Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
Forebyg Alzheimer med vitaminer
Skrevet af Solkysten
Godt nyt til alle, der vil beskytte sig mod den frygtede Alzheimers-syge. Ifølge den nyeste forskning behøver man blot at tage en kombination af vitamin C og vitamin E for at mindske sin risiko. Sygdommen, som er en gradvis nedbrydning af raske hjerneceller, ødelægger systematisk patientens åndsevner, men vitaminerne har tilsyneladende en forebyggende virkning, skriver amerikanske forskere i januar-nummeret af det videnskabelige tidsskrift, Archives of Neurology.

En undersøgelse, som forskerne udførte på 4.740 mænd og kvinder i alderen 65 år og opefter, viste, at de personer, som dagligt tog tilskud af vitamin C og E, var omtrent 60 procent mindre tilbøjelige til at udvikle Alzheimers-syge, sammenlignet med de jævnaldrende, som ikke tog denne kombination. Vitamin-duoen giver nogenlunde den samme beskyttende effekt, som man kan opnå ved at anvende såkaldte NSAID-lægemidler (f.eks. aspirin og ibuprofen, hvor det hidtil er lykkedes at præstere en beskyttelse på 50-60 procent.

Bekæmper frie
radikaler

Både vitamin C og vitamin E er såkaldte antioxidanter, der beskytter celler mod ødelæggende frie radikaler, der dannes i kroppen i forbindelse med blandt andet aldring og sygdom. Forskningen har påvist, at der i forbindelse med Alzheimers-syge opstår en tilstand, der hedder oxidativ stress, hvor kroppens antioxidant-forsvar bogstaveligt talt bliver overmandet af en voldsom stigning i mængden af frie radikaler. Det er efter alt at dømme her, vitaminer som C og E kommer ind i billedet som det beskyttende led.

Den amerikanske undersøgelse viste, at der skal indtages omtrent 250 mg vitamin E og 500 mg vitamin C for at opnå den optimale beskyttelse. De nuværende anbefalinger for de to vitaminer ligger på henholdsvis 60 mg (vitamin C) og 10 mg (vitamin E).

Kosten ikke nok
Den amerikanske Alzheimers-undersøgelse støtter andre undersøgelser i, at de vitaminer, en almindelig kost tilfører, ikke nødvendigvis er nok til at yde tilstrækkelig beskyttelse mod aldersrelaterede sygdomme. De doser, som viser gavnlig effekt, er ofte langt større end dem, et menneske kan indtage via almindelig kost. Et stigende antal eksperter mener da også, at det ligefrem er tilrådeligt, at ældre mennesker supplerer med kosttilskud.

Der skal yderligere forskning til, før man kan sige endegyldigt, at kombinationen af vitamin C og vitamin E er den bedste strategi mod Alzheimers-syge, men i modsætning til NSAID-lægemidler, som mange læger anbefaler på nuværende tidspunkt, har vitaminerne en lang række vigtige funktioner i kroppen og er i øvrigt naturligt forekommende i organismen.
n Bjørn Falck Madsen
Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - April 2004

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga