La Semana Santa (Den hellige uge) regnes for Spaniens absolut største højtid. Sydpå, d.v.s. i Málaga-provinsen kombineres religiøsitet med andaluserens evige trang til at forlyste sig. At jeg vælger Lojas procession som emne for denne artikel skyldes, at den er så lidt kendt, men ikke desto mindre yderest interessant at overvære. Jeg supplerer min artikel med personlig erfaring, hvor undertegnede blev direkte involveret og således i stand til at berette om hvad der sker i kulisserne inden processionen starter på sin rute.



Når påsken nærmer sig, dukker minderne op om min egen deltagelse i en påskeprocession. Jeg var blevet indbudt til at være med i processionen af formanden for et af Marbellas religiøse broderskaber - en sand ære for en udlænding. Jeg fik således chancen for på nært hold at observere visse forberedelser og ritualer, der er forbundet med Spaniens største religiøse højtid.

Vi skulle møde op, kan jeg huske, i Nuestra Señora de la Encarnación-kirken ved 17-tiden iført sorte klæder samt den obligatoriske mantilla - en drøm af blonder, der skulle tjene som hovedbeklædning, fastgjort til en peineta - et uundværligt attribut, der minder om en stor kam. Kaskaden af sorte blonder, der nåede helt ned til lænden, blev holdt i fine folder ved hjælp af en broche. Dertil hvide handsker og bedekrans…

Det er klart, at min egen garderobe ikke var i stand til at leve op til betingelserne, bortset fra det sorte dress - den såkaldte “lille sorte sag”, der kan bruges til middage, fødselsdage og begravelser.
Det var en spansk veninde - medlem af broderskabet - der kærligt tog sig af mit “påske-look” og - husker jeg - havde problemer med at anbringe la peineta i mit kortklippede hår.

Nå, men tilbage til kirken, Nuestra Señora de la Encarnación fra det XVI årh., hvor Jesu moder, Maria, er hovedperson. Hun er allerede placeret på den såkaldte “trono”, der dagen i forvejen er blevet udsmykket med hundredevis af hvide nelliker. Da jeg ankommer et par timer før processionens start, er las camareras de la Virgen, jomfruens hofdamer, i fuld gang med at iføre hende en robe beregnet på denne helt specielle lejlighed. Kostbare smykker, for det meste fingerringe, hvoraf nogle sagtens kunne konkurrere med Cartiers bedste salgsvarer, skal nu tages i brug. Hofdamerne diskuterer hver en fold i jomfruens klædedragt samt hvilke smykker, der tager sig bedst ud på skulpturens fine fingre. Der er jo tale om en skulptur - det er vi enige om - men lytter man til meningsudvekslingerne blandt broderskabets medlemmer, har man på fornemmelsen at de betragter skulpturen som et levende væsen, der hellere end gerne vil optræde i al sin pragt under byens procession.

Tilbage til min egen erfaring: Jeg blev forsynet med en to meter lang stok, hvis øverste del var udformet som et kors. I slow-motion fulgte vi en rute gennem Marbellas gamle bydel for senere at nå frem til hovedgaden. På dette tidspunkt begyndte det at regne. Højhælede sko, tynde såler, iskolde fødder, min mantilla blafrede, min sorte kjole blev klam af regnens dråber… Og så så jeg mit snit til at smutte, efterlade processionen med Maria på sin trone, Nazarenerne i deres specielle påskedragter, samt det lokale musikkorps, der ledsagede processionen i de mange timer den stod på.

Konklusion: Jeg egner mig ikke som deltager i en procession, men er til gengæld altid yderst villig til som tilskuer at overvære alt hvad der foregår i provinsen. Og det er ikke småting.

Jeg kan anbefale:
• Hovedstadens fantastiske processioner, der står på i en hel uge.
• Rio Gordo - opførelse af det Gamle og Nye testamente under åben himmel.
• Puente Genil - procession af tusindvis af troende med ansigtet skjult af masker, der henviser til Biblens legender.
• Baena - berømt for sit trommeslageri (non-stop i forbindelse med påsken) og endelig
• Loja med de såkaldte “Incensarios”

Jesu lidelseshistorie og død markeres rundt omkring med processioner, iscenesættelser samt religiøse ritualer, der ofte er utrolig originale ikke mindst set fra et etnografisk synspunkt. I byen Loja ledsages processionerne af de såkaldte “Incensarios”, hvis vigtigste attribut er røgelseskarret (på spansk incensario), en forklaring på navnet på broderskabernes medlemmer.

