For nogen tid siden kørte vi en tur på landet, og da sulten meldte sig ved frokosttid, stoppede vi ved en typisk venta. Til vores glæde og overraskelse havde stedet et ganske pænt vinkort, og vi fandt en reserva fra Rioja til en meget rimelig pris. Skuffelsen indfandt sig, da tjeneren efter at have åbnet vinen stillede flasken på bordet sammen med to af de nok så velkendte små, tykke ballon- glas.

Det har sikkert sin begrundelse i, at for spaniere betyder vand mere end vin, og derfor oplever man gang på gang, at store glas er forbeholdt vand, mens vinen bliver henvist til før omtalte glas, og det lærer man måske også at leve med.

Et glas vin skal være en nydelse for øjet, ganen, næsen og også gerne øret. For at kunne vurdere vinens farve, at kunne se om det er en ung, blålig vin eller en ældre teglfarvet sag, skal glasset være klart, helt uden farve og ciseleringer. At man i gamle dage brugte farvede glas til især hvidvin hang sammen med, at vinen godt kunne være lidt grumset, men i dag er stort set alle vine pæne og blanke, så der er ingen grund til at skjule dem.

Glasset skal have en god og kraftig fod, og stilken skal være lang nok til at man kan holde på den, når man slynger vinen rundt i glasset for at få aromaen frem. Man skal altså heller ikke fylde så meget i glasset, at vinen skvulper over i denne bevægelse. Når aromastofferne er frigjorte skal de op i næsen, for en stor del af fornøjelsen er at dufte til vinen. For at få den optimale duftoplevelse er det ideelt at bruge et tulipanformet glas, der samler aromaen, og åbningen skal ikke være større, end at næ- sen næsten dækker den.

Det er selvfølgelig også vigtigt, at glasset er rart at drikke af. Derfor skal det være så tyndt som muligt uden guldkanter og lignende. Det er samtidig med til at give øret sin del af glæden, når to glas stødes sammen i en skål. Her er krystal som bekendt det bedste, men det behøver ikke være de dyre, mundblæste. Maskinfremstillede krystalglas giver også en fin oplevelse.

Der er måske ikke så mange der tænker over, at glas kan tage duft af det sted, man opbevarer dem, f.eks. fra en papæske eller et skab af træ. Duft til glasset, inden det tages i brug. Vil man være på den sikre side, kan man altid ”vinere” det. Det vil sige, at man hælder et par centiliter vin i glasset, kører den rundt så den kommer godt op ad siden, hvorefter man hælder vinen i det næste glas og gentager proceduren. Vinglas har i øvrigt bedst af at blive vasket op i varmt vand uden opvaskemiddel og tørret grundigt med en rent viskestykke af den slags, der ikke fnugger.

Det er en god fornemmelse, både for en selv og gæsterne, at vin serveres i rigtige glas, men at dette også kan overdrives – i hvert fald for os almindelige vindrikkere - kunne man for nogle måneder siden læse på den udmærkede hjemmeside ”vinavisen”. En repræsentant for et glasfirma holdt et langt og meget spændende foredrag om, hvorledes Sauvignon Blanc blomstrer i en glastype, mens Chardonnay har det bedre i en anden. Han forklarede fænomenet med aromastoffernes forskellige vægt, vinens syre og toner, der enten skal understreges eller dæmpes. Han sluttede af med at fortælle, at vinklen på glassets side også har stor betydning, idet den er bestemmende for, hvor på tungen vinen bliver afleveret. Ja, man kan om ikke andet så have stor glæde ved at afprøve teorien.

Tilmeld nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven

---