Valget til det tandløse Europaparlament havde større interesse for politikerne end for borgerne. Valgdeltagelsen den 13. juni var den laveste i Spaniens historie, 45 procent, men hver eneste procent blev endevendt og analyseret som om nationens skæbne afhang af den.
Snarere end et Europavalg havde de to store partier lagt op til en gentagelse af det spanske parlamentsvalg tre måneder tidligere. Den nye PSOE-regering havde behov for at få bekræftet sin legitimitet efter den overraskende valgsejr i marts, tre dage efter attentatet i Atocha som gjorde alle meningsmålinger til skamme. På den anden fløj efterlyste den konservative oppositionsleder Mariano Rajoy et tegn på at vælgerne er parat til at starte på en frisk efter Irak-politikkens ulykker.

De store partier gik begge frem, men Rajoy’s Partido Popular halede stærkt ind på PSOE. Socialisternes organisationssekretær José Blanco havde svært ved at skjule sin skuffelse. “Med højere valgdeltagelse havde vi vundet med otte procents forspring i stedet for to,” hævdede han. Mariano Rajoy bed igen: “Socialisterne sidder i regering på grund af Irak, men Irak er historie.”

Straks efter sendte han indbydelser ud til den konservative partikongres i efteråret. Her skal hans lederskab af Partido Popular bekræftes.

På visitkortet savner Rajoy stadig titlen af partiformand. Da José María Aznar i september i fjor udpegede ham til sin efterfølger, tydede alt på en bekvem valgsejr til PP, og Rajoy’s efterfølgende udnævnelse til generalsekretær var en ren formalitet i partiets hovedbestyrelse. Så glat var formandsvalget på partikongressen ikke kommet til at forløbe efter en ny valgkatastrofe.

Selv uden denne kommer de konservatives lederskifte til at forløbe vanskeligere end Aznar havde planlagt.

Han er selv blevet del af vanskeligheden. Aznar ønskede en afsked som den store statsmand, og kunne ikke forudse at otte års triumf i sidste øjeblik skulle overskygges af tre dages tragedie. Efter attentatet i Atocha faldt hans omhyggeligt tilrettelagte udenrigspolitik på gulvet: atlanterhavsalliancen, magtkampen inden for EU med Tyskland og især Frankrig, forhåbningerne om at gøre sin entre i G-8 klubben af verdens rigeste lande ved hånden af sin gode ven George W.
Dertil kommer ydmygelsen fordi de fleste tager for givet at han løj i timerne efter attentatet, hvor han forsøgte at skyde ansvaret over på ETA.

“Irak er historie,” siger Mariano Rajoy, men den 51-årige José María Aznar er det langtfra. Han demonstrerede det mens de hjemlige partier varmede op til Europavalget. Til sine partifællers bestyrtelse rejste Aznar til USA. Han beklagede offentligt de spanske troppers tilbagetrækning fra Irak, besøgte præsident Bush i Det Hvide Hus, og spiste frokost med forsvarsminister Donald Rumsfeld der var ude i tovene som følge af torturskandalen i de irakiske fængsler.

Budskabet var lige så meget rettet til de hjemlige partifæller. Det var en advarsel om at Aznar ikke vil tolerere en ændring af sit politiske projekt under de nye og vanskelige omstændigheder i opposition. Til efteråret afløser Rajoy ham som Partido Populars formand, men det sker under Aznars formynderskab.

Aznar er stadig ung, og har ikke andet at tage sig til. For kun et år siden var han alvorligt i betragtning som ny formand for EU-kommissionen, eller generalsekretær i FN. I dag synes adgangen til de internationale retræteposter at være effektivt spærret.
Rajoy, som for et halvt år siden trak det længste strå i Partido Populars interne arvefølgestrid, er måske ikke fri for at føle misundelse ved tanken på taberen. Tidligere økonomiminister Rodrigo Rato er i dag en af verdens mest indflydelsesrige personer som nyudnævnt direktør for Den Internationale Valutafond. Rato har forøvrigt ladet sive til omverdenen at han var den eneste i PP-toppen som på forhånd advarede Aznar om at den upopulære krig i Irak var en fejl.

Men hvis Mariano Rajoy i nogle henseender er en svag oppositionsleder, kan han trøste sig ved tanken på regeringslederen der er en svag mand.

Ministerpræsident José Luis Rodríguez Zapatero synes efter få måneder allerede at have mistet kontrollen med sine ministre, der kommer med modstridende meldinger om specielt den økonomiske politik.

Desuden vil “Bambi” Zapateros bestræbelser på at gøre alle sine brogede nationale samarbejdspartnere tilfredse før eller siden - og snarere før - føre dem alle på kollisionskurs, skønner de konservative.
Rajoy’s bedste chance er en modstander som er endnu svagere end ham.

pod.