Jeg havde hørt og læst om Los Incensarios. Var derfor spændt på in situ at samle personlige indtryk og lidt mere information om nogle påskeprocessioner, der viste sig bar præg af originalitet og var yderst kuriøse at overvære.

Det er Langfredag. Jeg skal endnu engang være guide for et par gode venner samt for manden, jeg er gift med. Fra Benalmádena, hvor vi bor, smutter vi hurtigt op på autobanen i retning Granada. Efter en times kørsel når vi frem til Loja. Klokken er ca. 12.00. Det tager lidt tid at finde en P-plads, for vi er selvfølgelig ikke de eneste, der tropper op i byen for at suge påskestemning, samt som tilskuere at overvære fredagens processioner ledsaget af førnævnte Incensarios.
Vi følger med strømmen af mennesker - indbyggere og folk fra oplandet - der alle stiler efter El Mesón de Arollo, samlingspunkt for de religiøse broderskaber.

Vi når ikke frem til broderskabernes startpunkt, for det er svært at bane sig vej igennem mylderet. Bestemmer os til at overvære processionerne fra et torv, der ligger på broderskabernes rute, hvor der holdes pause, og hvor Los Incensarios optræder med dans og sang. Der står vi så i første parket, og jeg får både lejlighed til at snakke med nogle af dem samt tage et par billeder.

Megen tid til snak er der ikke, for efter et givet signal, der gentages med korte mellemrum, starter brødrene på den mest besynderlige “dans”: Ærbødigt knæler de først for broderskabets fint udsmykkede “trono”. Der er her tale om en gigantisk båre, der tjener til transport af enten Jesus eller Jomfru Maria, rettere sagt af figurer i legemsstørrelse, der i dagens anledning er iført deres påske-dress. Der er ikke sparet på kostbart fløjl og guldbroderi.

Tre gange knæler de, hvorefter de danner en rundkreds, splitter sig påny, denne gang i to rækker, hvorefter de en efter en starter på en såkaldt saeta - lad os kalde det for en andalusisk salme sui generis, der først og fremmest priser Jesu moder.

“Dansen” - får jeg at vide - består af fire momenter: “Entrada”, “Cruce”, atter “Entrada”, “Zapatazo”, d.v.s. indledning, kryds, gentagen entre, skotrampen. Det er ret fascinerende at overvære!

Dertil vil jeg skynde mig at tilføje bærer Los Incensarios nogle kostumer, der afhængigt af tilhørsforhold inden for de tre eksisterende broderskaber varierer i farver - sort, hvid og lilla.

Langfredag, d.v.s. den dag hvor vi besøger Loja, er det de sortklædte, der er på tur. De kaldes populært for Los Incensarios de la Pesca, for efter endt procession står der udelukkende fisk på broderskabets menu.

Ens for dem alle er dog den helt ejendommelige hovedbeklædning - et usædvanlig højt pap-konus beklædt med silkestof og yderligere udsmykket med rækker af frynser, broderier og masser af perler. Set fra bagsiden konstaterer jeg at denne lidt komiske hovedbeklædning når helt ned til det sted på kroppen, der kaldes for numse.

Under “dansen” er brødrenes ansigter dybt alvorlige, og det er de også under den efterfølgende sang, hvis fire strofer har deres rødder tilbage i det XVI årh.

Jeg spidser ørerne for at opfatte tekstens indhold. Det lykkes ikke, men det gør det i øvrigt heller ikke for mig, når Melodi Grand Prix-kandidaterne afleverer deres sangnumre på scenen.

Først senere får jeg information om hvad der synges. Det bringer jeg videre, selv om jeg med sikkerhed ved, at ingen af læserne har i sinde at synge med på Det Sorte Broderskabs saeta, der lyder således:
“Incensarios de los negros
del Viernes por la mañana
hacerle un cuadro en rodillas
a la Virgen Soberana”.

Hov, jeg glemte vist at nævne røgelseskarrene. Der svinges med dem både under brødrenes optræden og under processionen, der i øvrigt står på i nogle timer. Når denne er forbi - har jeg ladet mig fortælle - holdes der auktion over karrene. Et tip jeg giver videre til samlere af kuriøse genstande.

Ekstra information om
Los Incensarios
Der findes tre broderskaber, der hver især deltager i processioner enten Skærtorsdag om aftenen eller Langfredag midt på dagen.
Los Incensarios består af en gruppe på otte, der kaldes for corria og har eksisteret siden 1765. Deres kostumer er inspireret af datidens herremode inden for velhaverkredse.

