"I et hul i jorden boede der en hobbit. Det var ikke et væmmeligt snavset vådt hul fyldt med orme, og der lugtede ikke muggent. Men det var heller ikke et tørt, nøgent, sandet hul, uden noget man kunne sidde på eller noget spiseligt. Det var et hobbithul og det betyder hygge."
Sådan starter eventyret om hobbitten Bilbo Sækker, som forlader sin idylliske tilværelse i Højen og tager på dragejagt med et kompagni af omstrejfende dværge.

Den engelske forfatter Tolkien havde en levende indbildningskraft, men mon den rakte til at forestille sig at hans fortælling var hentet lige ud af virkeligheden – i hvert fald så vidt angår beskrivelsen af hobbittens hjem.

Der findes 2000 af dem i Guadix i Granada.
Set fra hovedgaden er Guadix en sydspansk by som så mange andre. Her ligger maurernes alcazaba fra det 11. århundrede side om side med katedralen, der hører til Spaniens ældste bispedømme. Få årtier efter Kristi død prædikede Sankt Torcuato og hans syv apostle evangeliet for Guadix' indbyggere, der som de første spaniere lod sig masseomvende til den nye religion. Det hindrede ikke at Sankt Torcuato led martyrdøden. Hans arm og kæbe opbevares i to noget makabre relikvieskrin i katedralens museum.

Men den virkelige turistattraktion er villakvartererne rundt om byens centrum.

Guadix ligger i en vældig halvgryde hvis horisont er en takket kant af stejle skrænter. Ude i det bakkede landskab forsvinder husene længere og længere ind under græstørven til det kun er en dør ved bakkens fod som røber deres tilstedeværelse, sammen med en hyggeligt rygende skorsten og en tv-antenne på bakketoppen.
På en kold vinterdag er det de eneste tegn på menneskelig aktivitet som øjnes længst ude i bakkerne, hvor de asfalterede gader også hører op.

Bekvemt indeklima
Et varmt pust slår den besøgende i møde da Antonia åbner døren til sin hulebolig.

Nej, hun har ikke tændt op i pejsen. Det er ikke nødvendigt, for under jorden er temperaturen konstant 18 til 20 grader hele året. Om vinteren sparer beboerne på brændet, og om sommeren er der intet behov for luftkonditionering.

- Den værste årstid er foråret. Indendørstemperaturen er den samme som altid, men den kan føles kølig fordi du sammenligner med den lidt højere temperatur ude i solen, fortæller Antonia, der som 40 pct. af byens befolkning er født og opvokset i en hulebolig. I dag har hun et ledende arbejde på et kontor i byen, men hun er trofast mod sin barndoms miljø og kan dets historie på fingrene.

I 1489 generobrede de kristne Guadix fra maurerne, tre år før disses sidste bastion Granada faldt.

Sejrherrerne fordelte byen mellem sig og maurerne måtte søge uden for den daværende bygrænse, hvor de – måske som en midlertidig løsning – gav sig til at grave grotter i lerskrænterne. Det gik hurtigt op for dem at livet under jorden var mere bekvemt end man skulle tro, og så havde det den fordel at de nye magthavere tabte dem af syne. Maurerne holdt fast ved deres gamle skikke og religion, men halvandet hundrede år senere nåede inkvisitionens lange arm dem og de blev udvist til Marokko. De tomme huler blev genbefolket af sigøjnere, som i de samme år indvandrede til Spanien og Europa fra Egypten.

Med den fortid kan det ikke undre at huleboere og byboere i Guadix har set skævt til hinanden i århundreder. Først i løbet af de sidste 100 år er hulerne gradvis blevet integreret i byens liv og en moderne infrastruktur har strakt sig længere og længere ud i bakkerne.

Det er bemærkelsesværdigt at den økonomiske udvikling ikke har ført til en affolkning af hulerne. Tværtimod er de højeste mode blandt unge professionelle i liberale erhverv.

- Folk bygger sande underjordiske palæer, fortæller Antonia, som ikke kan sige sig fri for at være grebet af feberen. Hun er i færd med at opføre en gæstehule. Den gamle familiehule overvejer hun at udvide med et svømmebassin under loftets lerhvælvinger.

