En professionel tennisspiller i 20’erne henvendte sig i klinikken med for lavt blodsukker. Efter træningen følte hun sig træt, utilpas og lettere svimmel med trang til chokolade. Hun havde mange krævende turneringer at passe men manglede gejsten og energien. Flere gange havde hun været ved at besvime. Hun var grundig checket bl.a. for hjertesygdomme og sukkerstofskiftet. Der var ikke tale om sukkersyge, men under belastning var der målt et lavt blodsukker hos hende. ”Hvordan får jeg større overskud og længerevarende energi?” spurgte hun.

Hun var slank og veltrænet, havde altid været en frisk og rask pige. Bortset fra en tendens til uren hud, oppustet mave og flækkende negle havde hun ingen klager.

En nærmere undersøgelse viste, at det kneb med variationen i kosten, der var som følger:

Morgenmad kl. 8.30: Branflakes og toast med honning. ”For at starte dagen med noget energi,” sagde hun.

Træning 10-12. Undervejs et stykke frugt eller en energibar som snack. Det var efter formiddagstræningen hun følte sig træt, flad, svimmel og skidt tilpas, så hun tit måtte have chokolade eller juice for at komme op på dupperne igen.

Frokost kl. 13: Salat og pasta.
Kl. 14-18 eftermiddagstræning, suppleret med en snack af yoghurt, tørret frugt eller sports-energi-bar før fitness kl. 18-19.
Kl. 20: Aftensmad af fisk, kød, grøntsager, pasta, ris - eller blot grøntsager med ris.

Hun fik rigeligt med væske, ca. fire liter om dagen, overvejende sportsdrik med sukker, salte og mineraler.
Favoritmenuen var is, vandmelon, forskellige rice and curries, suppleret med noget til hendes søde tand.

Hurtigt og langsomt sukker
Sukker optages med forskellig hastighed i kroppen.Vi skelner mellem de simple, hurtigt optagelige sukkerstoffer og de mere sammensatte, langsomt optagelige sukkerstoffer.

Hurtigt optageligt sukker får blodsukkeret til at stige næsten med det samme, og vi mærker øget energi. De langsomt optagelige sukkerstoffer nærmest kravler ind i blodet og giver langtidsenergi. F.eks. giver en appelsin et hurtigt quick-fix, mens en gulerod hører til de langsomt optagelige sukkerstoffer.

Hurtigt optageligt sukker er slik, druesukker, chokolade, cornflakes og andre sødede morgenmadsprodukter. Dertil kommer frugter - specielt dem der vokser over jorden, hænger i træer og ranker eller på buske. Det er f.eks. appelsiner, ferskener, abrikoser, figner, blommer, vindruer og søde bær.

De langsomt optagelige sukkerstoffer er grøntsager, rodfrugter, kål – alt som vokser nede ved jorden eller under den: løg, selleri, gulerødder, kål, pastinak, sølvbeder, spinat, bønner osv.
Grovbrød, brune ris og gryn er med i gruppen af langsomt optagelige sukkerstoffer. Derimod er hvidt brød, kartofler, hvide ris og pasta delvist hurtigt optagelige sukkerstoffer. På grund af et relativt lille indhold af fiber går de hurtigere ind i blodbanen end andre grøntsager.

Når sukkeret i blodet stiger, sendes der signal til bugspytkirtlen om at producere insulin. Denne sørger for at sukkeret transporteres fra blodet ind i cellerne. Insulin regulerer på denne måde blodsukkeret for at holde det stabilt.

Farer blodsukkeret op og ned, stresses bugspytkirtlen til at producere insulin, og vores energi vil også køre op og ned som i en elevator.

For meget hurtigt sukker
Ud fra vores viden om hendes kostplan samt urinprøver og blodprøver var det rimeligt enkelt at tegne en kurve over patientens energiniveauer i løbet af en dag. Selv var hun ved at dåne over at vi kunne beskrive hendes ”elevator-energi” så præcist.

