Den 18. februar lagde daværende ministerpræsident José María Aznar grundstenen til spanienhistoriens største ingeniørarbejde i Huércal-Overa (Almería). En 900 km. lang akvædukt skulle lede vandet fra Nordspaniens største flod Ebro til de tørketruede områder i Valencia, Murcia og en bid af Andalusien.

Knap var den nye socialistiske regering tiltrådt før arbejdet blev stoppet med et lovdekret. Miljøminister Cristina Narbona har gennemtrumfet sit alternativ: Sydøstspanien skal ikke stille sin tørst i Ebro, men i Middelhavet. Nye afsaltningsanlæg vil inden 2008 garantere vandforsyningen fra Valencia til Málaga, lover ministeren.
Begge projekter er kontroversielle. De seneste års store demonstrationer i Ebro-dalen er nu afløst af folkelige protester i Valencia og Murcia. Sidstnævnte er begge konservativt ledede, i modsætning til den “røde” Ebro-dal.
I Spanien er der politik selv i vandet.

EU bange for miljøet
Det konservative projekt om en akvædukt var dog stødt på problemer allerede inden regeringsskiftet.

Aznar var (op til parlamentsvalget) så ivrig efter at komme i gang, at han overså at de økonomiske garantier ikke var på plads. Spanien havde ansøgt EU’s strukturfonde om at dække 30 pct. af omkostningerne på 4,2 mia. euro. Få uger efter grundstensnedlæggelsen anbefalede EU’s miljøteknikere at ansøgningen blev afslået.

Advarsler fra miljøaktivisterne havde gjort indtryk på EU. Hvis Ebro-floden skulle tappes for 1050 kubik-hektometer vand årligt ville det ændre hele floddeltaets miljø, frygtede akvæduktens modstandere.

Det er svært at forestille sig en 1050 kubik-hektometer (en khm. er terning hvis sider er 100 meter), men sagt på en anden måde svarede åreladningen til to gange årsforbruget i storbyen Madrid med forstæder.

Hertil anførte akvæduktens tilhængere at de 1050 khm. kun er en tolvtedel af vandet som Ebro sender direkte ud i havet i år. Men i tørkeperioder rummer floden mindre vand, og dens miljø er mere sårbart.

Problemer ved alternativ
Det socialistiske alternativ afsaltningsanlæggene er heller ikke fri for miljøproblemer.

Anlægsomkostningerne skønnes at være lidt mindre, 3,8 mia. euro. Derimod har afsaltningsanlæggene endnu større miljømæssige omkostninger, hævder kritikerne.

Først og fremmest vil de nye afsaltningsanlæg (15-20 ialt) øge landets elforbrug med 0,8 pct. Det lyder ikke afskrækkende, men er dog en ekstra byrde op til 2010, hvor Spanien som følge af Kyoto-traktaten er forpligtet til at reducere kuldioxid-udslippet i atmosfæren med 15 pct. i forhold til 1990. Dette mål har Spanien i forvejen svært ved at nå, trods det seneste årtis massive udbygning af vindkraften.

Desuden får Middelhavet et miljøproblem i nærheden af de nye afsaltningsanlæg. Spildproduktet – saltlagen – er skadelig for havets alger hvis koncentrationen bliver for høj.

Spansk teknologi
“Hvis vi en dag finder en økonomisk metode at lave havvand til ferskvand, vil det som intet andet videnskabeligt fremskridt bidrage til menneskehedens velfærd,” sagde en amerikansk politiker – John F. Kennedy – i 1961.

Det er ikke længere utopi. For en halv euro kan man i dag forvandle en kubikmeter havvand til ferskvand. Det rækker f.eks. til 20 brusebade.
Teknologien som anvendes hedder omvendt osmose. Havvandet presses gennem en membran som fjerner saltet. Takket være erfaringerne på Kanarieøerne, hvor afsaltningsanlæg ofte er den eneste løsning, er Spaniens egen industri en af verdens førende på området. Det er en yderligere fordel i forbindelse med det enorme investeringsprogram, landet står over for.

Cristina Narbona lover at de første dråber kommer til Valencia og Murcia næste år, og at investeringsprogrammet sluttes i 2008 – samme år som regeringens mandat skal fornys. Anlægget af en akvædukt ville have taget dobbelt så lang tid.

Vigtige besparelser
De 1050 kubik-hektometer fra Ebro-floden erstattes for 621 khm’s vedkommende af afsaltet havvand. Vandbesparelser (250 khm) og genbrug (187 khm) spiller også en vigtig rolle, hvis tallene skal komme til at gå op i socialisternes Nationale Vandplan (Plan Hidrológico Nacional, PHN).

