Foran en skærmterminal lægger programmøren sidste hånd på et nyt edb-program til en kunde i Tyskland. Han har bestilt et styresystem til supermarkeder med spanske produkter og skal have direkte adgang til det spanske varekoderegister.

I en anden blok undersøger lederen af fødevarekontrollen resultatet af en omfattende undersøgelse. Laboratoriet er konsulent for et stort slagteri i Nordspanien, som vil lancere oksekød fra Argentina. Inden de første mørbrader og entrecot’er sendes på markedet, skal det argentinske kød have et kvalitetsstempel.

På samme etage forhandler to erhvervskonsulenter betingelserne for en markedsundersøgelse med direktøren for et japansk elektronikfirma, som vil ind på det spanske marked. Han sidder i sit kontor i Tokyo og rammeaftalen diskuteres via en videokonference.
De tre personer arbejder i vidt forskellige brancher og har vidt forskellig baggrund, men har det til fælles at de hver dag kører fra deres hjem til Málagas teknologipark.

Parque Tecnológico de Andalucía (PTA) ligger i udkanten af Málaga syv kilometer fra universitetsparken og er på forbavsende kort tid blevet Málagas største arbejdsplads. Den beskæftiger 6000 mennesker og skaber det dobbelte antal indirekte arbejdspladser.

Parken styres af den selvejende institution Parque Tecnológico de Andalucía, som er underlagt Junta de Andalucías industriministerium. Den blev indviet i december 1992 af Dronning Sofia og Kong Juan Carlos og har indenfor et område på 186 hektarer, hvilket svarer til 175 fodboldbaner ved siden af hinanden, samlet 300 spanske og udenlandske IT-virksomheder med et bredt udvalg af aktiviteter under fællesnævneren højteknologi.

- Málaga er blevet et attraktivt område for spanske og udenlandske IT-virksomheder. Teknologiparken har den bedste infrastruktur og giver optimale betingelser for store og mindre virksomheder, fortæller Felipe Romera Lubias.

Han er generaldirektør for PTA i Málaga og har siden 1990 stået i spidsen for planlægningen af det store projekt. Et tidskrævende og ansvarsfuldt hverv, han kombiner med posten som formand for fællesrådet af spanske teknologiparker og en bestyrelsespost i det internationale organ for teknologiparker og forskningscentre.
Felipe Romera har flere bud på, hvorfor spanske og udenlandske IT-virksomheder satser på teknologiparken i Málaga frem for andre teknologiparker i Spanien.

- Teknologiparken har fået stor succes, fordi den henvender sig til et bredt klientel. Parken er sæde for både private og offentlige virksomheder, der enten beskæftiger sig med fabrikation af højteknologi eller videnskabelig forskning og teknologisk videreudvikling. Den er samtidig rugemaskine for nye erhvervsprojekter, hvis igangsættere behøver moderne infrastruktur og professionel rådgivning. Parken hjælper sideløbende store og mellemstore virksomheder i industriområderne med at modernisere produktionen, siger Felipe Romera.

PTA (Málaga) tilbyder spanske såvel som udenlandske virksomheder at de kan leje et kontor og rykke ind i løbet af en uge. Der er også mulighed for at købe et lokale eller en bygning, der har installationer til at sætte produktionen i gang.

- Vi forsøger hele tiden at give IT-virksomhederne den optimale støtte. Virksomhederne udgør fundamentet i et kompliceret puslespil og er med til at finansiere driften. Parken tager højde for deres behov og forbedrer hvert år infrastrukturen med nye bygninger og veje, forklarer Felipe Romera.

Grim ælling
Parque Tecnológico de Andalucía (Málaga) har 12 år efter indvielsen fået status som en af Spaniens vigtigste teknologiparker. Bygningerne skyder op som paddehatte, og parken har hvert år en tilgang på 50-75 store og mindre IT-virksomheder.

Det succesrige projekt er nu ovre de første fem års begyndervanskeligheder, der opstod fordi de store IT-virksomheder betragtede teknologiparken som den grimme ælling.