Farligt arbejde
Håndværksmesteren er franske Jean, som har et lille firma specialiseret i hulebyggeri.

- Det er farligt arbejde og man skal passe på. Jeg ville ikke være den første som omkom fordi loftet styrtede sammen, fortæller Jean.
Han og konen Julia kom for 12 år siden med fem børn i hånden og 5000 franc i lommen. Det var et familiebesøg hos Julia’s forældre, tidligere immigranter der var vendt tilbage til hjemstavnen.

Omgivelserne gjorde så stærkt indtryk på den franske del af familien at den besluttede at blive boende og slå sig igennem som den kunne. Efter nogle vanskelige år administrerer firmaet "Jean & Julia Tartas" i dag 12 udlejningshuler som Jean selv har sat i stand eller bygget fra grunden. Lokalt anerkendes han som en pioner inden for huleturismen, som stadig har en kraftig overvægt af franske turister.

Det er et sjaparbejde at grave en hule ud på den gamle måde, som Jean foretrækker. Han har skiftet hakke og spade ud med hydraulisk bor, men bryder sig ikke om gravkøerne som mere utålmodige entreprenører er begyndt at køre tværs gennem skrænterne. Det er ikke foreneligt med den rustikke finish, som er en del af hulernes charme.

Når det grove arbejde er gjort forvandles hulen forbløffende hurtigt til en yderst behagelig arbejdsplads.

- Det fede ler størkner ved kontakten med luften og danner en naturlig mursten, der er garanteret vandtæt. Den eneste betingelse er at hulens beboere plejer terrænet oven på højen, hvor regnvandet ikke må samle sig i pytter men skal have frit afløb. Sørger man blot for det, får man aldrig problemer med dryppende lofter eller fugt i boligen, lover Jean.

Et af hans bidrag til moderne huleindretning har faktisk været at udskifte den traditionelle cementbeklædning af loft og vægge med hydraulisk kalk, som tillader hulen at "ånde". Cementen er uigennemtrængelig for vand, men det er en overflødig bekymring i en velkonstrueret hule, hvor det tværtimod er vigtigt at skabe en naturlig ventilation.

Sammenstyrtningsrisikoen behøver man ikke tænke mere på i den færdige hule.

Guadix ligger som hele Granada-provinsen i et jordskælvsområde, og det er en gammel erfaring at hulerne er det mest sikre sted at opholde sig under en rystelse. Skrænternes aflejringer har haft millioner af år til at "sætte sig".

Priserne stiger
Den største koncentration af huleboliger ligger i Guadix, men hulerne er almindelige i et meget større område hvor de naturlige betingelser tillader deres konstruktion. I hele provinsen skønnes der at være 18.000 beboede huler.

- For 15 år siden købte min far en grotte som han selv satte i stand til fritidsbolig. Han betalte 11.000 pesetas for 300 kvm. med 11 værelser. Forleden afslog han et tilbud fra en tysker, som var parat til at lægge 14 mio. på bordet, fortæller Jorge, en medarbejder på rådhuset i Orce.

Hvis de stigende boligpriser i almindelighed er et problem, kan udviklingen inden for huler kun betegnes som galopperende inflation. Det er i nogen grad et spørgsmål om at mange udlændinge har opdaget et spændende alternativ til den traditionelle fritidsbolig i Spanien. Et tv-hold fra England, som i anden anledning var i Orce, benyttede lejligheden til at fortælle om huleboerne i den lille landsby.
Inden programmet var slut havde tv-stationen fået 150 opringninger fra fjernseere, som ville i kontakt med en lokal ejendomsmægler.

Hulerne forhandles som enhver anden bolig gennem ejendomsmægler, selvom det stadig er mest almindeligt med private handler mellem køber og sælger. Her er det måske på sin plads med et par advarende ord. I dag er jordhulerne i Granada lige så gennemregulerede som ethvert villakvarter. Køberen af en hule skal være sikker på at han har skøde på hele arealet over jorden, og at kommunen har givet byggetilladelse til ethvert arbejde under jorden.
Det er nemt for den fremmede at komme galt afsted, for det er ikke alle købere til et hul i jorden som er opmærksom på at det skal skrives ind i ejendomsregisteret. Det er heller ikke alle sælgere, som er up-to-date med det moderne bureaukrati.

