En aktiv hjerne – styrk din hukommelse og bevar hjernen ung
Skrevet af Solkysten
Mange eksperter mener, at den vigtigste årsag til at hukommelse og intellekt synes at blive svækket hos ældre mennesker skyldes en følge af sygdom frem for normal aldring.
Uegnede fødemidler
Hvis du virkelig ønsker at bevare en god hukommelse er der visse fødemidler, det er bedst at undgå - f.eks. for stor indtagelse af sukker, da det virkelig kan skabe ravage i dit blodsukker, og dermed medvirke til at ælde hjernen. Omvendt skal hjernen bruge sukker - det skal blot være fra de langsomme kulhydrater.
Pas på med megen salt. Eksperter siger, at store doser natrium kan gøre blodkarrene utætte og mere udsatte for bristninger i hjernen.
Indtag koffeinholdig fødemidler med fornuft. F.eks. maximum 2–3 kopper kaffe daglig
Får du for mange kalorier så nedskær antallet af kalorier. Nedskæring af kalorier forsinker aldringsprocessen overalt i kroppen også i hjernen.
Mange undersøgelser viser desuden, at for megen alkohol skader hjernen.
Pas på med mættede og hærdede fedtstoffer, f.eks. kød, mælk, smør, ost, margarine og mayonnaise.
Styrkende
fødemidler
For at have så god en hjernefunktion som muligt er det vigtigt med et stabilt blodsukker. Det får du bl.a ved at spise mange små måltider dagligt.
SPIS ALTID MORGENMAD - det styrker hjernefunktionen, indlæringen og hukommelsen. Gerne grød eller müsli, der er rige på de vigtige B-vitaminer.
Husk dine omega 3 fedtsyrer, de er virkelig hjernestyrkende. De findes i fisk og skaldyr, men kan også tages som kosttilskud.
Andre gode fedtstoffer er koldtpresset oliven, sesam, solsikke, hørfrø og valnøddeolie.
Gør frugt og grønsager til en overvejende del af din daglige kost. Rigtig godt er grønne grønsager f.eks. spinat, broccoli, kål, grønkål og selleri. Af frugter tænk da især på røde og purpurfarvede f.eks. blåbær, jordbær, brombær og kirsebær der alle er rige på antioxidanter. Af andre frugter er æbler, pærer, grapefrugt, ananas, rosiner og svesker også gode.
Spis fuldkornspasta, brune ris, fuldkornsbrød, boghvede og byg.
Har du en sød tand, der bare ikke fornægter sig så brug lidt uopvarmet honning, f.eks. med solsikke, lavendel, lyng m.m. eller en god kvalitet sirup. Undgå fast food og forædlede fødemidler.
Gode kosttilskud
“Det hele skyldes vitaminer”
Citeres i Jean Carpers bog ”mirakelkost til din hjerne”. Citatet er fra Dame Barbara Cartland, der i 1992 som 92-årig gav vitaminer æren for sin lange og særdeles produktive forfattervirksomhed.
Først og fremmest sørg for at tage et godt all-round vitamin-/mineraltilskud f.eks.Omnimin.
Husk de essentielle fedtsyrer, særdeles vigtig er omega 3 f.eks. E-Epa, der i sin form kan passere blodhjernebarrieren.
Ginkgo Biloba virker blandt mange fantastiske ting øgende på cirkulationen og tilførsel af blod og ilt til hjernen.
Alpa lipoic acid er så absolut en af mine personlige favoritter. Det er en stærk antioxidant, der virker generelt, men absolut også på hjernefunktionen. Det er bl.a. den jeg tilskriver æren for jeg her i 60’erne stadig med liv og lyst leder forretningerne, stadig føler mig kreativ og fuld af mere eller mindre gode ideer.
Phosphatidylserine er videnskabelig testet som værende særdeles virksom i forbedring af den mentale funktion, findes bla. Fosforserinii fra den finske læge Matti Tolonen.
Phosphatidylserine er et fedtholdigt næringsstof, der findes i alle cellemembraner, men mest koncentreret i hjernecellerne. Det går let og ubesværet gennem blodhjernebarrieren, og er i hjernen få minutter efter, at det er optaget. Talrige undersøgelser i begyndelsen af 90’erne viste, at stoffet virkelig kan virke foryngende på hukommelsen, og at det vil være godt at tage for de fleste af os, der har passeret de 40 år.
Q 10 er også god til at forbedre energiproduktionen i hjernen.
Den kendte professor Lester Parker fra University of California i Berkeley påpeger, at det er langt bedre at tage mange forskellige antioxidanter i stedet for blot en, idet deres hjernebeskyttende egenskaber forstærkes, når de får lov at virke sammen i stedet for isoleret.
Andet...
• Husk regelmæssig motion øger ilttilførslen til hjernen.
• Kelationterapi renser arterierne og forbedrer således også ilttilførslen til hjernen.
• Forbliv aktiv.
• Pas på med aluminiumholdige ting – f.eks. deodoranter, folie, kogegrej. m.m.
• Kviksølv er også en fare for hjernens funktion.
