Danmark tager konsekvensen af EU-Traktaten
Skrevet af Solkysten
Selskaber
De danske skatteregler dumper én efter én i forhold til EU-retten. En splinterny afgørelse, der i skrivende stund end ikke er offentliggjort, viser, at udenlandske koncerner i Danmark er blevet diskrimineret på skatten i en årrække. Ifølge afgørelsen fra Ligningsrådet, der er Danmarks højeste ligningsmyndighed, har skattemyndighederne i en årrække på ulovlig vis diskrimineret udenlandske koncerner, som har aktiviteter i Danmark.
Efter sigende er det første gang, at Ligningsrådet har truffet en afgørelse rent ud fra EU-Traktaten, men afgørelsen viser, at den danske praksis har været ulovlig i forhold til EU-reglerne. Konkret drejer den sig om en tysk koncern, der har en filial i Danmark. Tyskerne ville gerne udvide forretningen i Danmark og købte en konkurrent og konkurrentens datterselskab. Da der var underskud i den købte virksomhed, trak tyskerne det fra i filialens overskud, så den samlede skatteregning blev meget lavere.
Men skattevæsenet trak i (nød)bremsen, fordi de danske regler kun gælder for danske moderselskaber og deres datterselskaber, ikke for filialer i Danmark. Det strider bare mod den fri etableringsret i EU, siger Ligningsrådet, efter at have haft sagen til behandling i to år. Diskriminationen blev fjernet i EU-pakken i marts, men afgørelsen betyder alligevel, at andre koncerner i samme situation også kan få penge tilbage, hvis de beder om genoptagelse inden for de almindelige forældelsesregler på godt tre år.
Personer
Men også for personer betyder EU-pakken drastiske ændringer på flere områder. Siden kildeskattens indførelse i 1970 har der været nogle meget firkantede beregningsregler af skatten, når man kun var skattepligtig en del af året i Danmark, f.eks. hvis man flyttede til et andet land. De gamle regler sagde entydigt, at man skulle omregne delårsindkomsten til en helårsindkomst på 12 måneder, hvorefter man nedsatte den samlede skat med den del, der forholdsmæssigt fald på den periode, hvor man ikke var skattepligtig i Danmark. Det gav store problemer, hvis man f.eks. havde store éngangsindtægter eller fradrag i skattepligtsperioden eller meget svingende indkomst.
Jeg har tidligere skrevet om en afgørelse, hvor en svensker arbejdede i Danmark nogle måneder til en høj specialistløn. Ved omregningen til helårsindkomst, blev denne totalindkomst imidlertid flere gange højere, end mandens réelle indkomst for hele året. Det klagede han over og fik medhold i, at hans helårsindkomst ikke burde overstige hans réelle helårsindkomst.
Det har den nye EU-pakke taget højde for med virkning for 2004, så nu kan man selv vælge, om man vil have omregnet til helårsindkomst eller bruge den réelle helårsindkomst ved skatteberegningen i til- eller fraflytningsåret. Ligesom for selskaber er der også for personer mulighed for genoptagelse af gamle år, men helt tilbage til 1996, hvis man anmoder om det inden den 2. oktober 2004.
For begrænset skattepligtige er omregningen ligeledes afskaffet, hvis man bliver eller ophører med at være begrænset skattepligtig i løbet af året. Og samtidig er personfradraget afskaffet. Hvis personen har mindst 75% af sin samlede indkomst fra Danmark, er der dog stadig mulighed for at vælge status som grænsegænger, hvilket stort set svarer til fuld skattepligt, hvorfor der i disse tilfælde er ret til personfradrag. Man må formode, at disse regler også kan bruges f.eks. i tilfælde, hvor indkomsten hovedsageligt består af dansk tjenestemandspension til en person bosiddende i Spanien eller Frankrig.
For emigrationsskatten på aktier er der også sket lempelser. Fraflytningsskatten er bibeholdt i sin hidtidige form (siden 1987), så den beregnes af urealiseret avance ved en persons ophør af skattepligt. Men ved flytning til et andet EU-land eller et andet nordisk land, der har tiltrådt overenskomst om bistand i skattesager, skal der ikke længere stilles sikkerhed for den beregnede skat. Der er også kommet muligheder for omberegning af skatten i dødsboer, hvori der indgår fraflytningsskat, uanset om boet skiftes i Danmark eller ej, ligesom der nu er indført mulighed for at give henstand med fraflytningsskat på gæld og fordringer m.v. omfattet af kursgevinstloven.
| Tilmeld nyhedsbrev | Version til udskrift · Send til en ven |

Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - August 2004
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - August 2004