KORTE NYHEDER:


Folkeskolens dilemma: Kvalitet eller kvantitet
Op til det nye skoleår er den spanske folkeskole i klemme mellem to modeller, den konservative og den socialistiske. Lidt forenklet er det valget mellem satsningen på kvalitet eller kvantitet.
Undervisningsminister María Jesús San Segundo har med et lovdekret sat en del af sin konservative forgængers såkaldte Kvalitetslov ud af kraft. Men først til november er hun klar til at lægge en ny undervisningslov frem til debat og vedtagelse i parlamentet.
Kvalitetsloven var stærkt kritiseret af venstrefløjen. Dens mest polemiske indhold var beslutningen om at dele eleverne i to linier i løbet af ESO, grundskolens andet forløb som omfatter de 14- til 16-årige elever. Den ene linie var tænkt for de studieegnede, den anden for de skoletrætte. Denne opdeling er nu suspenderet forud for det første skoleår hvor den skulle træde i kraft.
Kvalitetsloven var svar på nødråbet i de højere uddannelsesinstitutioner, som har oplevet et drastisk fald i ansøgernes faglige kvalifikationer. Problemet dukkede op netop som universiteterne stiftede bekendtskab med de første årgange af folkeskoleelever, der har studeret efter en socialistisk model – den såkaldte Logse, der indførtes under Felipe González’ regering i 90’ernes start. Debatten mellem en socialistisk og en konservativ undervisningsmodel er således ikke af ny dato.
Pædagogerne konstaterer at fra 14-års alderen trækker de skoletrætte elever niveauet ned i alle folkeskoleklasser. Problemet har forbindelse med udvidelsen af den undervisningspligtige alder, men også med nye grupper af elever – zigøjnere og nordafrikanske indvandrere, hvis kulturelle baggrund ofte gør dem mindre studieegnede.
“En ung marokkaner som krydser Gibraltarstrædet i båd kommer ikke for at studere ESO. Han skaber en konflikt i klassen, fordi han ikke har lyst til at være der,” siger Carmen González, vice-undervisningsminister i Madrids konservative autonomregering. Sidstnævnte har indbragt centralregeringen for Forfatningsdomstolen. De konservative tvivler på det er lovligt at suspendere en del af Kvalitetsloven, så længe socialisterne ikke er klar med et alternativ.
Andre dele i Kvalitetsloven har socialisterne imidlertid bibeholdt af juridiske grunde, selvom de er uenige med indholdet. Det gælder beslutningen om at skærpe afgangsprøven i det netop afsluttede skoleår, så man undgår en næsten automatisk oprykning af alle elever uanset deres faglige niveau.
Socialisterne forsvarer andre dele af Kvalitetsloven, først og fremmest beslutningen om at gøre undervisningen af de 3-6 årige gratis i hele landet. Regeringen mangler dog at skaffe finansiering, for denne var ikke forudset i de konservatives Kvalitetslov.
Socialisterne ophæver derimod Kvalitetslovens obligatoriske religionsundervisning. Religionskarakteren tæller ikke længere med i eksamensgennemsnittet.
“Det er Spaniens fremtid der står på spil i folkeskolens klasselokaler. Vi har ikke råd til kun at tilbyde kvalitetsundervisning til en del af de unge. Det er en model som måske kunne have gyldighed for 50 eller 60 år siden,” siger undervisningsminister San Segundo. I stedet for “apartheid” i klasserne ønsker hun flere valgfag og mere støtteundervisning.
Hendes problem: Det spanske undervisningsbudget på 4,42 pct. af bnp er et af EU’s laveste. Det er inden for denne ramme at den spanske minister skal finde ud af hvordan hun vil kombinere kvalitet og kvantitet.


