I grøftekanten bag de to etageejendomme La Concha i Torreblanca står en række hvide skillepæle med en rusten metalkæde. Pælene trænger til maling, og den bristefærdige kæde har set bedre tider.
Skillepælene er det eneste minde fra det nedlagte hotel La Concha. (Muslingeskallen). Hotellet blev opført i turismens spæde barndom og var det første skandinavisk ejede overnatningssted på Costa del Sol. Det havde stor succes og opnåede at blive et forbillede for mange af de hoteller, der siden skød op langs kysten.

Hotellet blev grundlagt af det svenske ægtepar Monica og Jos Molbeck og var fra indvielsen i 1961 til ejerskiftet i 1976 et populært overnatningssted. Hotel La Concha lå i et smørhul tæt på Los Boliches direkte ud til stranden, og i forhold til serviceniveauet var værelsesprisen lav.

- Gæsterne havde en stor fordel i forhold til de få andre hoteller i området. De kunne henvende sig til mig og min mand på deres modersmål, hvilket gjorde det nemmere for begge parter. Vi lyttede altid til gæsternes forslag om forbedringer af service og forsøgte at efterkomme deres krav, så vidt det kunne lade sig gøre, fortæller den 90-årige grundlægger Monica Molbeck.

Det var ikke altid nemt at være turist i et ikke-demokratisk land. Myndighederne havde indført strenge regler om adgang til offentlige badestrande. Der måtte normalt ikke bades efter mørket frembrud, men gæsterne på Hotel La Concha mærkede knap så meget til restriktionerne. Hotellet lå tilstrækkelig tæt på stranden til at Guardia Civil så gennem fingre med skandinaviske turister, der tog en dukkert i måneskinnet.

- Vagterne kunne med deres kikkerter se de blonde svenske damer, der var berømte og berygtede for deres frisindede opførsel, siger sønnen Jonas Molbeck.

Han bor i Mijas med sin kone Susan og sin mor. Familien taler ofte om de festlige dage på hotel La Concha og om hvor meget tiderne har ændret sig på utrolig kort tid.

Da de første turister kom til Spanien var det et puritansk samfund med strenge regler om anstændig opførsel. Den katolske kirke havde stor magt og kontrollerede udviklingen med hård hånd.

Det krævede eksempelvis en særlig tilladelse at holde en uskyldig fødselsdagsfest i sit eget hjem.
- De første gæster havde svært ved at forstå, at de ikke bare kunne feste som de plejede. Myndighederne holdt skarpt øje med befolkningen og forbød sammenkomster med mere end seks personer. Det blev betragtet som et politisk møde, uanset at deltagerne var medlemmer af den samme familie, siger Monica.

En familie flytter
Monica tilhører den første generation af skandinaviske tilflyttere. Hun flyttede i 1960 til Costa del Sol med sin nu afdøde mand Jos og sønnen Jonas. Ægteparret havde besøgt Málaga flere gange og købte i 1958 en strandvilla i Los Boliches. Den lå ved siden af floden i et fredeligt område med fiskerhuse og skulle i første omgang udelukkende bruges som vinterresidens. Jonas led af astma og fik det betydeligt bedre i det mildere klima.

Efterhånden blev familien så fascinerede af den spanske kultur, at de besluttede sig for at flytte permanent.

Jos havde et indgående kendskab til rejsebranchen via sit ejerskab af Europa Rejser i Sverige og kunne trække på sine gamle forretningsforbindelser. De havde allerede omtalt Torremolinos og Fuengirola som fremtidens turistmål. Derfor var det nærliggende at skaffe familiens udkomme ved hoteldrift.

- Charterturismen var endnu ikke opfundet, men de første turister havde allerede vist sig. Vi var overbeviste om, at Costa del Sol før eller siden ville blive et populært rejsemål, og vi tog den første bid af kagen, siger Monica.

Drømmeprojekt
I sommeren 1960 købte det visionære ægtepar en billig grund med fri adgang til stranden i Torreblanca. Den egnede sig perfekt til deres drømmeprojekt. Monica lavede skitser til de første bygninger, mens Jos påtog sig at løse problemet med at søge byggetilladelse.

