I en af Granada-provinsens mindste landsbyer træffer man den ældste europæer. Hans hovedskal er 1,3 mio. år gammel og står i en glasmontre på det nyindviede palæontologiske museum i Orce.

Sådan lyder den mest spændende indledning på denne artikel. Desværre er det i videnskabens interesse nødvendigt at tilføje med det samme at de fleste eksperter sætter spørgsmålstegn ved Orce-mandens autenticitet. Han har været genstand for voldsom polemik siden professor José Gibert fandt ham i 1982 i det nærliggende Venta Micena.

Efter den første sensation meldte tvivlen sig da kraniet blev renset for gamle kalkaflejringer, og en kam kom til syne oven på det. I dag er de fleste eksperter enige om at kraniet har siddet på en forhistorisk dværghest. Undtagelsen er José Gibert som fra Palæontologisk Institut i Sabadell (Katalonien) fører en indædt kamp for at blive anerkendt som opdageren af arten homos ældste repræsentant i Europa.

Junta de Andalucía gjorde sikkert klogt i at stille tilladelserne til nye udgravninger i bero i perioden 1984-98 hvor fejden rasede på sit højeste, og tonen var blevet lovlig personlig. Tiden arbejdede ikke til fordel for Giberts teori. Da arbejdet blev genoptaget i 1999, fik han ikke lov til at arbejde videre på egen hånd. De nye udgravninger ledes af doktorerne Isidro Toro og Jordi Agustí.

Fra Complutense-universitetet i Madrid lyder der til gengæld forsonende ord fra en af Orce-mandens mest kvalificerede kritikere, professor Juan Luis Arsuaga.

Arsuaga blev verdensberømt som leder af udgravningerne i Atapuerca nær Burgos, hvor man bl.a. fandt resterne af et fortidsmenneske som levede for 800.000 år siden. Atapuerca-manden (i fagsproget døbt som homo antecessor) nyder indtil videre officiel anerkendelse som Europas ældste indbygger.

- Men det er jo ikke en rekord vi skal bevare for enhver pris. Der vil uden tvivl dukke endnu ældre fossiler op, og Orce er et af de steder hvor det er muligt at finde dem, siger Arsuaga til Solkystens medarbejder.

Ældste boplads
Striden om Orce-mandens autenticitet har i nogen grad tilsløret for offentligheden at fundene på egnen er sensationelle nok uden ham.
Ingen tvivler længere på at Orce er Europas ældste menneskelige boplads. Beviset er 1000 flintredskaber som må være forarbejdet for 1,3 mio. år siden af en af nutidsmenneskets fjerne slægtninge, formodentlig palæontologernes homo ergaster.

Homo ergaster betød et stort spring frem i udviklingens historie, selvom han med nutidsmenneskets øjne stadig var en blanding af abe og menneske. Fra fund andre steder i verden kan vi danne os et godt billede af ergaster. Kroppen var pænt proportioneret efter vores begreber, men hovedet var ikke fulgt med den øvrige udvikling.

Ergaster havde et hjernevolumen på 800 kubikcentimeter, godt det halve af vores egen art homo sapiens. Trods sit noget fladpandede ydre var ergaster opvakt nok til at gøre et stort teknologisk fremskridt, da han på et tidspunkt gav sig til at forarbejde symmetriske flintredskaber efter den såkaldte achelense-metode. Den kræver en betydelig teknisk dygtighed og - fremfor alt - en abstrakt forestillingsevne, som gør det muligt for arbejderen at se det færdige resultat for sig.

Så langt var Orces beboere dog endnu ikke nået i deres udvikling. De forarbejdede redskaberne med den mest primitive metode (olduvayense-teknikken) som simpelthen går ud på at slå flækker med skarp kant af en flintekerne. Bagefter gjorde Orce-menneskene intet forsøg på at forarbejde flækkerne yderligere. Af den grund skal man dog ikke forledes til at tro at metoden er helt ukompliceret. Læsere som er i tvivl kan selv gøre forsøget. Det må tjene til advarsel at mange erfarne arkæologer har slået fingrene slemt, for kernen skal rammes på den helt rigtige måde for at producere brugbare flinteknive.

Endnu i dag er det muligt at se hvad flækkerne har været brugt til.
- Under elektronmikroskop kan vi se at de har været i kontakt med kød, sener og hud. Hvert materiale efterlader et typisk skærespor. Flækkerne har også været i kontakt med urter og træ. Især det sidste gør os nysgerrige, fortæller Isidro Toro.

Videnskabsmændene kan kun gisne. Måske har Orce-manden forarbejdet primitive træbrædder med riller, der tjente som en art høstredskab, eller han har forarbejdet lanser. Begge dele synes at ligge på grænsen for hans begrænsede hjernekapacitet.
Isidro Toro afviser at Orce-manden kendte til ild eller var i stand til at lægge strategi for jagt på andre dyr. Hans vigtigste føde var ådsler, og tilmed var han en af de ådselsædere som kom sidst til fadet efter at gribbe og frygtindgydende urtidshyæner på størrelse med små ponyer havde taget for sig af retterne.

Det var kun knoglerne som lå tilbage til Orces ergaster – og det var hans held. Han lærte at bryde knoglerne og suge marven ud. Derved kom hans ernæring til at bestå af næsten ren protein, der gav hans race et udviklingsmæssigt forspring frem for andre skabninger.
I løbet af i år vil laboratoriearbejdet måske bringe forskningen et vigtigt skridt videre på dette område. I fjor hentede palæontologerne et næsten komplet skelet af en mammut op af en aflejring. Skelettet manglede det ene forben, og arbejdsteorien lyder at Orce-menneskene har brugt flækkerne, som blev fundet i nærheden, til at skære benet af mammuttens ådsel.