Hendes morgenmad af hurtigt optagelige sukkerstoffer bragte blodsukkeret op i skyhøjde, hvor hun var fuld af energi. Når kroppen forsynes med sådan et quick-fix kommer bugspytkirtlen rigtig på arbejde med at producere insulin. Det forårsager et kraftigt dyk i blodsukkeret, så man ”går sukkerkold” hen imod 11–12 tiden. Det lave blodsukker giver utilpashed, svimmelhed, træthed og en ustyrlig trang til sødt for at få lidt energi igen.

Selv om hun fik frokost ved 13-tiden varede trætheden til langt ud på eftermiddagen, hvor hun slæbte sig hen til eftermiddagstræningen.
Frokosten bestod også af sukkerstoffer - for det meste salat og pasta. Pasta er delvist hurtigt optageligt.

Alt i alt bestod måltiderne i løbet af dagen mest af hurtigt optagelige sukkerstoffer, indtil hun ved aftens tide fik en mere alsidig kost med kød, fisk og grøntsager.

Det var ganske imponerende at hun kunne præstere topidræt med så få langtids-byggestene i løbet af dagen. Hun havde simpelthen vænnet kroppen til at køre på hurtig energi, så den blev doven og krævede et nyt hurtigtvirkende sukkerfix så snart det gamle hørte op med at virke. Dette havde også sat sit præg i den urene hud, de svage negle og den oppustede mave.

Man kan godt leve på den måde i 20’erne og 30’erne, hvor kroppen på fantastisk vis forstår at kompensere for de ting, vi gør ved den. Følgevirkningerne kommer ofte først i 50’erne og 60’erne, hvor vi skal leve af ”den opsparede kapital”.

Topmotiveret og utålmodig
Det var en fornøjelse at sætte et kostprogram sammen til et så målrettet ungt menneske, der - delvis pga. sin sport - var topmotiveret og utålmodig efter resultater.

Men kostvaner bør ændres gradvis for ikke at udsætte kroppen for et chok, og i første omagng ændrede vi sukkerindtaget til de langsomt optagelige sukkerstoffer, nemlig grøntsager og kornprodukter.

Vi startede med morgenmaden, hvor det var oplagt, at hun trængte til byggesten med længerevarende energi. Hun vekslede mellem henholdsvis havregryn med mælk/yoghurt og havregrød. Dette blev suppleret med musli, to stykker grovbrød med lidt ost og grøn eller rød peber, radiser og gulerødder. Dertil kaffe eller the samt grøntsagssaft. Alt sammen i passende mængder, så hun ikke følte sig tung i maven på træningsbanen, hvor hun medbragte et stykke frugt eller to. Her virkede frugten fint som opkvikker efter at bunden var lagt med en mere solid morgenmad.

Til frokost og aftensmad fik hun masser af grøntsager, halvkogte eller lynstegte i kinesisk wok, til fisk eller kød.

Resultatet viste sig allerede efter den første uge, hvor formiddagstræningen gik med energi og overskud. Efter træningen var der ikke længere nogen trang til chokolade, for der var ”fyldt op”.

Langsomt men sikkert drejede vi kosten i retning af en mere lødigt og alsidigt sammensat kost med ekstra proteiner til at bygge muskler og væv op. Her startede vi med æg, da udnyttelsesgraden af proteinerne er helt oppe på 98 pct. i omelet, æggekage, scrambled eller på anden måde opslemmet med mælk, en smule olie og forskellige grøntsager. Vi endte med en fuldgyldig, men variabel grundkost – det sidste af hensyn til hendes mange rejser i udlandet, hvor det kulinariske udbud svingede meget.

Som elite-idrætsudøver var der ekstra hensyn at tage, når vi valgte krydderier og stimulanser. Ingefær og gensing betragtes som doping og kan spores i urin og blod.

Vi fik en glad e-mail fra den store verden, hvor hun med fornyet energi og overskud var ved at forbedre sine sportsresultater. Hun var indstillet på til næste år at få gjort noget ved sin hud. Der var flere tegn på at hendes tarmflora ikke havde det godt, og at der ved justering af denne kunne bedres på kroppens udrensningsveje og dermed hudens tilstand.
Artiklen er skrevet i samarbejde med I. M. Haut, MS. Nutrition.

Tilmeld nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven

---