Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
Aprilsvejr – tag dig i agt for infektioner
Skrevet af Solkysten
Efter en vinter med lange mørke gråvejrsperioder lokker solen os igen ud for at nyde dens dejlige stråler, og vi begynder at smide vintertøjet. Ofte tager vi os ikke i agt for den kolde vind, der kommer smygende eller er ikke opmærksomme på kulden, der stadig kan være ganske hård på skyggefulde steder. Denne vekselvirkning mellem varme og kulde kan mange gange være udløsende faktor for forskellige former for infektioner, som jeg synes kan være hårdnakkede af få bugt med på denne årstid.

Bihulebetændelse
En bihulebetændelse kommer oftest efter en forkølelse, og kan optræde i en eller flere bihuler. Bihulerne har fire hulrum som sidder rundt om næsen. Ved en forkølelse svulmer slimhinderne op således, at bihulerne får svært ved at have fri luftpassage og - som min gamle sygeplejelærer altid sagde ”retention giver infektion”. De almindeligste symptomer er smerter i panden, i tindingerne og bag øjnene ofte strålende ud over kindbenene. Smerterne forværres, når du går eller bøjer dig fremover. Der kan være feber.

Som hjælp til selvhjælp har jeg gode erfaringer med Prosan næsespray med propolis. Propolis virker som naturlig antibiotika, og har øjeblikkelig lindrende virkning. Endvidere bruger jeg polysan G, der er et tysk homeopatisk middel til indgnidning. Der bruges 10 dråber 3 x daglig, der indgnides over de angrebne områder. Også her er der øjeblikkelig lindring. Der er den fordel ved polysan G, at det også hjælper, hvis der en allergi indblandet i bihulerne. Er man allergisk, kan det somme tider være svært at skelne om besvær med bihulerne er udløst af allergi eller en almindelig forkølelse. Begge ovenstående dele kan evt. suppleres med et homeopatisk middel R 49, hvoraf der indtages 10 dråber i lidt vand 1–2 x daglig. Husk også den daglige vitaminpille suppleret med ekstra C–vitaminer mellem 1–6 gram daglig.

Forkølelse
Er ofte en virus, der angriber de øvre luftveje- overvejende næse og svælg. Det regnes med, at mennesker gennemsnitlige er forkølede 1–2 gange årligt. Forkølelsen kan være ledsaget af feber.
Ved en akut forkølelse er mit foretrukne hjælpemiddel så absolut et produkt med planten echinacea purpurea, den røde solhat, f.eks EchineceaGold fra Biosym, der to år i træk i Danmark har vundet præmie som det bedst virkende og prisvenligste echinceaprodukt.

Echinecea er uden tvivl en af de hyppigst brugte lægeurter i den vestlige verden. Hvis du bruger Echinecea ved første tegn på en virusinfektion forkorter den helt klart sygdomsperioden og dæmper symptomerne Jeg anbefaler meget at have Echinecea i huset i beredskab, hvis nogle familiemedlemmer begynder at få en forkølelse.

Halsbetændelse
Kan være en del af en almindelig forkølelse, men også en selvstændig infektion, der er afgrænset til svælget, i mandlerne, eller der hvor de skulle sidde, hvis du har fået dem fjernet, samt området rundt om dem. Både virus og bakterier kan være årsag til halsbetændelse. De mest karakteristiske symptomer er synkebesvær og simpelthen bare enormt ondt i halsen. Ofte er der feber og forstørrede lymfekirtler, og man føler sig bare hundesyg. Det kan være vigtigt at få en læge til at pode for at se om halsbetændelsen er bakteriel, da det kan være en nødvendighed med en antibiotikakur, hvor det er vigtig med den rette antibiotika. Som hjælp til selvhjælp kan det være en lindring med sugetabletterne ”Væk i morgen”, der består af råmælk, der styrker immunsystemet samt pebermynte, der lindrer.

Også her findes der et tysk homeopatisk produkt R.1, der er specielt beregnet til halsbetændelse. Akut tager du 10 dråber i lidt vand hver time. Ovenstående to produkter må ikke kombineres, da homeopatiske produkter ikke får den fulde virkning, hvis der samtidig tages produkter med pebermynte. Der kan også med god effekt bruges de produkter, der har været nævnt ved forkølelse og bihulebetændelse.

Hoste
Ofte ledsages ovenstående infektioner af en irriterende hoste. Er der tale om en virusinfektion, er hosten ofte tør og krillende. Fabrudin er en hostesaft specielt beregnet til denne type hoste, mens Bronikyl er slimløsnende og lindrende. Der findes også gode hostebolcher f.eks. Ricola urtebolsjer, Hostebolcher med 10 krydderurter eller eukalyptus hostebolsjer. Alle lindrer de i en akut situation.

Hedeture og nattesved
Er ofte de gener, der mest plager kvinder i overgangsalderen her i den vestlige verden. Af erfaring synes jeg, at overgangsalderen er starten på et nyt og spændende livsafsnit, men den kræver ofte, at man gør en lidt større indsats og tager sig tid til lidt større omsorg for sig selv, end man gjorde, da man var yngre. Naturen er da også så viselig indrettet, at børnene som regel er fløjet fra reden, så man har tiden til at ofre sig selv lidt mere opmærksomhed.

Hedeturene kan være særdeles plagsomme. Hos mange kvinder er de værst om natten, så søvnen bliver afbrudt med deraf følgende træthed næste dag.

Hedeturene kan ofte lindres ved følgende kur:
Soyaflavona, der er et sojaprodukt med naturligt østrogen - 1 tablet daglig.