Lovpakke mod hustruvolden
Som den første stat i Europa tager Spanien skridt til en samlet lovpakke mod hustruvolden. Projektet ændrer ved 11 eksisterende lovgivninger, lige fra straffeloven til undervisningsloven. I førstnævnte forhøjes strafferammen for hustrumishandlere fra to til fem år. I folkeskolen indføres et obligatorisk fag kaldet “Etik og Lighed mellem Kvinder og Mænd”.
Lovpakken blev lagt frem i juni af viceministerpræsident María Teresa Fernández de la Vega. Den ventes vedtaget inden årets slutning og vil koste 50-80 mio. euro. En god del af budgettet går til indretningen af mere end 400 retssale, der skal specialiseres i hustruvoldens særlige problemer.
Lovpakken vedrører også social- og arbejdslovgivningen. Ofrene får f.eks. ret til arbejdsløshedsunderstøttelse hvis de må opgive arbejdet, og bagefter skal arbejdsgiveren genansætte dem i deres gamle job. Husmødre får førsteret til sociale boliger og hjælp til efteruddannelse for at sætte dem i stand til at slippe ud af et økonomisk afhængighedsforhold.
I fængslet skal hustrumishandlerne underkastes en obligatorisk behandling, og i reklameverdenen forbydes annoncer som skønnes at være nedværdigende for kvinder.
Hensigten med lovpakken er at straffe, at hjælpe, at opdrage og at forebygge. “Hele samfundet skal inddrages mod denne plage,” siger María Teresa Fernández de la Vega.
I juni trådte det første praktiske middel i kraft. Koordineringen mellem retssale og politi er blevet bedre, og sidstnævnte har fået ordre til at skride ind med tidlige beskyttelsesforanstaltninger efter en anmeldelse.
I fjor forekom 76.000 anmeldelser om hustruvold – en lidt misvisende betegnelse, idet ti pct. af ofrene faktisk var mænd.
Af samme årsag foretrækker den konservative fløj i de spanske dommeres øverste organ, CGPJ, at lovteksterne ændres så mænd også bliver omfattet. Fernández de la Vega siger at regeringen står fast på princippet om positiv forskelsbehandling.
Volden mod ægtefæller, samlevere og eks-kærester har foreløbig krævet 29 dødsofre i 2004. Spanien ligger dog stadig langt under de nordiske lande, som fører i denne makabre statistik. 2,44 af hver million spanske kvinder mishandles årligt til døde, mod 8,65 i Finland, 6,58 i Norge, 5,42 i Danmark og 4,59 i Norge.


Andalusisk check på 2,5 mia.
Andalusiens autonomregering har øget sit budget for 2004 med 11 pct., takket være en check på 2,5 mia. euro udstedt af centralregeringen i Madrid. Checken skal dække det underskud som Andalusien har haft siden 1996, hvor en ny finansieringsmodel mellem centralstat og autonomstater trådte i kraft.
Modellen dengang tog ikke højde for at 365.000 andalusere var blevet udeladt af den officielle statistik. Siden 1996 har Andalusien søgt en ordning med centralregeringen, men parterne kom først på talefod efter landsvalget i marts, da der atter var socialister i spidsen for begge administrationer.


Fundamentalister udvist
To muhamedanske fundamentalister blev i den forløbne måned udvist af landet. Det er første gang Spanien gør brug af en særlig bestemmelse i udlændingeloven, som tillader udvisning af mistænkelige elementer uden at disse er sigtet for noget ulovligt. Politiet har understreget nødvendigheden af forebyggende midler mod den muhamedanske terrorismes bagland, mens regeringens støttepartier til venstre – ERC og IU – advarer mod misbrug af udlændingeloven.
De enorme mangler ved samfundets forberedelse mod den muhamedanske terrorisme bliver i øvrigt stadig mere synlige. På grund af ressourcemangel har politi og efterretningstjeneste siden 1995 tabt sporet af mere end et halvt hundrede fundamentalister som anses for farlige, erkender kilder i de nævnte korps. Ifølge dagbladet El País er et andet problem at domstolene vægrer sig ved at acceptere beviserne de bliver præsenteret for, såsom dagbøger med detaljerede beskrivelser af planlagte terroraktioner.
I mange år har politi og efterretningstjeneste været fokuseret på den baskiske terrorisme ETA. Indsatsen mod den muhamedanske terrorismes bagland skal tredobles, lover indenrigsminister José Antonio Alonso.


Statsministeren mindedes ofrene
Danmarks statsminister, Anders Fogh Rasmussen, aflagde den 7. juni et kort besøg i Madrid for at hilse på sin nye spanske kollega, ministerpræsident José Luis Zapatero. De to regeringschefer drøftede en række spørgsmål af fælles interesse, herunder situationen i Irak, forhandlingerne omkring EU-forfatningstraktaten og det fremtidige samarbejde inden for EU. De kunne konstatere, at der mellem Danmark og Spanien ikke består nogen bilaterale problemer. Efter de politiske samtaler tog statsministeren ind til Atocha-stationen, hvor han lagde en buket blomster og tændte et lys til minde om ofrene for terroraktionen i Madrid den 11. marts.


Spanien tilfreds med EU-grundlov
Ministerpræsident José Luis Rodríguez Zapatero erklærer sig tilfreds med resultatet af EU-topmødet i juni, hvor den nye grundlov forhandledes på plads. I det vigtige afsnit om den spanske indflydelse på beslutningsprocessen blev det kvalificerede flertal fastsat som 55 pct. af staterne og 65 pct. af befolkningen. Det var lidt under det spanske udgangspunkt, men ifølge Zapatero sikrer det Spanien en praktisk indflydelse på linie med Frankrig, Storbritannien og Italien. Partido Popular, hvis regering for et halvt år siden blokerede det første grundlovs-udkast, kritiserede den nye regering for “klodsethed” under forhandlingerne.

Tilmeld nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven

---