Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
Maersk Air starter nye lavprisruter til Spanien
Skrevet af Solkysten
Maersk Air satser stærkt på at blive Danmarks førende luftfartsselskab i løbet af to, tre år. Selskabet har besluttet at tage kampen op på lavprismarkedet, og således er der lagt op til øget konkurrence i luften, bl.a. på ruterne til Spanien.

I løbet af de kommende måneder åbner Maersk Air fem nye ruter fra København til Spanien: Alicante, Madrid, Málaga, Mallorca og Gran Canaria. I forvejen flyver selskabet til Barcelona.

Maersk Air's administrerende direktør Finn Øelund toner rent flag om selskabets hensigter: - Vi ved hvad kunderne vil have, og giver dem det bedste fra alle de konkurrerende luftfartsselskaber og lidt til. Lave priser, valgfri benplads, fleksibilitet for alle billetter samt mange direkte ruter fra København og Billund.

Alle ruterne ud af København (herunder de spanske destinationer) beflyves med Boeing 737-700 med plads til 132 passagerer og en ny kabineinddeling, hvor kunderne får mulighed for at vælge mellem fire forskellige billetkategorier: Small, Medium, Large og X-large.

Maersk Air's ruteplan fra Spanien til København ser således ud:
Alicante har første flyvning 31. marts og beflyves onsdag, fredag, lørdag og søndag (søndag dog først fra d. 25. april).

Barcelona er med i det nuværende rutenet med afgange alle ugens syv dage, hvilket fortsætter efter den 28. marts med det nye koncept.

Madrid har første flyvning 21. april og beflyves hver dag undtagen lørdag.
Málaga har første flyvning 21. april og beflyves hver dag undtagen tirsdag.
Mallorca har første flyvning 31. marts og beflyves onsdag, lørdag og søndag (lørdag dog først fra 24. april).
Gran Canaria har første flyvning 8. maj og beflyves hver lørdag.
Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Marts 2004

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga