En ung pige på 18 kom på klinikken med eksem over hele kroppen. Værst var det i ansigtet.

Siden hun var spæd havde hun lidt af børneeksem, også kaldet astmaeksem. Hun var behandlet med tjærebade, røde bade, sol- og lysbehandlinger, kulbuelys, diverse cremer og salver, heriblandt binyrebarkhormoncreme. Diæter med udelukkelse af forskellige kostprodukter samt besøg hos diverse naturlæger og homeopater havde haft en rimelig succes, så hun voksede fra en del af problemet.

Dog blev det helt slemt, da hun i en alder af 16 pludselig mistede faderen. Det blev indledningen til en vanskelig periode, for hun havde et anstrengt forhold til moderen, som hun opfattede som voldsomt dominerende. De skændtes så det bragede, og eksemet florerede som aldrig før. I protest flyttede hun sammen med sin kæreste og dennes forældre og fik det bedre.

Da jeg traf hende, var ansigtseksemet så slemt, at kanten af læberne ikke kunne skelnes fra den øvrige ansigtshud. Hendes teint var fin og lys ligesom håret, men næsten skamferet af eksemet. Hun var en gæv og selvstændig pige, der tog alting pænt og alvorligt. Kæresten bakkede op og støttede hendes intensive behandling.

Flere typer allergi
Der skelnes imellem to typer af allergiske reaktioner: Allergitypen, der viser sig ved kontakt med ting, og allergitypen der optræder inde i kroppen – f.eks. husstøv eller pollen, der trænger ned i lungerne.
Den psykiske faktor spiller i høj grad ind. Jeg sad en gang i en konsultation med en patient, der led af høfeber. Ved det blotte syn af den nyslåede græsplæne uden for det lukkede vindue begyndte hun at nyse og hendes øjne kløede. Patientens egen tankevækkende kommentar var, at det måtte være mere end den fysiske påvirkning, som gjorde sig gældende.

Har den ene eller begge forældre allergi, får børnene det hyppigt. Et velkendt råd er at amme børnene så lang tid som muligt. Dette vil beskytte børnene mod udefra kommende proteinstoffer. Gives mosemad for tidligt, udsættes børnene for ”fremmede proteinstoffer”, hvilket kan medføre allergi.

Militær reaktion
Ved en allergisk reaktion stiger blodtrykket, hjertet slår hurtigere, åndedrættet forceres og fordøjelses-processerne standser delvis eller helt. Ganske tilsvarende reaktioner indtræffer, når visse giftstoffer eller medikamenter trænger ind i kroppen.

Når et fremmed proteinstof trænger ind i kroppen, går dennes forsvarssystem næsten militært til værks. De hvide blodlegemer og milten producerer antistoffer, der sendes i kamp mod fremmedelementerne i blodet og vævene. Antistoffernes første opgave er at ødelægge fremmedstoffet ad kemisk vej. Ved hjælp af stofet histamin fremkaldes en udvidelse af blodkarrene. Det fører til rødme af huden, ødemer (væskefyldte hulheder i vævene) samt hævelser.

Optræder sådanne i luftvejene kan det medføre kvælningsfornemmelser, men i øvrigt kan opsvulmede hudområder, svien og smerter slå igennem i så at sige alle kroppens væv og systemer.

Den medicinske behandling består af anti-histaminer, der fås som tabletter, kapsler, øjen- og næsedråber, spray eller i akutte tilfælde som injektioner. De modvirker væskedannelsen og dermed hævelsen, rødmen, svien og kløen. Ved svære allergiske reaktioner behandles - navnlig i den akutte fase - med endnu kraftigere medicin fx i form af binyrebarkhormon.

En velfungerende krop producerer normalt sine egne anti-histaminer og et passende niveau af binyrebarkhormoner, så en grundig kosttilrettelæggelse – dels med henblik på at undgå skadestoffer, dels til styrkelse af immunforsvaret – er på længere sigt mere forebyggende og helbredende end kortvarig medicinsk behandling, selv om en sådan kan være akut nødvendig.

For at finde ud af, hvad der forårsager allergien, findes f.eks. priktester og lappeprøver med plaster, hvor kroppens reaktioner afslører, hvilke stoffer der er årsag til problemet.

Løsningen kan være ligetil, hvis problemet er et enkelt eller sjældent kostprodukt som skaldyr eller jordbær, der simpelthen kan udelukkes af kostplanen.

Er det allergifremkaldende stof f.eks. hvedemel, der skjuler sig i almindelige og næsten uundgåelige fødevarer, er detektivarbejdet straks sværere. Ved på skift at udelukke en af flere proteingrupper (kød-protein, fiske-protein, mælke-protein, ægge-protein, plante-protein) i en periode på to, tre uger vil ”synderen” til slut afsløre sig selv.

Huller i betrækket
Min patient deltog i 2 x 6 dages ophold på sundhedscenteret i den friske andalusiske bjergluft og natur. Her fik hun den fornødne afstand til familien derhjemme. Selvom det var moderen, hun umiddelbart fik knopper af, havde tabet af faderen sat det psykiske immunforsvar på en hård prøve. Hun fik den nødvendige ro til at stabilisere sig fysisk og psykisk og bearbejde sin sorg. Udadtil havde hun taget det hele i stiv arm, havde nærmest bygget en perfekt facade op, der dog krakelerede noget - der var ”huller i betrækket”.

Mavetarmsystemets slimhinder (den indre hud) var ligeså ”hullet” som den ydre hud. Den længerevarende stressperiode havde ikke givet kroppen den nødvendige ro til at opbygge slimhinder og væv. Hun havde trøstespist og fyldt sig med søde sager, slik og kager, som ”gærede” i tarmen. Det kan føre til allergiske reaktioner, når små proteinstoffer og svampe trænger fra den ”utætte” tarm ud i kroppen.

Hvis proteinbrudstykkerne derimod nedbrydes helt i fordøjelseskanalen, kan disse ikke forårsage overfølsomhedsreaktioner. Derfor er et velfungerende fordøjelsessystem (inklusive enzymsystemer, der ”klipper” proteinerne i mindre stykker) af afgørende betydning ved allergiske sygdomme og tilstande.

Normalt tager det halvandet til to et halvt år at bygge en krops proteiner op. I betragtning af de mange år, hun havde haft eksem, skulle der en kraftig indsats til. Da hun var topmotiveret, klarede vi det på halvandet år. Hun fik en diæt af gennemkogte gryderetter, supper samt afkog af fisk og fjerkræ til at bygge immunforsvaret op. Diæten tog samtidig hensyn til hendes sarte tarmslimhinder.

Jeg så hende ca. en gang om måneden, hvor hun som en slags kick-start fik behandling med ilt sammen med magnetterapi og akupunktur for at øge cellernes iltning. Hun fik desuden zoneterapi for førdøjelsessystemet. Vitaminkuren med fiske-og planteolier, specielt de flerumættede, gjorde sin virkning og hendes flotte ansigtshud normaliserede sig.

I dag har hun sin egen skønhedssalon og vi får en hilsen i ny og næ. For nyligt har hun henvist en af sine veninder, som også har lidt af eksem fra barnsben. Endnu en udfordring…

(Mere om proteiner og kroppens opbygning kan læses i ”Kroppens behov for proteiner” af Inger Marie Haut, MS Nutrition. Der er frie eksemplarer i de skandinaviske foreninger.)

Tilmeld nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven

---