
Grænseløs hjælp
Skrevet af Solkysten
Udstyret består af 10 hopitalsenge, 10 sengeborde,10 madrasser, sengetøj og puder, der stammer fra et hospice i Sverige, som Christina og Per var med til at starte i byen Valdstena. Parret fik i fjor besked om, at det svenske hospice skulle lukke på grund af uoverensstemmelser med sundhedsmyndighederne. Christine Morris henvendte sig til direktøren for det svenske hospice og fandt ud af, at en del udstyr kunne overtages vederlagsfrit.
Ægteparret kontaktede flyttefirmaet ScanTransport, hvis indehaver Flemming Mortensen tilbød at hente udstyret i Sverige.
Flyttevognen ankom sidst i februar og blev modtaget af Cudecas grundlægger Joan Hunt, læge Marissa Martín og oversygplejerske Susan Hanam. De tre repræsentanter kunne med glæde se udstyret blive pakket ud og det hele er nu taget i brug. Med i flyttelæsset var også et lille vægtæppe og sengetøj, som nonnerne på St. Birgitta klosteret i Valdstena har fremstillet til Cudeca.
- Det er vidunderligt at modtage den slags støtte fra private mennesker. Patienterne får det bedre ved at sove godt om natten, og vægtæppet bliver en af vores flotteste dekorationer, siger Joan Hunt.
Christine Morris kunne ikke selv deltage i modtagelseskomiteen. Hun var på det tidspunkt i Sverige, hvor hun fejrede ankomsten med et glas champagne på sit hotelværelse.
- Udstyret hjælper Cudeca med at drive deres hospice. Initiativet får forhåbentlig andre mennesker til at støtte cancerforeningen, som fortjener et klap på skulderen for deres indsats, siger Christine Morris.
| Tilmeld nyhedsbrev | Version til udskrift · Send til en ven |

Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - April 2004
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - April 2004

