Spansk er et verdenssprog. Ikke fordi det er modersmål for 350 eller måske 400 mio. personer. Som modersmål har spansk længe været verdens tredjestørste sprog efter mandarinkinesisk og engelsk, men de færreste regner vist mandarinkinesisk som et verdenssprog.

Et verdenssprog kendes på at det anvendes af andre end de indfødte. Det kunne man førhen vanskeligt hævde om spansk, men situationen har ændret sig. I USA er det ikke længere et sprog for førstegenerations-immigranter. På universiteterne læser tre gange så mange spansk som fransk – dvs. forholdet er byttet om på 20 år. For at vinde et præsidentvalg er det også bedst hvis kandidaten kan brokke nogle sætninger af sig på mere eller mindre forståelig spansk.
I samme periode er spansk kommet på mode i Europa, hvor opsvinget faldt sammen med Francos død og Spaniens optagelse i EF. Det skabte et økonomisk og kulturelt boom som stadig har kræfter. Den spanske kultur var et frisk pust i Europa. Mødet med Europa var på den anden side lige så inspirerende for Spanien efter 400 års delvis selvvalgt isolation som startede under Felipe II.
Skandinavien er ikke immun over for denne udvikling.

“Spansk begynder at overhale tysk og fransk i de nordiske lande, hvor det placerer sig på en priviligeret tredjeplads efter modersmålet og engelsk,” hedder det i den nye årsrapport fra Instituto Cervantes – den officielle spanske sprogskole i udlandet.

Instituto Cervantes nævner som eksempler at antallet af spanskstuderende er tredoblet på seks år i den svenske folkeskole. I Norge er et specielt (og formodentlig diskutabelt) norsk-spansk slang kommet på mode blandt unge som slynger om sig med udtryk som “caramba”, “nena” og “vale”.

I Danmark har spansk klart overhalet fransk – og nogle steder tysk – som fremmedsprog i gymnasier og handelsskoler. Alene i sidstnævnte er elevtallet de seneste fem år vokset fra 4900 til 7700. Det er sket fra en næsten-nulstart i skoleåret 1982-83 hvor spansk for første gang blev sat på skemaet som fast gymnasiefag.

“Man kan ikke længere kalde spansk et eksotisk sprog, for det findes på næsten alle danske gymnasier. De unge vil ud at rejse, og det er snarere Amerika end Spanien de tænker på i den forbindelse. En del af succesen skyldes dog også myten om at spansk er et nemt sprog,” mener formanden for gymnasiets spansklærere, Jan Damskier.
Anne Norlyk, som står i spidsen for Handelsskolernes Spansklærerforening, indrømmer at spansk ofte er et fravalg snarere end et valg. Mange vælger spansk efter at være kørt træt af tysk og fransk i folkeskolen. Beviset er at de fleste spanskelever vælger faget fra igen på tredje og sidste studieår.

Den mulighed vil de ikke længere have fra skoleåret 2005-06 hvor en reform træder i kraft. Elever i gymnasier og handelsskoler skal fremover vælge deres fag – bl.a. fremmedsprogene – i en “pakke” der gælder alle tre studieår.

Det bliver en prøve på hvor solidt det er lykkedes spansk at bide sig fast i Danmark.

Ekspansionsmulighederne er dog på ingen måde udtømt. Næste mål for spansklærerne er en introduktion af spansk i folkeskole-undervisningen. Sprogets popularitet i gymnasier og handelsskoler gør det rimeligt at starte spanskundervisning på et lavere niveau, ligesom det er tilfældet med fransk og tysk.

Risikoen er selvfølgelig at eleverne finder tidligere ud af at de spanske verber også skal bøjes, og holder op med at vælge faget i gymnasier og handelsskoler “fordi det er nemt”!

Tilmeld nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven

---