- Der kom ikke mad på bordet hver dag og et mammutben har tjent som transportabelt forrådskammer. Inden i sin naturlige emballage har knoglemarven kunnet holde sig frisk i flere dage, fortæller Isidro Toro.

Dværgheste og
sabeltigre
Landskabet om Orce besidder en barsk og vild skønhed som gør det nemt at tage fantasien til hjælp.

Den øde slette befolkes uden vanskelighed med omstrejfende bisonhjorde og majestætiske mammutter, yndefulde dværgheste og kæmpestore kronhjorte, som vagtsomt spejder horisonten rundt, parat til at flygte for de morderiske hyæner og den endnu mere skrækindjagende sabeltiger, urtidens største dræber.
Dyrenes eksistens er alle veldokumenteret i museets rige samling af fossiler, som gør det muligt at rekonstruere fortidsdyrene i alle detaljer.

Men billedet er ufuldstændigt, for dengang var landskabet helt anderledes end vi møder det i dag.

I fem mio. år var halvdelen af den nuværende Granada-provins dækket af en kæmpesø, eller snarere lagune, for vandstanden var ikke meget over en meter. For kun 20.000 år siden skiftede egnen fuldstændig karakter under en mini-istid. Middelhavets vandstand faldt drastisk og søen blev afdrænet gennem flodernes naturlige afløb.

Det var et held for palæotonloger og arkæologer. De gamle skrænter om søen ligger urørt med alle deres rige aflejringer, for i geologiens kalender er 20.000 år et enkelt blad.

Urtidens ergaster har fulgt dyrene på deres vandring om den store sø. Forskerne forestiller sig at på højtliggende punkter har stammens medlemmer holdt udkig efter cirklende gribbe, der røbede tilstedeværelsen af et lækkert kadaver.

Stammen savnede en fast bopæl, og det er med til at gøre jagten på menneskelige fossiler til et lotterispil.

- Hvis vi en dag finder noget, er det næsten med sikkerhed en tand eller en kæbestump. Det er de materialer som nemmest bevares fordi de ikke rummer noget med næringsværdi for andre dyr. Det kræver held at finde et helt skelet, advarer Isidro Toro Moyano.

I juli og august genoptages udgravningerne, som beskæftiger 70 personer i områdets tre aflejringer (Venta Micena, Barranco León og Fuente Nueva III).

Resten af året bruges til at undersøge fundene på laboratoriet i Orce og katalogisere dem.

Mange af sommerens medarbejdere er studerende som bruger ferien til at få praktisk erfaring. Aflejringerne bliver bogstavelig talt afdækket med pensel, og da de alle har en størrelse på tre km. i længden, 100 meter i bredden samt 1-3 meter i dybden, er der arbejde til mange generationer.

Desuden er de tre aflejringer kun et lille udsnit af den gamle søbred, hvis omkreds var flere hundrede km.

Turist i fortiden
Med åbningen af det nye museum har Junta de Andalucía imødekommet et ønske hos Orce, der vil kæmpe sig ud af en typisk landzone-krise ved hjælp af en kulturel turisme, baseret på fortidens rige arv.

De første fund i Orces aflejringer blev for nogle år siden hentet hjem fra Katalonien, hvor de var endt som resultat af José Giberts pionerarbejde. Derefter har Junta'en været nødt til at fortolke sin egen lovgivning på en meget smidig måde for at undgå at fundene i stedet endte på museum i provinshovedstaden Granada.

De opbevares nu på findestedet i Orce som også er blevet center for laboratorie-arbejdet. Det sikrer en vekselvirkning mellem forskere og museumsfolk som gør det nyindrettede museum i Palacio de los Segura (en gammel adelsbolig) meget levende og højaktuel.

I omegnen er de tre aflejringer afmærket så turisterne kan finde dem. Junta'en går i årets løb i gang med at indrette besøgscentre, hvor der informeres om arbejdet på stedet. Desuden bliver der åbnet gangruter på arealerne.

Internationalt har Orce-fundene aflivet en af 1990’ernes udbredte teorier som gik ud på at menneskearten kun havde en kortvarig historie på det europæiske kontinent. Det indrømmer to af teoriens ophavsmænd, Roebroks og Kolfschoten.

Men der er stadig enorme laguner i historien.
Fundene i Orce ligger omgivet af en halv mio. års tavshed til begge sider. Atapuerca-menneskene er ”kun” 800.000 år gamle, og i den anden yderlighed er menneskefundene i Dmanisi, Georgien - på grænsen mellem Asien og Europa – 1,8 mio. år gamle.
Men nu ved forskere i hele Europa hvad de skal lede efter i de kommende år.

pod.

Ankomst fra Guadix
Tag motorvej A-92-N i retning mod Murcia. (Undgå forveksling med A-92 til Almería.) Vælg frakørsel 356 og kør i retning mod Huéscar ad A-330. Ved km. 16 vises af til Orce.
Afstand fra Guadix: 85 km.

Tips
- Arkæologi-interesserede bør lægge vejen forbi nabobyen Galera få km. borte. Her har Junta´en indrettet et besøgscenter ved bronzealder-bopladsen i El Castellón Alto, hvor der bl.a. er fundet en 3000-årig mumie.
- Orce-egnen er fra gammel tid berømt for sit lammekød. En opgørelse i 1752 viste at Orces hyrder holdt styr på 56.540 får og geder. "Cordero segureño" er en særlig fårerace, som kendes på et ekstra ribben. Kødet er fedtholdigt uden at være trannet og har en god, stærk smag.

Tilmeld nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven

---