- De multinationale selskaber var usikre på, om parken ville få tilstrækkelige indtægter fra den private sektor til at overleve. Flere af dem betragtede teknologiparken som et risikabelt sted at starte og gik i venteposition, forklarer Felipe Romera.

Parken måtte i flere år holde skuden oven vande ved hjælp af ekstraordinære tilskud fra den autonome regering og et begrænset budget til forbedringer.

Bøtten vendte i slutningen af 90’erne. De multinationale selskaber opdagede, at deres mistillid var ubegrundet og der kom gang i salget af grunde til fabrikker og kontorbygninger. Parken er som det bedste bevis på fremgangen blevet sæde for anerkendte IT-virksomheder som Vitelcom (enefabrikant af mobiltelefoner til telefonselskabet Movistar), Cetecom (Centro de Tecnológia de las Comunicaciones) og Amena Retevisión Móvil.

Andre IT-virksomheder banker allerede på døren. Kædefabrikken Charanga åbner næste år hovedkontor i teknologiparken, og Isofotón (Europas største producent af solcelleenergi) indvier sin fabrik ved årsskiftet.

Balanceakt
Den stærke position er resultatet af en kompliceret planlægning af driften. PTA skal tage hensyn til de allerede eksisterende virksomheder, samtidig med at den planlægger forbedringer på kortere og længere sigt.

Den langsigtede planlægning er allerede på plads. PTA har købt 95 hektarer ved siden af den nuværende park og vil de kommende ti år forvandle ”annekset” til en forskerpark.

PTA bruger på mange måder den samme driftsmodel som teknologiparkerne i Sillecon Valley i Californien. Den sydspanske park tåler ikke sammenligning i volumen eller indtægter, men den har taget ved lære af amerikanerne, som baserer driften på en fornuftig balance mellem produktion og teknologisk forskning.

- De amerikanske teknologiparker har haft store fordele i forhold til de europæiske teknoparker. Amerikanerne har fra starten haft risikovillig kapital i ryggen, som har tilladt dem at følge med udviklingen. Parkerne er på kortere tid blevet tilpasset nye teknologiske landvindinger, og virksomhederne har haft nemmere ved at finde nicher, siger Felipe Romera.

De europæiske teknologiparker, inklusive PTA, har ikke haft de samme fordele. Parkerne er finansieret med offentlige midler og har været under tilsyn af politikere og embedsmænd.

- Den politiske kontrol af budgetterne bremser ikke udviklingen, men det gør det sværere at følge med. Parkerne påvirkes af eksterne forhold som udbud og efterspørgsel, som er svære at forudsige. Beslutningstagerne skal konstant holde øje med den teknologiske udvikling og forsøge at være på forkant med tiltag, som gør det mere rentabelt at starte en virksomhed det ene eller det andet sted, forklarer Felipe Romera.

Frugtbart
samarbejde
Parque Tecnológico de Andalucía (Málaga) kopierer andre dele af den amerikanske driftsmodel, som har forvandlet Sillecon Valley til højteknologiens hovedstad. Parken har taget flere initiativer for at sikre kvalificerede medarbejdere til nuværende og kommende IT-virksomheder. Blandt andet har der siden 1993 eksisteret et frugtbart samarbejde med universitet i Málaga.

Universitetet har opført en femetagers glasbygning midt i teknologiparken og råder desuden over en pyramideformet aula. I hovedbygningen er der foruden administrationskontorer indrettet edb-laboratorier og computerrum til de studerende. To afdelinger fungerer som fjernsynsstudie og mediecenter for kommunikationsstuderende.

- Vi slår to fluer med et smæk. De studerende tager den sidste del af deres uddannelse i teknologiparken og får de bedste betingelser for at fortsætte deres karriere på arbejdsmarkedet. Deres afgangseksamen belønnes i mange tilfælde med en ansættelseskontrakt til en god løn, og så har studierne været sliddet værd. siger Felipe Romera.

Jesper Sander Pedersen

Tilmeld nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven

---