- I gamle dage, som ikke er så forfærdelig gamle, greb familiefaderen simpelthen hakken og lavede et nyt soveværelse, når der blev født et barn. På den måde bredte boligen sig som en labyrint i højen. Inderst inde lå stalden med husdyrene, som passerede gennem alle soveværelser fordi man ikke brugte plads på korridorer. Den form for boligplanlægning fungerede udmærket på landet, hvor der var masser af plads. I højen bag min fars hule er der en hel km. til nye udvidelser, fortæller Jorge.

I byerne er situationen mere kompliceret. Skrænterne er gennemhullede som gruyereost, og med den hastigt voksende kommercielle værdi er ejerne på vagt over for mus. Naturligvis er det ikke nemt at kontrollere hvad der foregår under jorden. I Guadix løber der for øjeblikket en retssag anlagt af en grundejer, som en dag så en hakke vokse ud af sin stuevæg. Det viste sig at naboen i årenes løb havde anlagt et underjordisk palads på 800 kvm., som ikke længere kunne rummes på hans egen parcel.

Det er en af de få ting, som kan forstyrre freden under jorden. En fred, som alle huleboere er enige om at fremhæve som et af de største aktiver ved deres bolig.

Først efter at have tilbragt en uforstyrret nat i en hules totale isolation bliver man opmærksom på den uophørlige baggrundsstøj, som vi tager som en selvfølge i ethvert byområde.

Udflugt til stenalderen
Guadix tjener som udgangspunkt for en række spændende udflugter i en egn med store landsskabsmæssige kontraster. Disse kommer intet steds til syne som på bilturistens rundtur langs Fardes-floden.
På den ene side af vejen Granadas "vega", den frodige landbrugsslette, og på den anden side et lunefuldt, farveskiftende, erosioneret månelandskab – Spaniens svar på amerikanernes "badlands" med dets både trøstesløse og fortryllende stemning.
På vejen ligger Alicún de las Torres med et topmoderne kurbad, hvis helbredende vande har været udnyttet siden det 15. århundrede. Senere passerer ruten Gorafe, hvor arkæologerne har registreret 260 stendysser, samlet i klynger på regulære stenalderkirkegårde med mindst 5000 års alder.

Det er Europas største samling af stendysser. Man må forestille sig et landskab, som var meget mere grønt da stenalderhyrderne tog det i besiddelse med deres hjorder. Hyrderne og de første agerbrugere slog sig ned i egnens klippehuler og udviklede et samfund hvis medlemmer ikke længere behøvede at leve fra hånden til munden som gamle dages jægere.

Hvor kom de fra? Den nye kultur havde sin oprindelse i orienten, og Guadix-egnen ligger i en naturlig korridor mellem øst og vest på Den iberiske Halvø. Alle nye folkeslag passerede i tidens løb denne egn, fra neanderthalerne i en fjern og tåget fortid til fønikere, kartaginesere og romere, som kom forbi i forgårs og efterlod deres visitkort.

For 40 år siden gled Gorafe næsten ud af historien da landsbyen som mange andre på egnen var truet af affolkning på grund af emmigrationen til det industrialiserede nord. I dag er fortiden det bedste fremtidshåb for 581 tilbageværende gorafeños. Byens aktive kvindelige borgmester Belén Navarro satser på huleturismen og Europas første "megalistiske temapark", som ventes indviet i nær fremtid. Temaparken er et stort projekt som støttes økonomisk af Junta de Andalucía. Den kombinerer de nye turistruter blandt stendysserne med et treetagers museum, hvor de besøgende bevæger sig lige ind i stenalderen.

Flere grotter
I landsbyen Alquife er der direkte forbindelse til romertiden i de store åbne jernminer, som har givet byen navn. (Al-kahf betyder grotte på arabisk). I årtusinder var jernminerne nogle af Europas vigtigste og en kilde til stolthed for hele provinsen, indtil driften blev opgivet for nogle få år siden. De rustrøde installationer står som et monument over en gammel industri, som næsten forekommer romantisk i sin forladthed. I nærheden knejser Spaniens første renæssanceslot, Castilla de la Calahorra (opført 1509-1512), på en klippe hvor det er synligt i mange kilometers afstand.