Sidstnævnte er nogle af planens usikre punkter. Der er masser af vand at spare, for en femtedel går tabt i utætheder i byernes rørsystem. Det viste en undersøgelse der blev foretaget for to år siden. Men på sydøstkysten skal vandet først og fremmest anvendes i landbruget. Landmændene hævder at deres superøkonomiske vandingsmetoder vanskeligt kan forbedres.

Bekymring for prisen
Forbrugerprisen på det afsaltede vand er naturligt nok det spørgsmål som vækker størst bekymring.

Valencias appelsinavlere og gartnerne i Murcia og Almería havde sat næsen op efter gratis vand. Samfundsmæssigt kunne det retfærdiggøres med at deres produkter er eksportvarer der er vigtige for Spaniens handelsbalance. I ministerens oplæg til nye vandpriser hedder det at en kubikmeter vand til landbruget skal koste mellem 0,12 og 0,30 euro.

“Gratis vand er under alle omstændigheder urealistisk – også med en akvædukt fra Ebro. Hvem skulle betale akvædukten?” spørger ministeren.

Cristina Narbona mener “hendes” vand under alle omstændigheder bliver billigere end de konservatives, eftersom sidstnævntes projekt ikke tog højde for spildet i en 900 km. lang akvædukt.

“Kun to tredjedele af den planlagte mængde ville være nået helt frem til Almería,” hævder hun.

En kbm. afsaltet vand til industrien skal ifølge ministerens oplæg koste mellem 0,50 og 0,70 euro. Prisen i byerne fastsættes til et sted mellem 0,70 og 0,90 euro.

De dyreste priser kommer til at hvile på nye urbanizacioner, golfbaner og turistmæssige formål: mellem 1,10 og 1,30 euro ifølge oplægget.

Costa del Sol
For Costa del Sol er den nye vandplan positiv, for så vidt Málaga-provinsen nu drages med ind i de store anlægsarbejder.
Den planlagte akvædukt fra Ebro stoppede i Almería-provinsen, der ville være blevet betænkt med 95 kubik-hektometer årligt. Almerías andel øges i socialisternes plan til 189 khm.

Samtidig har Málaga fået løfte om 125 khm. Efter det våde forår er tørkeproblemerne midlertidigt trængt i baggrunden på Costa del Sol, men det gælder om at stå forberedt til den næste af de jævnligt tilbagevendende tørkeperioder. Desuden vil Costa del Sol’s turistbælte fordoble sit nuværende vandforbrug på 60 khm. i løbet af de kommende ti år, skønner Junta de Andalucía.

Málagas nye vandforsyning stammer både fra afsaltning (50 khm.) samt vandbesparelser og genbrug (75 khm). Det eksisterende afsaltningsanlæg i Marbella udvides, og der bygges et nyt – formodentlig i Axarquía øst for Málaga.

Turistbranchen (promotorer, hoteller og golfbaner) er til gengæld meget lidt begejstrede for en prispolitik der lægger op til at de skal betale de dyreste priser for det afsaltede vand. Det er en politik som vil vække debat i egnens største erhverv.

Slagsmål fortsætter
På landsplan er debatten i øvrigt garanteret med beslutningen i Valencias og Murcias konservative autonomregeringer om at indanke den nye vandplan for Forfatningsdomstolen. Samtidig er Partido Popular gået i gang med at indsamle en halv mio. underskrifter, som ifølge grundloven gør det muligt at fremsætte et “folkeligt” lovforslag.
Det er et slag i luften, eftersom den nye vandplan fortsat vil have flertal i det nye parlament. “Men således snydes folk ikke for debatten,” siger de konservative, som (med rette) ikke bryder sig om at se landet blive regeret ved hjælp af lovdekreter.

De har allerede lykkelig glemt hvordan de selv regerede i de foregående otte år.

pod.
----------------------------------------------------------------------------------------------

Aznar sættes på plads
Den nye leder af det konservative oppositionsparti Partido Popular gør oprør mod tidligere ministerpræsident José María Aznars forsøg på at styre partiet fra kulisserne.

Aznar trak sig efter eget ønske tilbage fra aktiv politik ved parlamentsvalget i marts, men har siden ikke forsømt nogen lejlighed til at blande sig i den politiske debat. Nu har hans efterfølger Mariano Rajoy meldt fra, efter at Aznar atter havde kritiseret ham indirekte.
“De politiske holdninger i PP fastlægges af partiets aktuelle ledelse, som José María Aznar ikke hører til,” sagde Rajoy efter at Aznar havde langet ud mod den nye europæiske forfatning. Den støttes med nogle forbehold af Rajoy.

Endnu værre var Aznars lodrette afvisning af enhver ændring i den spanske grundlov. Rajoy stiller sig ikke afvisende over for alle regeringens planer om en grundlovsreform, som bliver et af efterårets store debatemner.

Aznar har styret sit parti med jernhånd siden 1990, og opfattes af store dele af vælgerskaren stadig som partiets moralske leder. Det er Rajoys problem. Men PP’s anden karismatiske skikkelse, partiets stifter og tidligere leder Manuel Fraga, er kommet ham til undsætning.
Få timer inden Rajoy selv vovede sig frem med sin kritik af Aznar, havde den 81-årige Fraga gjort det grove arbejde fra sit politiske eksil som autonompræsident i Galicien. Efter en frokost med Rajoy stod den konservative nestor frem for pressen og mindede om sin egen overdragelse af magten til Aznar i 1990.

Ved den lejlighed havde Aznar sendt Fraga et blankt papir med sin underskrift. For øjnene af partikongressen rev Fraga papiret i stykker.
“Jeg gav ham et sidste råd, og lovede jeg ikke ville komme med flere uden at være blevet opfordret. Det løfte har jeg holdt,” sagde Fraga.
Det konservative magtskifte er blevet kompliceret af det uventede valgnederlag i marts. I stedet for at videreføre den gamle regerings politik, skal Rajoy fastlægge en oppositionspolitik som levner ham mindre spillerum.

Rajoys lederskab skal formelt bekræftes på efterårets partikongres, hvor han indtil videre er den eneste kandidat til formandsposten i PP.

----------------------------------------------------------------------------------------------

Flere tropper til
Afghanistan
Spanien fordobler sine militære styrker i Afghanistan til godt 1000 mand. I parlamentet forklarede ministerpræsident José Luis Rodríguez Zapatero at den nye udstationering er et budskab til omverdenen om at Spanien opretholder sin kamp mod den internationale terrorisme, specielt efter attentatet den 11. marts som kostede næsten 200 menneskeliv.

Zapateros besluttede efter sin valgsejr den 14. marts at trække de spanske tropper i Irak tilbage. Forskellen på Irak og Afghanistan er at den militære tilstedeværelse i sidstnævnte er godkendt af FN, forklarede Zapatero. Den socialistiske leder understregede at af samme grund har hans parti hele tiden støttet tilstedeværelsen af spanske tropper i Afghanistan, mens det har været modstander af udstationeringen i Irak.

Det var første gang, en beslutning om at sende spanske tropper til udlandet blev fremlagt til debat og godkendelse i parlamentet. Zapatero lovede en lovændring, så dette fremover bliver obligatorisk.
I øvrigt besluttede parlamentet også at sende tropper til Haiti. Udstationeringerne blev støttet af alle partier med undtagelse af venstrefløjs-koalitionen IU samt tre små nationalistpartier.

----------------------------------------------------------------------------------------------

Social pagt på
arbejdsmarkedet
Regeringen, fagbevægelsen samt arbejdsgiverne har underskrevet en “social pagt” som tilstræber ro om arbejdsmarkedet i de kommende fire år. Parterne forpligter sig til at søge en løsning på bl.a. den sæsonbetonede beskæftigelse, som er fagforeningernes største bekymring. Til gengæld lover disse at støtte regeringens bestræbelser på at øge produktiviteten og erhvervenes konkurrencedygtighed.

----------------------------------------------------------------------------------------------

Norsk pige
voldtaget og kvalt
En 14-årig tysk dreng er blevet idømt 14 års internering efter at have voldtaget en 13-årig norsk pige og klassekammerat i en urbanización ved Alicantes Orihuela-kyst. Forbrydelsen fandt sted den 2. april, hvor drengen overfaldt pigen efter at de havde forladt skolebussen. Han voldtog hende, vaginalt og analt, og kvalte hende derefter med hænderne.

Drengen kommer maksimalt til at tilbringe fire år på en anstalt, hvortil kommer tre år i betinget frihed. Det er en følge af den aktuelle lov om mindreårige, som den dræbte piges forældre kritiserer stærkt. Nogle jurister benytter sagen som eksempel på behovet for en retsreform, fordi de mindreårige slipper praktisk taget ustraffet fra de mest grove forbrydelser.

Tilmeld nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven

---