• Selvom mange undersøgelser måske siger det modsatte, så pas alligevel på, efter min mening med at tale for meget i mobiltelefon.
HUSK!
Din hjerne trives med at blive brugt. Den er i sit es, når den bliver stimuleret, får indlæring, når hele kroppen får motion, når vi får en god kost med gode kosttilskud.
Overvægt og fedme en
hormonforstyrrelse?
Endokrinologen Robin Goland fra Columbia Presbyterian Medical center New York rapporterede i 1999 at hvert eneste af 21 overvægtige børn mellem 10–17 år viste tegn på insulinresistens. Det er rimeligt alarmerende idet insulinresistens og type 2 diabetes normalt er aldersbetinget og tidligere først viste sig efter 40 års alderen. Nu opstår ca. 20 % af alle nye tilfælde af sukkersyge (diabetes) blandt børn og unge, hvilket hænger sammen med overvægt, insulinresistens, meget fedtholdig og kulhydratrig kost. Især er de hurtige kulhydratrige fødemidler med et stort glykæmisk index en af de store syndere. Når vi spiser højglykæmisk mad hæmmes vores evne til at slanke os, hvilket kan føre til fedme og type 2 diabetes.
Hormonet Adinopektin
Hormonets navn kommer fra adipocytter, der er fedtceller, hvorfra hormonet afgives. Det er et æggehvidemolekyle, der består af 247 aminosyrer. Hormonet opdagedes i midten af 90’erne. Det har vist sig, at vi behøver en minimumsmængde af adinopektin for at kunne regulere sukker og insulinbalancen. Selvom adinopektin produceres i fedtvæv, viser det sig, at et overvægtigt menneske producerer 2–3 gange mindre adinopektin end et menneske med normal vægt. Et andet hormon, som fedtvævet også producerer er leptin, hvoraf der i et overvægtigt menneskes fedtvæv dannes 3–4 gange mere. Når der er for lidt adinopektin og for meget leptin øges risikoen for fedme, diabetes og deraf følgende mange komplikationer.
Derfor er det vigtigt at spise mad med de kulhydrater, der holder blodsukker og insulinniveauerne så normale som muligt. Dertil kan det være gavnligt med gode kosttilskud. Her kan især nævnes Dr. Tolonens Diætkontrol, der bl.a indeholder CLA, der en konjungeret linolsyre og E-epa, der en farmaceutisk fiskeolie. Begge dele øger adinopektinproduktionen i adipocytterne. Desuden indeholder Diætkontrol ekstrakt af grøn te og vitamin-B3 bundet krom, der som bekendt øger insulinfølsomheden.
Vidste du om Q10
At egenproduktionen i leveren svækkes med alderen.
At Q10 styrer produktionen af energi i cellernes kraftværker mitochondrierne.
At Q10 kan have en god effekt på løse tænder og blødende tandkød.
Ved hård sport kan musklerne løbe tør for Q10 og et tilskud kan forbedre ydeevnen.
Der findes især Q10 i fede fisk, kød – især hjerte, nødder samt spinat og broccoli.
Raske mennesker kan i stressbelastninger have glæde af Q10 allerede fra 30 års alderen.
Hos nogle mennesker virker Q10 stærkt energigivende, hvorfor det bør tages om morgenen.
Mange mennesker med kroniske sygdomme f.eks. allergi, hårtab eller træthed oplever en forbedring.
Tendens til hovedpine
Lider du af hovedpine, kan det du spiser eventuelt influere og måske udløse hovedpinen.
De fødemidler der tit giver hovedpine er chokolade, koffeinholdige fødemidler, rødvin og andre former for alkohol, det 3. krydderi, det meget anvendte sødemiddel Aspartam samt nødder og is.
I nogle tilfælde kan hovedpine lindres af fiskeolie og ingefær.
Pas på øjnene i solen
Vi nyder solen efter det ofte gråvejrs- og regnfulde forår, men vær opmærksom på at beskytte øjnene i solen. Tag en hat på, når du er i solen, undgå middagssolen, og vær sikker på at dine solbriller filtrerer UV strålerne tilstrækkeligt.
”I ethvert samfund er det forventningerne, der styrer resultaterne”
Citat af Deepak.
Sol er dejlig livgivende energi
Men pas på ikke at blive forbrændt – derfor er det godt at have rustet sig før sæsonen med de rette kosttilskud i form af betacaroten, C-vitaminer, mineraler med calcium og magnesium, kobber, zink og silicium samt de vigtige essentielle fedtsyrer, der f.eks. findes i Epa gla +.
Brug ligeledes beskyttelse med solcreme. En god solbeskyttende creme er f.eks. Aloe Vera med solfaktor 16. Er uheldet ude, og du er blevet forbrændt, er Aloe vera gel særdeles lindrende og lægende.
Bevæg dig i solen, det gør dig mere ensartet brun frem for hvis du ligger stille.
Forslag i forbindelse med ovennævnte lidelser er ment som en hjælp til selvhjælp. Det er vigtigt at lægen kontaktes, når du føler problemer med helbredet.
| Tilmeld nyhedsbrev | Version til udskrift · Send til en ven |

Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Maj 2004
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Maj 2004