Et besøg på Guadix-egnen kan passende slutte i Piñar som ligger en halv time borte i bil. Her ligger en grotte – La Cueva de las Ventanas – som i 4500 år har tjent som bolig og nok især begravelsesplads for forskellige kulturer. På en rute gennem grotten passerer gæsten gennem tidsaldre som var baseret på flintesten, kobber, bronze og jern. De sagnomspundne iberiske civilisationer har efterladt deres spor i hulens indre, ligesom romere og arabere. Mellem stalalagmitter og stalaktitter er der også mulighed for at opleve et sug i maven i den store underjordiske hal, hvor en karnap rager ud over en vældig 20 meter dyb afgrund. I afgrundens dyb skjuler der sig en værdifuld skat – som det hører sig til den slags steder.

pod.

Keramik fra maurerovne

Guadix ligger halvt skjult i sine lerskrænter, og det rigelige råmateriale er naturligvis blevet udnyttet på mange måder. Byen har altid været berømt for sin keramik og for knap 100 år siden var der stadig mellem 25 og 30 værksteder i sving i byen. I dag er der tre tilbage. Kun det ene af dem laver keramik på den traditionelle facon med brænding i ovne af maurisk oprindelse.

Familiefirmaet drives af femte generation, brødrene Jesús og Jorge Jiménez, som har hjælp af yderligere to medarbejdere. De laver dekorativ indendørskeramik, men også mursten, teglsten og gulvsten. Alt er håndlavet og besidder det ufuldendtes rustikke charme. Men konkurrencen fra nye og effektive industrier er hård, specielt når det drejer sig om byggematerialer. Brødrene holder dog skindet på næsen takket være en vis eksport.

Det er ikke blot håndarbejdet, som koster penge, men deres beslutning om at holde fast ved de gamle maurerovne med lodret træk. De er langt mere uøkonomiske end moderne "vandrette" ovne med kontinuerlig fyring. Til gengæld giver den langsomme forbrænding et produkt af førsteklasses kvalitet.

Brødrene arrangerer rundvisning for grupper af turister på deres virksomhed, som ligger på adressen Camino de Lugros s/n (tlf. 652 915 859, hjemmeside: www. ceramicaarabe.com).

I Guadix ligger desuden et grottemuseum for pottemageri, som drives af en anden af de tilbageværende keramikere, Juan Gabarrón. De besøgende kan se mesteren på arbejde ved pottemagerhjulet. (Adresse: C/ San Miguel 46, tlf. 958 664 767.)

Er der noget specielt ved Guadix’ ler – udover at der er meget af det? – Det er vandtæt, ridser ikke og er helt frit for salpeter, hvad der også er vigtigt. Det er et råmateriale, som andre fabrikanter henter langvejs fra, forsikrer Jesús Jiménez.

INFO

Ankomst fra Málaga
Tag motorvejen til Granada og fortsæt ligeud i retning mod Almería/Murcia. Vælg frakørsel 292 til Guadix.
Afstand fra Málaga: 170 km.

Information
Oficina de turismo
Avda. Mariana Pineda s/n
18500 Guadix
Tel. 958 662 665
Fax: 958 665 338
E-mail: otguadix @andalucia.org

På Nettet
www. guadixymarquesado.org

Tips
- Såvel i Guadix som omegnsbyerne er der mulighed for indlogering i huleboliger. Den besøgende kan vælge mellem traditionelle boliger og moderne hulehoteller med alle bekvemmeligheder. Information og pladsbestilling på turistkontoret.

- På egnen findes to hulemuseer om dagliglivet i grotterne. I Guadix giver den labyrintiske struktur af La Cueva Museo i sig selv et godt billede af en tilværelse uden nutidens firkantede hjørner og reglementer. I det nærliggende Purullena ligger Cueva La Inmaculada, hvor et ungt par har lagt et stort arbejde i indretningen af et etnologisk museum.

- I Marquesado under Sierra Nevadas snedækkede tinder ligger 35 km. pister til langski i et næsten canadisk landskab mellem stille fyrreskove.

Tilmeld nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven

---