- Det var også dengang en manddomsprøve at få en byggetilladelse til en etageejendom. Myndighederne forlangte godkendte arkitekttegninger med specifikationer på alle områder og krævede specielle betonelementer til den bærende struktur. Betonbjælkerne måtte transporteres langvejs fra, og det var ikke nemt med de dårlige landeveje. Lastvognene var tit flere dage forsinkede og håndværkerne var ved at gå op i en spids, erindrer Monica.

På den første projekttegning havde hotellet form som en musling (derfra navnet La Concha) med reception og restaurant ud til vejen og bungalows som selvstændige enheder omgivet af gangstier, blomsterbede og springvand.

Det skulle imidlertid vise sig umuligt at fuldføre planerne. De lokale bygmestre havde fået byggekontrakter i centrum af Fuengirola og forhøjede priserne uden varsel. De øgede anlægsudgifter truede med at stoppe byggeriet, indtil ægteparret sænkede ambitionsniveauet.
Hotel La Concha blev opført i flere faser. Hovedbygningen og otte bungalows stod færdig i sommeren 1961, hvor de svenske værter tog mod de første gæster fra Sverige og Danmark.

Monica glemmer aldrig den officielle indvielse. Fuengirolas borgmester klippede silkesnoren over under klapsalver fra håndværkerne, der havde været med til at bygge hotellet, og sognepræsten velsignede bygningsværket.

- Det var en forfærdelig højtidelig forestilling. Borgmesteren holdt en smuk tale og roste os for vores beundringsværdige initiativ. Han nævnte ikke de bureaukratiske fælder, der havde givet os så mange problemer med at bygge hotellet, fortæller Monica.

Jos fandt hurtigt ud af, at systemet ikke fungerede som det, han havde været vant til i Sverige. Der var specielle mekanismer og fremgangsmåder til at håndtere bureaukratiet. Embedsmændene havde en latterlig lille løn, og penge under bordet var en mulighed for at komme videre.

Trestjernet luksus
Hotel La Concha blev indviet i sommeren 1961 og blev snart en succesrig forretning. Hotellet var kategoriseret som trestjernet, men værterne sørgede for at give hotellet ekstra klasse. De lærte personalet at forkæle gæsterne med små detaljer så det blev en fornøjelse at overnatte på Hotel La Concha.

- Gæsterne stillede såmænd ikke de store krav. De vidste jo, at de var på ferie i et diktatorisk land, men med det stramme system var driften ikke altid en dans på roser, siger Jonas.

Trods det politiske styre steg efterspørgslen på værelser, og hotel La Concha gennemgik to udvidelser, så der i 1964 var plads til 145 gæster. Det gjorde hotellet til en af Fuengirolas vigtigste arbejdspladser. I højsæsonen var der beskæftiget 45 medarbejdere, som alle kom fra Fuengirola og omegn.

- Vi ansatte medarbejdere uden faglige kvalifikationer og lærte dem faget fra bunden. Mange af dem havde aldrig fuldført deres skolegang, men det ufaglærte personale kom ind i systemet. De lærte en masse hos os, og senere fik de enten job på andre hoteller langs kysten eller valgte at åbne deres egen restaurant, siger Monica med stolthed.

Sammen med sin mand stod hun i spidsen for det første skandinaviske hotel på Costa del Sol frem til 1976. Da var begge nået pensionsalderen og valgte at sælge. De nye ejere kørte Hotel La Concha videre i halvandet år, men solgte så ejendommen til et fransk entreprenørfirma, som i 1978 rev bygningerne ned og opførte to etageejendomme på strandpromenaden.

- Det gjorde os forfærdelig ondt at se bulldozerne rive vores livsværk ned. Hotellet havde givet os femten lykkelig år, og vi syntes det fortjente en bedre skæbne, men der var desværre ikke noget at stille op, siger Monica.


Jesper Sander Pedersen

Tilmeld nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven

---