”I mange år har jeg spist sukkerfrit, puttet sødetabletter i kaffe og te, tygget sukkerfrit tyggegummi, spist sukkerfri mints og halspastiller og drukket light læskedrikke for at være så sund som mulig,” sagde en herre i klinikken.

Der er naturligvis gode grunde til at spare på sukkeret. Dengang raffineret hvidt sukker hørte til sjældenhederne kaldtes det hvidt guld, men i dag er tilnavnet ”den hvide gift” mere almindeligt. Danskerne er så glade for sukker at de i gennemsnit spiser en halv kop dagligt. Det bliver til et årsforbrug på 40-45 kg. fordelt på drikke, slik og fødevarer.

I et forsøg på at spare på sukker- og kalorieindtaget er mange helsebevidste mennesker gået over til sødemidler. Disse kan deles op i to grupper. Den første er kunstige sødemidler, der rent kemisk ikke ligner sukker. De hyppigste er saccharin, aspartam, acesulfamkalium og cyclamat. Fælles for disse stoffer er at de søder mange gange stærkere end almindeligt sukker, men ikke indeholder kalorier. De virker ved at påvirke tungens smagsløg, som får hjernen til at genkende oplevelsen af noget sødt. Mange oplever dog at der følger en metallisk bismag med det søde.

Meget har været sagt og skrevet om denne gruppe sødemidler.
Aspartam (også kaldet Nutrasweet) er det mest udskældte. Det søder 200 gange mere end sukker, men er blevet beskyldt for alt fra allergier til cancerfremkaldende virkninger. En undersøgelse har desuden vist at kalorielette læskedrikke med aspartam (f.eks. cola light) ligefrem stimulerede appetitten. Personer med den medfødte stofskiftesygdom Føllings syge kan få alvorlige neurologiske skader.

Cyclamat søder kun 30 gange mere end sukker. Dette stof har været forbudt i 60’erne, men er nu taget ind igen fortrinsvis som sødetabletter til kaffe og the. Det bruges også i is, drikkevarer, desserter, slik, tyggegummi, slankemidler og sukkerlet syltetøj.

Acesulfamkalium søder 150 gange mere end sukker. Det bruges meget i slik, is, tyggegummi, pastiller og kalorielet syltetøj.

Saccharin søder 600-700 gange mere end sukker og findes ofte i læskedrikke. Det har en bitter metallisk eftersmag, hvorfor det ofte kombineres med cyclamat og aspartam.

Da ovennævnte sødemidler ikke indeholder kalorier, kan de bruges i en kostomlægningsperiode hvor man søger at nedtrappe sit sukkerforbrug. Som varigt alternativ skal man være på vagt. Jo mere kemi vi putter i kroppen, jo mere arbejde giver vi vort største rensningsanlæg: leveren. Kroppen sættes på et stort arbejde med at omdanne og udskille de kunstige kemiske forbindelser.

”Sukkerfrit” sukker
Den anden hovedgruppe af sødemidler er sukker-alkoholer, der kemisk er beslægtede med sukker og derfor omdannes til sukker i kroppen.

På den måde bliver vi snydt. Kroppen får alligevel tilført sukker, selvom der står ”sukkerfri” på produktet. Desuden skal diabetikere passe på disse sødestoffer.

Gruppen omfatter produkterne sorbitol, xylitol, mannitol, isomalt, lactitol og maltitol.

Disse indeholder næsten lige så mange kalorier som almindeligt sukker, og der er en nærliggende risiko for at man får endnu flere kalorier ind med kosten, da det er nødvendigt med større mængder for at give den samme søde smag som almindeligt sukker.

Sukker-alkoholerne anvendes ofte i tyggegummi, mints og halspastiller - eventuelt sammen med aspartam og cyclamat. Der opnås en intens sød smag, der virker hurtigere og skarpere end almindeligt tyggegummi med sukker. Fordelen er at sukker-alkoholerne er mindre skadelige for tænderne, idet dannelse af caries undgås.

Tyggegummi-narkoman
På dette punkt i mine forklaringer røg det ud af patienten: ”Jeg forbruger to, tre pakker tyggegummi dagligt, dels for at rense tænderne efter et måltid, dels for at have en frisk ånde. Jeg troede, det var så godt!”

Der er stor forskel på kvaliteten af tyggegummi. Tandlæger har komponeret tyggegummi med færrest mulige af de skadelige stoffer, og det kan være et alternativ hvor tandbørstning ikke lader sig gøre efter et måltid. Men for meget sukkerfrit tyggegummi kan give problemer med maven.

Vi kiggede nærmere på deklarationen på den pakke sukkerfrit tand- og mundpleje-tyggegummi, han havde i lommen. Den viste sig at indeholde begge grupper af ovennævnte sødemidler:

1) Sorbitol, mannitol, xylitol, gummi arabicum med antioxidant E 321, stabilisator E 422, aromastoffer, emulgerende stoffer E 322.
2) Acesulfamkalium, aspartam, stabilisator E427a.

Dernæst stod der: ”Overdreven brug kan virke afførende”.
Herren blev noget forskrækket over alle disse sødestoffer, hvis tilstedeværelse han ikke havde tænkt over. Det var nærmest blevet en vane at have noget i munden, og da hans job var præget af kontakt med mange nye mennesker, lagde han vægt på at have en frisk ånde og velpassede tænder.

Han havde registreret at maven var noget ”løs” i det, men havde tilskrevet det stress og uregelmæssige spisevaner.

Ud over al kemien medfører daglig tygning af to, tre pakker en konstant stimulering af mavesafterne. Fordøjelsessystemet bliver snydt, da der ingen mad kommer, men kun kemikalier. Hvad bruges det spyt til, som havner i mavesækken? Da patienten blev klar over at det kunne være årsag til hans løse mave, gik han med til en nedtrapning. Han valgte at børste tænderne hyppigere, og vendte i sin nedtrapningsperiode tilbage til sin vane fra de unge dage: tygning af lakridsrod.

På nedtrapning
Selvom herren havde søgt at undgå sukkeret, viste det sig, han alligevel fik store mængder over sødemidlerne. Han var blevet en ufrivillig sukker-narkoman! For at undgå sukker-abstinenser (der kan være lige så voldsomme og ubehagelige som ved alkohol og andre rusmidler) kom han på en langsom afvænning. Antallet af sødetabletter i kaffe og te blev sat ned, og af og til sødede han med honning. Da han ikke havde problemer med vægten, valgte vi at holde hans blodsukker oppe med frugt og honning. I stedet for de meget søde drikke gik han over til vand.

I klientens omlægningsperiode blev vi enige om at anvende de naturlige sødemidler fra birkeudtræk og stevia-urten, indtil indtaget af de tre uundværlige kostgrupper proteiner, fedtstoffer og sukkerstoffer var blevet afbalanceret.

Udtræk fra birkebark, stevia-urt og også majskolber indeholder sødende substanser, der ikke stresser bugspytkirtlens insulinproduktion som almindeligt sukker. (Rent kemisk består dette udtræk af fem kulstofatomer, hvorimod almindeligt sukker har seks kulstofatomer.) Udover at undgå at overbelaste bugspykirtlen, var det vigtigt at få hans lever til at fungere godt i denne afgiftnings- og omstillingsperiode. Her spiller specielt et af sukkerstoffernes omdannelsesprodukter, glukuronsyre, en væsentlig rolle i en lang række afgiftningsprocesser, der fortrinsvis sker i leveren.

Stevia-blade søder op til 30 gange så meget som sukker. De sydamerikanske indianerne har i tusinder af år brugt denne urt, og dens udtræk er også populært i Japan og Korea, hvor kunstige sødemidler som aspartam ikke tillades. Grunden til at stevia-urten og birkebark-udtrækket ikke er mere udbredt hos os er dels den billige fremstillingspris af roesukker, dels den vigtige industri der er vokset op om de kunstige sødemidler.

Er overalt
Da klienten nu var blevet opmærksom på de allestedsværende sødemidler, kom han næste gang og havde til sin skræk opdaget, at selv hans tandpasta indeholdt saccharin og sorbitol. ”De er da også alle steder!” udbrød han – og det måtte jeg give ham ret i. Ved en gennemgang havde han fundet kunstige sødemidler i sin juice, slik, is, kager, kalorielette marmelader og syltetøj, yoghurt, færdiglavede desserter, ketchup, sennep, færdiglavede dressinger og sågar mayonnaise.

Vores gane er helt fra lille vænnet til, at tingene skal smage sødt – ligesom modermælken. Hvem kunne forestille sig en bitter tandpasta, en syrlig ketchup eller en læskedrik uden sød smag?

Artiklen er skrevet i samarbejde med Inger Marie Haut, MS Nutrition. Interesserede kan læse mere om sukkeromsætning til energi og behov for ilt til forbrændingen i ”Ilt – en betingelse for kroppens sundhed” (side 23) af I.M. Haut. Bogen findes på biblioteket hos de skandinaviske foreninger.

Tilmeld nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven

---