarmtrævlerne med afføringen, og derefter mangler man disse til at opsuge næringen. Ved for tynd afføring opholder tarmvæsken sig ikke længe nok i tarmen til, at næringen kan opsuges.

Overgangen fra tyndtarm til tyktarm er forsynet med en lukkemuskel for at beskytte mod, at der sker en tilbagetrængning af tarmindholdet fra tyktarmen.

Tyktarmen udskiller ingen enzymer, men den har talrige bakterier, der opretholder en sund tarmflora. Pga. den store mængde bakterier er der mulighed for gærings- og forrådnelsesprocesser. I tyktarmen opsuges vand. Tilbage bliver en blanding af ufordøjelige stoffer, rester af enzymer, slim, afstødte celler fra tarmvæggen, bakterier og deres affaldsprodukter. Ved kronisk forstoppelse indtørres dette tarmindhold, affaldsstofferne ophobes, de kan begynde at gære og tarmen bliver tung og slap.

Fem trin
Dr. Mayr taler om fem afvigelsestrin i forhold til en normalt fungerende tarm.
1. trin: Tarmen overanstrenges med forkert ernæring, hvorved den udvides, bliver slappere end normalt og arbejder langsommere. Den normale evne, vore organer har til selvrensning, svækkes allerede i første trin.

2. trin: I den slappe tunge tarm bliver føden længere, hvorved urenheder kan samle sig og gæring begynder.

3. trin: Den tunge tarm synker ned i bughulen og giver ”hængemave”.

4. trin: Pga. de slappe tarmvægge bliver også lukkemusklen mellem tynd- og tyktarm slap. Derfor kan tyktarmens bakterieflora løbe tilbage i tyndtarmen og ændre floraen i tyndtarmen og udvikle skadelige gasser.

5. trin: Tarmvæggene bliver irriterede og betændte og endnu mere sarte for krydret, røget og fed mad.

Tarmen afspejles
i holdningen
Bughulen, der indeholder mavesæk, tarme og lever, kan forstørres, hvis der er ”uorden” i organerne. Normalt er bugvæggen blød, spændstig og elastisk. Den er let at trykke ind og giver en hul lyd, når man banker på den, men hos nogle findes forskellig afarter af hængemaver og udbulninger, som afspejler fordøjelsessystemets funktion.

De føromtalte fem trin kan påvirke vores holdning på forskellig vis. Hos nogen hænger den tunge, fyldte, slappe tarm ned i bækkenpartiet og kan trykke på de vener, der kommer fra benene, hvorved der kan forekomme åreknuder. For at modvirke dette må man kompensere med at svaje i lænden. Det er kroppens nødløsning på det forskudte tyngdepunkt. Er der brug for yderligere kompensation, skubber kroppen tyngdepunktet bagud ved at bøje overkroppen frem. Denne position kaldes ”startholdning”, da personen ser ud til at forberede sig på et væddeløb.

Næste trin i forsøget på at rette tyngdepunktet op er at bagdelen skubbes bagud som en anderumpe: ”andeholdning”. Nogle vil forsøge at trække maven ind og brystkassen op for at holde tarmene på plads: ”paradeholdning”. Endelig finder man typisk ”den slappe holdning” med ludende skuldre og bodegamave, eller ”mavepineholdningen” med foroverbøjede skuldre og anspændt maveregion. Sidstnævnte er almindelig i flere aldersgrupper og kan bl.a. afhjælpes med den rette kost for at helbrede tarmen.

Min patient havde netop en mavepineholdning med udtalt topmave. Hun klagede over megen luft i maven, så første trin var at give tarmen ro til at regenere ved hjælp af en blid skånekost. Det var alfa og omega at der var afføring dagligt. Efter 4-6 uger gik vi lidt kraftigere til værks med en udrensning i form af urter og afførende midler, der passede til hendes tarmflora, for at tømme tarmen for slagger og gamle affaldsstoffer. Dernæst kunne vi tage fat på en tarmopbygning, som vi på indeværende tidspunkt er i gang med.

Indsats den anden vej
Ligesom tarmens tilstand påvirker holdningen, kan vi gøre en indsats den anden vej. Gymnastiske øvelser (specielt ryg- og maveøvelser), særlige former for yoga, akupunktur og kropsafbalancering kan hjælpe den syge og irriterede tarm. Påvirkningen går begge veje.

Hos denne patient fandt jeg at de små sideled ved rygsøjlen i den lavere del af brysthulen var låst. Musklerne var spændt som en flitsbue. Ved at løsne disse led ved let manipulation og ved akupunktur rettedes ryggen mere ud og hun blev mere rank. Ved en rank holdning er der fri bevægelighed og dermed frit ”flow” i den væske, der omgiver rygmarven og de fraførende nerver.

Til slut: Hvad har alt dette med sangstemmen at gøre?
Flere af de før beskrevne holdninger går ikke kun ud over ryggen, men udøver også et tryk på de indre organer. F.eks. er den udspilede brystkasse mindre bevægelig. Vejret trækkes mere overfladisk og det går selvfølgelig ud over stemmen. En af de følgende gange jeg så patienten sagde hun: ”Jeg er begyndt at trække vejret dybere og forleden sang jeg med en fyldigere klang end nogensinde før”.

PS: Der kan læses mere i ”Kroppens Kemi og Kaos” af MSc Nutrition, Inger Marie Haut. Tre fri eksemplarer forefindes i Dansk Spansk Samvirke, Fuengirola-Mijas. n

Tilmeld nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven

---