De otte brødre, der i dans og sang lovpriser Jesu moder skulle ifølge legenden rent symbolsk repræsentere de otte romerske officerer, der bad Pilatus om at frigive Jesus fra fængslet. Det nægtede han.

Officererne skulle så efter sigende have opsøgt fangen medbringende røgelseskar, som de brugte under samtalen for at understrege deres mening om Jesus’ uskyld og deres loyalitet overfor Guds søn.

Røgelseskarrene, kan jeg tænke mig, har ikke skiftet design igennem de forløbne 2000 år, men de romerske soldaters uniform, kan vi være enige om, har intet at gøre med de kostumer, Los Incensarios ifører sig i påsken.

Lidt om byen Loja
(Ca. 20.300 indb.)
Har eksisteret siden bronzealderen. Havde en storhedstid under det arabiske herredømme, og her var det også, at en vis Ibn al-Jatib så dagens lys, og ham er der selvfølgelig ingen skandinavisk læser, der har hørt om. I dag ville jeg kalde ham for kollega, for i lighed med undertegnede rejste han rundt i Andalusien og skyndte sig bagefter at nedfælde indtryk og information til glæde for datidens rejselystne personer.

Har man tid og lyst, kan man smutte op til La Alcazaba - resterne af en maurisk borg, opført i det IX årh. Postkort-udsigt! Derfra vil jeg anbefale en langsom spadseretur ned ad bakke i retning mod calle Teneria for således at suge stemning i en bydel, der har bevaret den charme, vi forbinder med de andalusiske pueblos. Automatisk når vi frem til Lojas berømte fontæne “La Fuente de los 25 caños”, nævnt i de fleste brochurer som en seværdighed, hvad den sandsynligvis også har været - engang. Er nu overladt lidt til sig selv. Trænger til en kærlig hånd, en ny make-up, der kan kamuflere den ældre dames skavanker.

Er man fortsat indstillet på at bruge tid på byens seværdigheder, bør man spørge efter “La Plaza de San Gabriel”, hvor kirken af samme navn (fra 1552) er kendt for at være delvist udsmykket af datidens geniale kunstner Diego de Siloé. Derfra er der ikke langt til “La Plaza de Joaquín Costa”, hvis huse stammer fra slutningen af det 19. årh. Opført af borgere, der havde magt over pengepungen…

Vi fortsætter i retning mod “Plaza de Arriba”, også kaldet “Plaza de la Constitución”, hvor der findes en statue af Ramón de Narvaez - en general, der så dagens lys i Loja og i øvrigt gjorde sig bemærket under Isabel II’s regeringstid. Spanske skolebørn har sandsynligvis hørt om manden. For os skandinaver er han ukendt trods sine meritter. Hvad der eventuelt kan have interesse er selvfølgelig, at man fra “Plaza de Arriba” og ned til “Plaza de Abajo” kan finde en del attraktive tapas-barer!

Vor ven foreslår frokost på La Bobadilla, medlem af kæden “Leading hotels of the World”. Et af Spaniens mest spændende hotelkomplekser. Udtænkt og opført i stil med en andalusisk landsby. Jeg kan anbefale et besøg, men vil advare om restaurationspriserne, der efterhånden er blevet ret pebrede. Vi erfarede at en ganske normal frokost til fire personer med så simple retter som gazpacho og forel med en flaske vin nåede på på ca. 150 euro. Så er læseren advaret!
Havde vi bestemt os for at spise i Loja, havde regningen på “Casa Anastasio” eller “Bar Quintana” (Plaza Joaquín Costa) været yderst acceptabel.

Det samme gælder mit næste forslag, d.v.s. Rio Frio, der ikke ligger langt fra Loja i retning mod Granada. Her findes et utal af spisesteder, der alle excellerer i forel-retter: Forel med mandler, forel med serranoskinke, forel i sherrysauce etc. Forellen svømmer i fuld fart i floden, der krydser landsbyen. Sjovt er det i øvrigt også at stå ved flodbredden og se fisken svømme videre ned ad strømmen.
Tilbage til kysten. Har endnu engang haft en herlig oplevelse.

Liliane Kemp


P.S. I april skriver jeg om landsbyen Rio Frio. Skinner solen - og det må man håbe - er det et ideelt sted at afrunde dagens påske-udflugt.

Tilmeld nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven

---