Når utøj gør livet surt
Skrevet af Solkysten
Derimod kan jeg sagtens undvære den evige kamp mod lopperne, som her i Spanien er en helårsplage.
Hunloppen, som forårsager alle problemerne, skal have et måltid bestående af blod fra en hund eller en kat for at kunne lægge sine æg. Den lægger op til to dusin æg om dagen og de falder fra dyret ned på dets omgivelser. Alle de steder, det færdes bliver ramt - kurve, møbler og tæpper - selv om man ikke kan se det. Æg bliver til larver, og larver til voksne lopper, som starter cyklusen igen.
Processens hastighed kommer an på temperaturen. Om sommeren tager det ikke mere end to uger, og om vinteren tre-fire uger, hvis man befinder sig i Spanien. I Danmark, hvor problemet kun eksisterer om sommeren, tager det et par måneder.
Det kan lade sig gøre at komme af med lopperne, men kun ved hårdt arbejde og en masse tålmodighed.
Der er kommet mange udmærkede produkter på markedet de senere år, men ikke alle dyr reagerer ens, så man skal tale med dyrlægen om, hvilket passer bedst. Man skal også være forberedt på at forsøge sig frem med flere forskellige produkter inden man finder det helt rigtige.
Det er også vigtigt at holde dyrets omgivelser fri for lopper, og her kan man finde hjælp hos apotekeren. Flisegulve er nemmere end gulvtæpper, men æggene kan sagtens overleve i fugerne. Man kan vælge mellem flere utøjsdræbere til hjemmet. De er ikke billige, men langt de fleste er temmelig effektive.
Man skal altså ikke lade sig narre af, at dagene stadig er kølige. Lopperne er der året rundt, og medmindre De gør noget alvorligt ved det, vil hunden og katten kradse sig til stor irritation for alle. Husk også, at dyret kan få orm af lopperne, og så er der endnu et problem, der skal løses.
Erny Harrison
| Tilmeld nyhedsbrev | Version til udskrift · Send til en ven |

Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Marts 2004
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Marts 2004