E. vitaminer 350 mg 1 tablet daglig.
Multivitamin/mineraltablet f.eks Kvinder plus 50 - 1 tablet daglig.
Essentielle fedtsyrer f.eks. Epa-Gla+ der består af omega 3 og 6 samt lecithin 1 kapsel 2 x daglig.
Evt. ekstra C-vitamin 1-3 gram daglig.

Er du ikke fuldstændig fri for hedture efter ovenstående plan, kan det være en god ide at tage planten Agnus Castus, der findes i Vitex fra Solary. Agnus Castus indeholder ikke hormoner og er sikker at bruge uden risiko for at skabe ubalance. Det er et stærkt og effektivt middel mod hedeture og nattesved.

Sunde fedtstoffer for at holde dig ung
Hvis du ønsker at bevare en sund og ungdommelig hud med færre rynker og samtidig ønsker god energi, god funktion af hjernen, samt gode arterier og vener, når du bliver ældre må de essentielle fedtsyrer være en vigtig faktor i din daglige kost eller som kosttilskud.

Mange mennesker spiser ikke tilstrækkeligt med fede fisk, der indeholder den vigtige omega-3 fedtsyre. Derfor kan det være et godt supplement med kapsler af fiskeolie. Den nye omega-3 fiskeoliekapsel E- Epa fra den finske læge D. Tolonen er lavet i en speciel esterform, der sikre en særdeles god optagelse, kan også passere blodhjernebarrieren og er derfor god næring for hjernen.
Daglig dosis er 1 kapsel. Ved særlige behov kan tages 3 kapsler.
Hvis du ikke spiser fisk og ønsker en omega-3 olie, findes der hørfrøolie i kapselform i form af Bioflax.

Hvidtjørn – til styrkelse
af hjerte og kredsløb

Hvidtjørn var i middelalderen et symbol på håb, og blev taget mod mange lidelser. Nu anvendes hvidtjørn hovedsagelig for at styrke hjerte og kredsløb. Der har været gjort mange forsøg med hvidtjørn, men specielt en undersøgelse i Tyskland i 1994 viste klart, at hvidtjørn forbedrer hjerterytmen og sænker blodtrykket. Endvidere virker den dejligt mildt afslappende. Er dit blodtryk for lavt kan planten også modsat hjælpe til at hæve blodtrykket – hvidtjørn hjælper med at genoprette det normale blodtryk.

Endvidere kan hvidtjørn også tages sammen med Ginko Biloba til at forstærke hukommelsen. Det sker ved at forbedre blodcirkulationen således at iltmængden til hovedet forøges.

Hvidtjørn er en plante, der kan tages igennem længere tid. Det kan tage nogen tid, inden virkningen slår rigtig igennem.

Vi spiser for meget sukker
En undersøgelse fra ernæringsrådet viser at hver dansker spiser cirka 20 kg sukker om året. Forskere bag rapporten viser, at højt sukkerforbrug kombineret med et højt forbrug af fedt kan fremme udviklingen af åreforkalkning.

Vidste du
At et delt hvidløgsfed kan bruges til at gnide på huden, hvis du lider af akne, infektioner, sår eller svamp.

Du hjælper dit hjerte ved
At undgå for megen overvægt, passe på med kaffe, nedsætte eller helt stoppe rygning. Ikke udsætte dig for megen stress. Endvidere er det godt ikke at spise for megen salt, evt udskifte normal salt med Seltin der består af halvt så meget natriumklorid eller du kan bruge en god urtesalt evt. Herbamare, der smager aldeles pragtfuldt i næsten alle sammenhænge, hvor du før brugte almindelig salt. Pas også på med for megen kulde eller varme. Lad være med store uvante kraftige og fysiske anstrengelser.

Er du forårstræt og mangler energi
Kan årsagen måske være, at du mangler B-vitaminer, idet B-vitaminer blandt andet hjælper kroppen med at optage maden, omsætte kulhydrater og proteiner samt producere energi. Multi B fra firmaet Biosym er letoptagelig og indeholder alle de vigtigste B-vitaminer i et afstemt forhold.

Fordøjelsesproblemer
Kan muligvis skyldes, at du har forstyrrelser i din tarmflora. Tarmfloraen skal bl.a. nedbryde ufuldstændig fordøjet mad, f.eks. aminoyrer og kulhydrater. Så føles din mave oppustet med luft i maven, kan det være en god ide, at få tarmfloraen i orden. Dårlige kostvaner, stimulanser, tilsætningsstoffer m.m. gør at de gavnlige mikroorganismer bliver undertrykt til fordel for de skadelige. Symbioflor kan genoprette tarmfloraen. Er du på antibiotikakur, kan det ekstra anbefales at tage et tilskud af ovennævnte mælkesyrerbakterier.


Modløs og deprimeret
Er følelser, vi alle desværre kender til. Der er stor forskel på bare at føle sig lidt ked af det et par dage og så en virkelig depression. En virkelig depression må under kvalificeret behandling, mens vi ofte selv kan tage hånd om en lettere tristhed. I en sådan periode kan det være en god ide med et tilskud af Johannesurt der f.eks. findes i Velzina fra Mezina. Dosis er 1 tablet daglig. Virkningen indtræder i løbet af 10–14 dage.

Kniber det at holde på vandet
Kan løsningen evt. være In control. Midlet er sammensat af forskellige urter, der styrker blærens lukkemuskel.

Smerter i benene
Specielt ved gang kan evt skyldes dårligt kredsløb og åreforkalkning i benene. En hjælp kan være Padma 28, der stammer fra traditionel tibetansk lægekunst. Padma er et godkendt naturlægemiddel mod gangudløste smerter. Midlet indeholder 19 forskellige urter.

Forslag i forbindelse med ovennævnte lidelser er ment som en hjælp til selvhjælp. Det er vigtigt at lægen kontaktes, når du føler problemer med helbredet.

Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - April 2004

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga