Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
Det nye mirakelsukker
Skrevet af Solkysten
En pige midt i 30’erne led forfærdeligt af humørsvingninger. I takt med hendes blodsukker svingede humøret fra den ene yderlighed til den anden. Når hun var optaget af noget spændende på arbejde eller i fritiden glemte hun at spise. Derefter fik hun perioder med angstanfald og tog medicin ”i hestedoser”, som hun selv udtrykte det. Indimellem havde hun det godt med længere perioder uden angst og medicin.

”Er de nye glyco-ernæringsprodukter noget for mig?” spurgte hun. Hun havde været på Internettet og var faldet over det nye mirakelsukker, der bl.a. markedsføres som gavnligt til folk med psykiske svingninger.

Otte vigtige sukkerstoffer
Som resultat af vore dages industrialiserede fremstilling af fødevarer kommer vi ofte til at savne livsvigtige næringsstoffer i kosten. I grøntsager og frugt findes 200 forskellige sukkerstoffer, hvoraf otte er biologisk aktive og livsvigtige.

Ved den moderne masseproduktion af grøntsager og frugter presses afgrøderne frem ved hjælp af kunstgødning og modnes uden ægte sollys, fordi der høstes inden modningstidspunktet. Således når alle de essentielle sukkerstoffer ikke at dannes. Sammen med andre faktorer som den stigende mængde tilsætningsstoffer bevirker det at moderne kost for det meste kun indeholder to af de otte essentielle sukkerstoffer.

Det er naturligvis ikke raffineret hvidt sukker, vi mangler. Hvidt sukker er tomme kalorier, der giver hurtig energiomsætning uden at gavne helbredet. De otte omtalte sukkerstoffer er (i forbindelse med proteiner og fedtstoffer) vigtige signalstoffer imellem de enkelte celler.

De sukkerstoffer, der er forbundet med proteiner og fedtstoffer, kaldes glyco-proteiner og glyco-lipider. Disse har centrale pladser i de enkelte cellemembraner og er af afgørende betydning for celle-til-celle kommunikationen. Når der mangler seks af de otte signalsukkerstoffer er det som at forsøge at skrive et brev uden alle alfabetets bogstaver. Det er nemlig sukkerstofferne på cellernes overflade, som signalerer beskeder fra celle til celle.

Sukkerstofferne har således betydning for, hvordan vore celler danner kroppens struktur og for den daglige reparation af vore væv. De spiller en vigtig rolle i immunforsvaret. Når der er fejl i ”sukkersproget”, risikerer vi, at kroppen går til angreb på sig selv, som det sker ved autoimmune sygdomme såsom allergi, sukkersyge, leddegigt, fibromyalgi og kronisk træthedssyndrom. Når kræftceller vokser uhæmmet skyldes det også fejlkommunikation i celleberedskabet, der skal sørge for destruktion af uhensigtsmæssige celler og cellefunktioner.

Vi kan godt selv danne de essentielle signalsukkerstoffer i kroppen, men det er en kompliceret proces som inddrager mindst 15 forskellige enzymsystemer, og processen fremmes ikke af stresset livsførelse, ensidig kost og andre livsstil-problemer.

Nyt kosttilskud
Som følge heraf er kosttilskud med de otte essentielle signalsukkerstoffer nu kommet på markedet under navnet glyco-ernæring, på samme måde som vi længe har kendt kosttilskud med livsvigtige proteiner og essentielle fedtstoffer.

Vi kommer til at høre meget mere om disse signalsukkerstoffer i fremtiden. F.eks. er et af de mere velkendte af disse (glucosamin) for nylig godkendt som lægemiddel ved gigt.

Fuldgyldig kost med de essentielle proteiner, fedtstoffer og sukkerstoffer er gavnlig og styrkende for immunforsvaret, bedrer eksem, virker som antioxidanter, nedsætter ældningsprocesserne, lindrer gigtsmerter og øger sårheling.

I naturen findes de forskellige signalsukkerstoffer i en række planter og urter, som igennem århundrede har været kendt som ”naturens apotek”.

I Aloe Vera planten findes flere af de livsvigtige signalsukkerstoffer, som giver aloe dens helende anti-infektions egenskaber - både til indvortes brug ved bl.a. fordøjelsesbesvær, og udvortes til forbrændinger, eksemer og sårheling.

Signalsukkerstofferne findes også i brune ris, skaller og avner, majs, harpikssubstrat, visse algeprodukter og plantesafter. Immunstimulerende urter såsom rød solhat (echinea), specielle svampe og hvidløg er særlig rige på signalsukkerstoffer.

Et af de naturlige produkter der indeholder flest essentielle signalsukkerstoffer er modermælk! Derfor er spædbarnet beskyttet mod mange infektioner mens det ammes. Et velkendt råd til børn af allergiske forældre er at amme børnene så længe som muligt. (I tre særlige tilfælde har vi på klinikken anvendt modermælk som ernæringssubstrat for at udligne en ubalance i patientens krop).

Alsidig kost det vigtigste
Visse tilstande og sygdomme er det en god ide at behandle med kosttilskud med de otte essentielle sukkerstoffer. Men det var ikke det primære for vores patient.

Det ville være hen i vejret at ofre en formue på dyr glyco-ernæring, da hendes celler først og fremmest havde brug for helt almindelig mad for at fungere.

Første trin i behandlingen var derfor at få hende til at spise en regelmæssig, alsidig kost, så de basale ting faldt på plads. Hun var en overaktiv type, der i årevis havde forsømt at få tilført de rette næringsstoffer, og det gjaldt om at fylde de manglende vitaminer og næringsstoffer på hendes organisme. Regelmæssig kost, der befordrer stabilt blodsukker, virker i sig selv stabiliserende på humøret.

Først da vi var nået så langt, gik hun i gang med glyco-ernæringen. Denne blev suppleret med specielt udvalgte vitaminer og olietilskud, stimuleret af akupunktur, ilt, magnet- og zoneterapi.

Friske råvarer
Da hun var interesseret i at finde glyco-ernæringsstofferne i naturen, tyede hun til de bedste og friskeste råvarer i butikkerne samt i den hjemlige ”urtehave”.

Det er let at dyrke sin egen Aloe Vera plante på altanen og bruge plantesafterne i maden. Dyrkning af spirer (bønner, lucerne, linser) og visse græsarter (karse, persille, purløg) i vindueskarmen er også en nem måde at forsyne kroppen med de livsvigtige signalsukkerstoffer.
Den langsomme modningsproces med ægte sollys og uden kunstgødning danner mange af de otte livsvigtige signalsukkerstoffer.
Vindueskarm-gartneren fortsætter en naturlig proces, som startede i urhavet med dannelsen af det første klorofyl-molekyle. Klorofyl er i stand til ved hjælp af solens stråler, vanddamp og kuldioxid at danne ilt og primitive sukkerstoffer. Processen hedder fotosyntese.
Klorofyl-molekylerne – også kaldet grønkorn - i urhavets ”næringssuppe” var således betingelsen for dannelsen af planter, dyr og i sidste instans os selv – mennesket.

(Interesserede kan læse mere om denne proces i ”Ilt – en betingelse for kroppens sundhed” af Inger Marie Haut. Bogen findes i de skandinaviske foreningers bibliotek.


Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Marts 2004

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga