C-vitamin kan måske forebygge hjerte-kar-sygdom og diabetes
Skrevet af Solkysten
Ifølge en ny undersøgelse, som er udført af forskere fra University of California i Berkeley og offentliggjort i april-nummeret af the Journal of the American College of Nutrition, har C-vitamin en reducerende effekt på C-reaktivt protein (CRP), et naturligt forekommende stof der udløser inflammation. Ved at hæmme dette protein og dermed de inflammationsprocesser, det er ansvarligt for, er det ifølge forskerne muligt at mindske risikoen for sygdom.
I alt 160 raske mennesker medvirkede i undersøgelsen, som var dobbelt-blind og placebo-kontrolleret. Alle deltagere var rygere eller folk, der dagligt blev udsat for passiv rygning. Forskerne inddelte forsøgspersonerne i tre grupper, som hver dag i to måneder fik enten 515 mg C-vitamin, en kombination af C-vitamin, E-vitamin og alfa-liponsyre, eller identiske piller med uvirksomt snydestof (placebo). Hverken forskere eller forsøgspersoner vidste, hvem som fik hvad. Dette blev først afsløret, da undersøgelsen var afsluttet.
Blodindholdet af C-reaktivt protein blev målt før og efter undersøgelsen, og forskerne kunne hos dem, der havde fået tilskud af C-vitamin alene, måle en signifikant CRP-sænkning på 24 procent, hvorimod CRP-niveauet blot var reduceret med 4,7 procent i de to andre grupper.
CRP anses for at være en yderst vigtig markør for inflammation. Adskillige videnskabelige undersøgelser peger tilmed på, at forekomsten af dette protein i blodet kan være en endnu mere præcis målestok for risikoen for hjerte-kar-sygdomme end for eksempel forekomsten af kolesterol.
På baggrund af ovennævnte undersøgelse har forskerne allerede fået tildelt midler til endnu en videnskabelig undersøgelse for at bekræfte C-vitamins reducerende indvirkning på C-reaktivt protein.
Når kroppen har brug for ekstra C
Alle pattedyr – på nær mennesker, gorillaer, marsvin og en bestemt slags flagermus – danner selv C-vitamin i kroppen. Vi må derfor have det tilført udefra, enten fra kosten eller som tilskud i tabletform. Der findes mange situationer, hvor kroppen behøver ekstra C-vitamin for at beskytte sig. Det gælder blandt andet ved:
• oxidativ stress (når der pludselig dannes så mange frie radikaler, at kroppens antioxidantforsvar ikke kan følge med)
• forbrændinger
• læsioner
• alvorlige betændelsestilstande
En almindelig dansk gennemsnitskost indeholder typisk 40-60 mg C-vitamin, men det rækker ikke langt i de situationer, hvor kroppen har akut behov for vitaminet i højere doser.
Bio-C-Vitamin er et højt-doseret C-vitamin-præparat, som indeholder 750 mg syreneutral ascorbinsyre (i form af calciumascorbat), som er skånsom mod maven.
| Tilmeld nyhedsbrev | Version til udskrift · Send til en ven |

Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Juni 2004
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Juni 2004

