Lad mig starte med at berette, at Acinipo har “museums-status”, selv om det i dette tilfælde drejer sig om et museum under åben himmel. A propos museum fristes jeg til at bringe læseren ordets etymologi: stammer fra det græske “moseion”, der betyder “musernes tempel”, d.v.s. de græske gudinders tempel for kunst og videnskab.

I århundreder har Acinipo sovet en tornerosesøvn, der stille blev brudt for nogle årtier siden, da arkæologer gik i gang med udgravninger, og af en eller anden årsag - sandsynligvis mangel på økonomiske ressourcer - gik arbejdet i stå. Stedet har været åbent for besøg i mange år, men udover det imponerende amfiteater, var der faktisk ikke andet, der kunne gøre indtryk.

M-e-n, nu skal der endelig gøres noget ved sagen. La Junta de Andalucía (lokalregeringen) samt Rondas Ayuntamiento er blevet enige om en fælles investering på en million euro, der i de kommende tre år skal bruges til restaureringsarbejde, arkæologisk research, udgravning af de romerske termer, genvinding af byens stræder, genopbygning af muren, der i sin tid omringede byen, som det jo var skik dengang, d.v.s. for 2.100 år siden. Jo, jo Acinipo blev grundlagt før vor tidsregning - ca. 100 år før Kr. og har således en dåbsattest, der er ældre end Rondas, hvad jo også er grunden til at Acinipo også er kendt under navnet Ronda la Vieja.

Hvordan når man frem?
Man skal stile efter Ronda, hvorefter man så skal følge A-473 i retning mod Sevilla. ca 12 km. fra Ronda skal man dreje til højre, hvor der på et skilt læses Acinipo og Setenil.

Man kører nu igennem en højslette, en meseta og har fornøjelsen af at nyde Sierra Morenas forbjerge på den ene side og La Serrania de Ronda på den anden. Knap ti min. senere når man frem til en vejgaffel, hvor et nyt skilt hjælper os frem til målet. Vejen ender blindt.

Man parkerer og skal så ind på det område, der engang har været en ikke ubetydelig romersk bosætning, der i det V årh. blev lagt i ruiner af vandalerne, der - som vi husker fra historietimerne - var nogle skrappe fyre med særdeles udviklet ødelæggelsestrang.

Området er afspærret, og en dørvogter forlanger ens recidencia- eller pasnummer, så husk at medbringe et af disse dokumenter.

Starter man fra kysten kan man vælge to ruter: Til San Pedro-Ronda o.s.v. eller Alhaurín, Coin, El Burgo (d.v.s. “bagsiden” af Sierra de las Nieves), Ronda og så stile efter Sevilla. Denne rute tager længere tid, og efter El Burgo skal man være forberedt på en del sving. Vejen fejler ikke noget, og kører man fornuftigt når man da også frem til den nordlige udkant af Ronda - og dertil må jeg tilføje - har haft enestående oplevelser hvad landskab og natur angår.

Er man indstillet på at vælge sidstnævnte forslag og tillige gør det i første halvdel af februar måned har man en ekstra oplevelse til gode - blomstrende mandeltræer på en del af ruten.

Et par ord om mandeltræet
Ifølge en græsk legende blev den smukke Phyllus af guderne forvandlet til et mandeltræ, da disse erfarede hvor trist og deprimeret hun blev, da hendes elskede Demophoon besluttede sig til at bryde forholdet. Der gik dog ikke lang tid før han fortrød det… Bestemte sig at vende tilbage til sin kæreste, men ak! Det viste sig at være for sent, for pigen var der ikke, forvandlet - som allerede nævnt - til et træ, der oven i købet havde mistet bladene. Tilbage var kun stammen, og mærkeligt nok var denne stamme en tro kopi af Phyllus’ yndefulde skikkelse. Hvad gør man i sådan en situation? For Demohoons vedkommende var der ingen tvivl. Han omfavnede stammen, og oh - mirakel! Fra hver en gren blomstrede der pludseligt hundredevis af hvide blomster frem. Intet at tage fejl af - kærligheden havde sejret.

Nu, hvor jeg skriver om mandeltræer, vil jeg benytte lejligheden til at fortælle, at mandeltræet var ukendt i Spanien indtil for 2.000 år siden. Blev bragt til den Iberiske Halvø af datidens handelsrejsende, der fra Syrien og Palæstina, hvor træet havde eksisteret i tusinder af år, nåede frem til denne del af Europa, hvor det viste sig at mandeltræet trivedes perfekt.

P.t. er Spanien et af verdens største mandelproducerende lande (i konkurrence med Italien, Portugal, Frankrig og Marokko). Landet har ifølge min information specialiseret sig i den såkaldte søde mandel, der ikke alene bruges som bestanddel i en “turron”, men som også er en vigtig ingrediens i medicinalindustrien, samt indenfor den branche, der hedder “estetik og foryngelse” (med privatklinikker i Schweiz og Tyskland), hvor mandelolien skulle være en del af foryngelses-behandlingen.

Nå, men dette var et lille sidespring fra hovedemnet, der i dag hedder:

Acinipo alias Ronda la Vieja
Blev grundlagt under fønikerne, men havde sin blomstringstid under Det Romerske Rige.

Både Plinius og Ptolomeus nævner den i deres skrifter. Sæt fantasien i sving og prøv at forestille Dem en by med 15.000 indbyggere og med alt hvad der hører til en by af denne størrelse. Arkæologiske udgravninger har røbet eksistensen af smukke offentlige bygninger, gader og torve var udsmykket med statuer, byen havde sin egen begravelsesplads og havde af den romerske kejser fået bevilling til at slå sin egen mønt med relief af en vinklase og et kornaks - ting som bekræfter, at byen hovedsageligt har levet af landbruget.

Vi skriver nu år 429. Vandalerne er nået så langt sydpå som til Andalusien. Acinipo er en af de byer, der ikke blev skånet, men faktisk udslettet. Det, som vandalerne ikke fik ødelagt, blev af kommende generationer - ja næsten helt op til vore dage - destrueret eller slæbt væk. En del omkringliggende landsbyer, og ikke mindst Ronda, har lige siden tidernes morgen hentet fine granitblokke, teglsten, søjler og hvad der ellers var brugbart til byggeriet, netop fra Acinipo.

Tilbage har vi i dag resterne af et amfiteater med den høje mur bag scenen, hvor de tre åbninger svarede til de tre indgangsporte. Muren er bygget af store granitsten. De mange trin, som er bygget op ad skrænten, er beregnet på tilskuerne. Har lidt under erosionen, men alligevel kan man fornemme en inddeling af pladserne i tre zoner - den nederste, den midterste og den øverste med hver sin udgang.
Amfiteateret er placeret på toppen af en høj (980 m.o.h.), hvorfra vi har den skønneste panoramaudsigt, man kan tænke sig.

Er man et par stykker, er det ganske sjovt at foretage et eksperiment med akustikken. Det kræver en partner, der er villig til at optræde på scenen, hvorefter man selv som tilskuer er i stand til at bedømme lydens kvalitet.

Blot fem km. skiller os fra Setenil, og alt efter lyst og stemning kan man enten tage dertil eller tilbage til Ronda. Der findes begge steder et godt udbud af spisesteder…

Indtil fornylig var der åbent for besøg fra kl. 8.00 til 14.00 og fra 16.00 til 19.00, undtagen mandag og tirsdag, hvor området kun kan besøges om morgenen. Husk det, for det er synd at køre forgæves.

Liliane Kemp

Tilmeld nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven

---